En om’er

Af Uffe Ellemann 58

”Dette er historien om Danmark. Om hvordan et land blev til et land. Og et folk til et folk.”

Sådan startede fortælleren Lars Mikkelsen hvert afsnit af DR-TV’s stort anlagte udsendelsesrække om Danmarks-historien. En vandring gennem Danmarks-historien, som var tilrettelagt på en fængende måde – som har givet historieinteressen et tiltrængt pust. Det var fremragende historiefortælling – lige indtil de sidste to afsnit, hvor kæden hoppede af. Ikke så meget på grund af det, der blev fortalt, som på grund af det, der IKKE blev fortalt.

Hvordan kan man dog fortælle historien om, hvordan et folk blev til et folk, uden at bare at nævne Grundtvig? Og hvordan kan man nå frem til nutidens velfærds- og velstandssamfund uden at nævne de verdensomspændende danske erhvervsvirksomheder eller danske bidrag til videnskab, kunst og kultur?

Direkte komisk blev det, da fortællingen om modstandskampen blev hængt op på Jens Otto Krag og Inger Merete Nordentoft. De hører absolut med til historien om Danmark, men her falder udeladelserne i øjnene – især hos de af os, der er gamle nok til at have oplevet den første efterkrigstid, den kolde krig og udviklingen af Danmarks europæiske engagement.

Sammen med TV-udsendelserne har Danmarks Radio udsendt et tobindsværk, som skal understøtte serien. Her kan man læse alle om alt det, der er udeladt i TV-. Grundtvig, det industrielle gennembrud, kunsten og videnskaben – alt er med serien – og det er ordentligt og sobert fortalt. Også afsnittet om ”fodnoteperioden” under den kolde krig, som er en redelig og afbalanceret beskrivelse – helt uden de forsøg, der gøres på at tale uden om socialdemokraternes historiske svigt.

I den hidsige debat om serien er der nu nogen, som vil have DR til at fjerne de sