Et grotesk og dødsensfarligt spil

Af Uffe Ellemann 80

Forhåbentlig kan vi om nogle år slå os på lårene af grin, når vi med vantro genser forløbet, der er som taget ud af et Beckett-stykke: To groteske tumlinge med vanvittige frisurer, som puster sig op overfor hinanden og truer med at udslette store dele af verden. For det forekommer jo så absurd, at det ville være lattervækkende, hvis ikke det var alvor – og hurtigt kan risikere at blive blodig alvor.

Præsident Obama svækkede USA’s indflydelse, da han i sin tid trak en ”rød streg” i sandet for Syriens præsident Assad med truslen om at gribe ind, hvis Assad anvendte kemiske våben mod sin befolkning – og siden undlod at reagere, da det rent faktisk skete. Lederen af en supermagt må ikke komme med trusler, der viser sig at være tomme. Det frister alverdens slyngler til at afprøve ham, som det da også skete for Obama.

Præsident Trump var på nippet til at bringe sig selv i samme situation, da han under sin langvarige golfferie truede Nordkoreas leder Kim Jong Un med, at hvis han ikke holder op med at true USA, vil han blive ”mødt med ild og vrede og magt i et omfang, verden aldrig har set magen til”.

Jeg skriver med omhu ”på nippet til”, fordi Trump var så upræcis i sit ordvalg, at det er åbent for fortolkninger. Hans mere besindige udenrigsminister har da også været hurtigt ude med en forklaring om, at ”det Trump mener er”, at USA vil reagere, hvis Nordkorea angriber.

Men Kim Jong Un er nu i fuld gang med at efterprøve, hvad det egentlig var, Trump mente. Det gør han ved at fremsætte endnu grovere og præcise trusler om atomangreb på den amerikanske Guam-base. Han puster sig mere og mere op, så man frygter, hvornår et eller andet brister.

Men det er Trump, der skubber til ham for at få ham til at puste sig op. Og ved at være uklar i sine meldinger gør han det vanskeligt at trække sig tilbage, hvis det hele bliver for farligt.

I sin valgkamp lovede Trump, at hvis han blev valgt, ville hans udenrigspolitik være karakteriseret ved ”uforudsigelighed”. Det er dog et valgløfte, han i den grad har levet op til. Desværre. Der kan være gode grunde til at sløre hensigterne i udenrigspolitik, men det forudsætter, at der ligger en klar strategi bagved – at man ved, hvad man har med at gøre. Det vil ingen beskylde Trump for.

Risikoen er, at han på et eller andet tidspunkt formulerer sig på en måde, som får modparten til at tro, at der nu er et forebyggende angreb på vej – og derfor selv sætter et angreb i gang. Det er på den måde, en krig kan starte. Det er set flere gange i historien.

Det er uhyggeligt, at spørgsmålet om atomkrig på denne måde håndteres af en udenrigspolitisk novice, der har bildt sig selv ind, at det hele skal styres som en byggesag på Manhattan – med trusler og uigennemskuelige manøvrer. En supermagts udenrigspolitik skal ikke køres med tweets eller vrede udbrud fra niende hul på en golfbane.

Den kreds af rådgivere, Trump omgiver sig med i Det Hvide Hus, rummer endnu farligere typer end ham selv – folk der ikke vil vige tilbage fra at sætte en tændstik til det bestående system for at se, hvad der kommer ud af det.

Men heldigvis er der også voksne til stede – endnu i hvert fald. Og gamle generaler som Mattis, Kelly og McMaster tilhører den generation af amerikanske generaler, som vil anstrenge sig det yderste for at undgår at skulle gå i krig.

En krig med Nordkorea vil være ufatteligt kostbar, i menneskelig og i ødelæggelse af verdensøkonomien. Det ved de amerikanske generaler. Og det ved de nordkoreanske ledere. Men de mener tilsyneladende også, at hvis nogen vil påtvinge deres land et regimeskifte, så kan det hele være lige meget. Derfor spilles der højt.

Modspillet skal være at overbevise Nordkorea – og Kina, som har støttet USA i FN, men ikke ønsker regimeskifte i Nordkorea – om, at USA er rede til at affinde sig med det nuværende regime, forudsat atomtruslen begrænses til noget håndterligt. Hvis Trump skal bidrage til at skabe denne forståelse, forudsætter det at han bruger en teleprompter i stedet for sine små tykke fingre. Det sker nemlig ikke med tweets, men ved en ”stor” udenrigspolitisk tale, som er skrevet af eksperter, og læses op med overbevisning af præsidenten.

Det amerikanske udenrigsministerium er svækket katastrofalt i forbindelse med præsidentskiftet. De øverste lag af embedsmænd er smidt ud, og meget få har indtaget deres pladser. Mange kontorer i de øverste etager i State Department står endnu tomme. Men der er stadig folk, som kan skrive den tale, der skal holdes.

I resten af verden sidder vi nu med tilbageholdt åndedræt og iagttager den absurde komedie, som udspiller sig.

Det ligner en vittighed.

Men ak – som W. C. Fields sagde, mange år før nogen tænkte på Trump: Problemet med politiske vittigheder er, at de bliver valgt.

80 kommentarer RSS

  1. Af Paul Bischoff

    -

    Mehmet Sami Gür, konspirationsteorier er moderne eventyr for de udannede masser. Navne som Rothschild og Rockefeller går som oftest igen: https://en.wikipedia.org/wiki/New_World_Order_(conspiracy_theory)#Alleged_conspirators

  2. Af Svend Jensen

    -

    Citat: “Men heldigvis er der også voksne til stede – endnu i hvert fald. Og gamle generaler som Mattis, Kelly og McMaster tilhører den generation af amerikanske generaler, som vil anstrenge sig det yderste for at undgår at skulle gå i krig.”

    Amerikanske generaler er fra U.S.A.’s fødsel kendt for at være inkompetente kludremikler.
    Præsident og general George Washington tabte de fleste af sine slag. I borgerkrigen var nordstaternes general Ulysses Grant en fordrukken sut og George McLellan en discount udgave af den romerske Fabius Maximus. De andre, George Meade, Joseph Hooker etc., var glade, bare de slap med uafgjort. Kun sydstaterne havde duelige generaler, især Robert E. Lee.
    Under ww2 glimrede general Patton med sin paranoide kommunistforskrækkelse, en paranoia som fik ham til at overveje en samlet offensiv imod Sovjetunionen, i samarbejde med nazisterne. Under den kolde krig var adskillige amerikanske generaler lykkelige ved udsigten til en atomkrig mod Sovjet. Se filmen “Dr. Strangelove og lær amerikansk ‘kultur’ nærmere at kende.
    Politiserende generaler er nogle af de farligste vilddyr på kloden. Se bare hvor mange generaler, der ender som paranoidt sindssyge diktatorer, parat til hvad som helst. En ‘voksen’ general er potentielt et løbsk ballistisk missil; derfor skal de altid holdes i stram snor af politikerne.

  3. Af J Ha nsen

    -

    “AF RASMUS ENEVOLDS EN – 11. AUGUST 2017 16:36”

    Kære Ellemann.
    Igen, du vil jo gerne have en anstændig blog.
    Bør du ikke fjerne de syge indlæg som Kim R. Olse n/Enevoldsen indsætter.
    Kim R.Olse n skrev så syge og svinske indlæg på Marstrands blog, at hun måtte lukke for indlæg.

  4. Af Niels Peter Lemche

    -

    SVEND JENSEN, så Lee var ikke en amerikansk general?

    Grant var ikke dårlig, men lad os tage et lille hop til Den 2. Verdenskrig. Var Patton en dårlig general? Og rent ud sagt, var der i den krig en bedre general end Eisenhower? Operation Overlord var og er det mest komplicerede miltære projekt til den dag i dag, og han klarede det fantastisk, fik gjort tyskerne gjort totalt konfuse, og tænk under sig at skulle forlige to mimoser som Patton og Montgomery. En fuldstændig superb militær (og politisk) begavelse. Og tabte han nogensinde et slag/kampagne? Godt kriterium, når du skal vurdere en officer.

    Tænk for du taler/skriver!

  5. Af Helge Nørager

    -

    Omar Bradley, nr 2, var vist den sande logistik hjerne bag overlord.

  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    HELGE NØRAGER, ja, nok nogenlunde som Ludendorff var det bag Hindenburg. Men hvem traf afgørelserne? En dygtig general bliver ikke dårligere af at have en dygtig stabschef. I 1815 før Waterloo, hvem var den afgørende preussiske general? Gneisenau eller Blücher¨? Blücher traf beslutningen at søge mod Wellington, Gneisenau satte beslutningen i værk.

    Vi har ikke så mange eksempler på generaler, der helt alene beslutter og gennemfører det hel. Måske Alexander, men jeg tvivler, og måske Napoleon, men jeg tvivler igen. Men de var dygtige til at promovere sig selv.

  7. Af Gert Hansen

    -

    ‘Og rent ud sagt, var der i den krig en bedre general end Eisenhower? ‘

    Det kommer sandelig an på, hvad man forstår ved en god general. Hvis man spurgte briterne, Field Marshalls Alanbrooke og Montgomery, var det ikke den karakteristik de ville give ham, hvad angår det strategiske. Det taktiske prøvede Eisenhower aldrig for alvor. Så hvad gør en god general?

    Indrømmet, ingen anden end Eisenhower kunne vel have været en bedre allieret øverstbefalende under de givne omstændigheder, og det indrømmede også briterne, men Eisenhower ledede aldrig direkte et slag. Det var Montgomery der havde det taktiske ansvar, både i planlægning og udførelse, for operation Overlord og i de første uger efter landgangen, om en med E. som øverstbefalende, men det var ikke E. der førte slaget.

    Der var voldsom britisk kritik af Eisenhowers såkaldte ‘bredfronts strategi’, men det koncentrerede stød med mindst 40 divisioner som briterne var fortaler for, blev aldrig afprøvet, så det kan man stadig diskutere til hudløshed. Måske havde det afsluttet krigen allerede i december 1944, men Eisenhower var imod. Endelig meddelte Eisenhower 29.3.45 direkte til Stalin, til briternes store fortrydelse og uden at forhåndsinformere dem, at han i praksis overlod instagelsen af Berlin til russerne.

    Field Marshall Alanbrooke var ikke imponeret af Eisenhowers strategiske evner, og syntes, at den bedste amerikanske general var MacArthur.

    Det er således en højst subjektiv bedømmelse, og egentlig håbløst at diskutere objektivt.

  8. Af Niels Peter Lemche

    -

    GERT HANSEN, din sidste bemærkning har du givetvis ret i. Dog kriteriet med generalen, der aldrig har tabt et slag, er ikke dumt, og det tager Montgomery væk fra listen på grund af Market Garden. Så meget for det med at være færdige før jul 1944.

    MacArthur: Hans fremfærd på Filippinerne, efter at han var kommet tilbage, trækker ned.

  9. Af Jan Petersen

    -

    Tænk, hvis hele den flok tomhjerner her kunne finde ud af – at Google aktuelle nyheder – som alternativ til Wikipedia opslag? Men det kræver selvsagt, at man opsøger andre sites end MSM manipuleret fake news shit!

  10. Af Gert Hansen

    -

    N.P. Lemche:

    Som jeg skriver m.h.t. MacArthur er det Field Marshall Alanbrookes vurdering, ikke min.

    Eisenhower ‘tabte’ også slag, om end han ikke ledede dem direkte. Det trækker gevaldigt ned for ham, eksempelvis hans enorme problemer efter landgangen i Algier herunder Kasserine passet, for slet ikke at tale om den blodtud amerikanerne (Bradley’s 12. armégruppe) fik i Ardennerne i december 1944. Fordi Eisenhowers bredfrontstrategi overhovedet ikke havde reserver til at imødegå offensiven, og kun Pattons 3. armé sydfra og lidt Montgomery ledet nordfra (herunder 1. US armé) til sidst reddede situationen. Hjulpet af opklaring i vejret og massiv allieret overvægt i fly-styrker.

    Market Garden var i teorien god nok, men kunne ikke lade sig gøre i praksis. Egentlig ufatteligt at Montgomery indlod sig på det, men at det gik galt, eller ikke blev afblæst hvilket det burde være blevet, set i bagklogskabens grelle lys, skyldtes til dels dårlige efterretningsinformationer om fjenden (2. SS panserkorps som, indrømmede Montgomery efterfølgende, man ikke troede var kampklare. Det var de i den grad. 1. (britiske) Luftbårne Division havde ikke en chance).

    Eisenhower var en ´politisk general’ og ikke en slagmarks general. Som jeg skrev, kan hans indsats som politisk general dårligt overvurderes, om end hans behandling af Stalin i begyndelsen af 1945 trækker fra. Slagmarks general var og blev Eisenhower aldrig. Det var heller ikke hans opgave.

  11. Af Jan Petersen

    -

    Som jeg lige skrev – så er Wikipedia opslag omkring 1944-45 jo også afsindig interessant anno 2017 – or not – tomhjerner !

  12. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Nu er vi så nået dertil, at man diskuterer, hvilken af de hjernedøde amerikanske generaler fra forrige århundreder, der var den mindst ringe. Kan der findes et emne, der er mere uinteressant? Luk nu bloggen!

  13. Af Gert Hansen

    -

    Jan Petersen og Jørgen Villy-Madsen:

    Har I noget interessant at tilføje debattens emne?

  14. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Gert Hansen
    Har du nogen ide om, hvad debattens emne er?

  15. Af Jan Petersen

    -

    Jeg havde et indlæg tidligere, der blot gik tilbage til 2003. Men ingen – der er fodret af fake news via navnlig DR og TV2 hæfter sig ved nutiden. Årsag – de aner formentlig ikke, hvad der reelt foregår i verden omkring dem !

  16. Af ole hansen

    -

    Er den demokratiske debat under afvikling? Her er der stadig flere blogs helt uden debat. På andre blogs er der massiv ce ns ur. Nogle debatter foregår via fjæs-book, der giver stor risiko for identitets-tyverier og hacking.

  17. Af J Ha nsen

    -

    Hvem der var den ringeste amerikanske eller engelske general er helt ligegyldigt.
    Eftersom Anden Verdenskrig blev afgjort allerede i 1943 på Østfronten.
    Den yderste højrefløj på disse blogs har aldrig tilgivet, at Sovjet nedkæmpede nazityskland.

  18. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lemche: Jeg vil ikke være for hård ved Montgomery vedr. Market Garden.
    Den strategiske situation var, at der var dybe problemer med logistikken og hollandske havne havde hjulpet meget – hvilket understreges af sulten i Holland!

    Det andet er, at der var et pres på, at rykke så hurtigt frem som overhovedet muligt. Man vidste ikke, hvor langt tyskerne var med atomvåbnene. Dernæst var Me-262 så ganske småt begyndt at dukke op og var al eskorte overlegent. Englænderne vidste hvilke problemer der er med overgangen til jetdrift (havde selv Meteor’en, som var et ringere fly end Me-262).
    Der var rigtigt mange argumenter for at løbe en risiko.

  19. Af Svend Jensen

    -

    Citat: “Det amerikanske udenrigsministerium er svækket katastrofalt i forbindelse med præsidentskiftet.”

    Det amerikanske udenrigsministerium var under Obama kun optaget af 2 ting. Det ene var at svække Israel og det andet var at fedte for de islamiske lande. Det sidstnævnte gjorde man ved at udnævne ethvert lille pro-demokratisk bøvs i islamistan til “det arabiske forår”; for ligesom at pirke lidt ydmygt til de islamiske landes diktatorers samvittighed.
    Reelt og især på TV kunne man se Obama krumme ryg hver gang han nærmede sig et islamisk koryfæ i udlandet.
    State Department blev nærmest ambassadør for CAIR og ‘islamic brotherhood’ og ministeriets korridorer vrimlede med højt betalte islamiske rådgivere.
    Så State Department fik sin alvorlige svækkelse som følge af Obamas islamvenlige udenrigspolitik.
    Trump forsøger tappert at rette op på situationen nu, på trods af skrap intern sabotage.

  20. Af ole hansen

    -

    Borgernes tryghed og sikkerhed, familieliv og privatliv, er blevet angrebet, udhulet, undergravet og forringet. Pga. pengemangel skal der hele tiden spares, centraliseres, lukkes og skæres ned. Samtidig fortælles det at økonomien er bomstærk og at vi er et af verdens allerrigeste lande. Der er noget der ikke hænger sammen.

  21. Af Gert Hansen

    -

    Jørgen Villy Madsen:

    Altså intet konstruktivt fra dig.

    Gå tilbage til ‘Hvem var det nu vi var’.

  22. Af ole hansen

    -

    Må en dansk patient helst ikke koste ret meget? Eller hvad er grunden til at patienter kan blive smidt ud fra sygehuse længe før de er færdigbehandlet? I hjælpeløs tilstand! Og hvorfor kan patienter som er harmløse og livsfarligt syge, blive nægtet indlæggelse når de ankommer med en ambulance? Og hvorfor arbejder styrelsen for patientsikkerhed i snegletempo?

  23. Af ole hansen

    -

    Hvorfor nedlægger et rigt samfund skadestuer, hospitaler, skoler, politistationer, kaserner, biblioteker, posthuse, apoteker, seruminstituter, vaccinefabrikker, lægeklinikker, busruter, væresteder, forsamlingshuse og meget mere i eet væk. Hvorfor er vejnettet hullet og dårligt vedligeholdt? Hvorfor lukkede man over 500 skoler, til skade for korte og sikre skoleafstande? Hvorfor skulle skoledagene gøres alt for lange?

  24. Af Niels Peter Lemche

    -

    GERT HANSEN, det kunne vi fortsætte med at diskutere længe, fordi vi ikke er helt uenige. Det kunne være rigtig morsomt. OK, vi kan overlade bloggen til diverse Lisbeth’er og JH’er, så de kan savle videre

    Alenbrookes erindringer er i øvrigt gode at læse. Det sidste, jeg vil, er, at undervurdere ham.

  25. Af Gert Hansen

    -

    Niels Peter Lemche:

    Alanbrooke er generelt enormt undervurderet i offentligheden, hvor al hæderen går til diverse front generaler. Hans dagbøger er fantastiske, og noget af det bedste jeg har læse om 2. Verdenskrig.

    Berlingskes blogs bliver aldeles ødelagt af diverse klovner, og jeg fatter ikke, at B. ikke gør noget ved det.

  26. Af georg christensen

    -

    Hvad er grotesk og livsens farligt? . Er det “illusionen” om den “ene”, eller er den anden “illusionen” om det andet?. LIVET giver ikke svaret, Livet er kun bestilt til at finde svaret. Når jeg bruger ordet LIV, så skyldes det ene og alene min overbevisning om, at alt LIV er “ligeværdig” og kun af forskellige “magtbegærligheder” ofrer sig selv i sine egne selv destruktions modeller.

    Selv destruktions modeller ,som er groteske og livsfarlige .

  27. Af Niels Peter Lemche

    -

    GERT HANSEN, problemet på Berlingske blog er anonymiteten. Så kan man ustraffet skrive de værste ting om andre bloggere, alle mulige former for perfide personangreb. Det er helt Kafkask, fordi du ikke aner, hvem det er, der er ude efter dig.

    Dertil kommer så indlæg, som der er navngivet, men hvor der er tale om identitetstyverier. Jeg ved f.eks. ikke, om JØRGEN VILLY MADSEN – 12. AUGUST 2017 0:20 er skrevet af ham. Han plejer ikke at give sig ud i den slags, men selvfølgelig en fredag aften over midnat …

    Det er tilsyneladende umuligt at råbe debatredaktionen op.

  28. Af Søren Hansen

    -

    Trumps del og hersk politik er farlig.

  29. Af Gert Hansen

    -

    Niels Peter Lemche 08.08:

    Helt enig.

    Og nogle af de kommentarer der kommer på Berlingske, har intet med ytringsfrihed at gøre. Det er rene uforfalskede perversiteter, skrevet af mennesker der åbenbart ikke har meget andet at give sig til, end at få afløb gennem deres sygelige angreb. Der er adskellige psykotiske indlæg hver dag, jeg ikke gider bruge tid på at læse, fordi de blot er perverse person angreb, og intet som helst konstruktivt bibringer debatten.

    Berlingskes blogs er noget af det værste, og resultatet er desværre, dels at seriøse kommentatorer vælger at holde sig væk, dels at de der skriver bloggene vælger at lukke for kommentarer. Og dermed kvæler hele ideen med bloggene. At Berlingskes redaktion mener at dette er godt for debatten, er temmelig ufatteligt. Hvis endelig B. ser det som sin opgave at vise sådanne indlæg, burde de oprette en speciel blog, hvor disse mennesker dagligt kan få afløb for deres perverse tilbøjeligheder, uden at genere andre end deres ligesindede.

    (Nu venter jeg blot at se syge kommentarer til dette indlæg, skrevet af (nogle) af de personer jeg hentyder til).

  30. Af J Nielsen

    -

    “Lemche og Gert Hansen
    I er helt uden konkurrence de to største klovner her på bloggen – og sikkert andre steder.”

    Desværre nej. Der gøres en behjertet indsats, men der er hård kamp om titlen. Det er ikke engang sikkert at der bliver plads på podiet.

    Men det skal ikke være brok det hele.

    Efter en del år med hovedet på bloggen er der siger og skriver tre mere eller mindre regelmæssige personer, som jeg ikke mener forfalder til lavsindetheder, ved at gå efter manden i stedet for bolden. Jeg er ikke selv iblandt dem ;-(

    De tre personer er:

    P Boie Pedersen
    N Juul Hansen
    H Nørager

    Tak for som regel læseværdige indlæg, og for civiliseret opførsel.

Kommentarer er lukket.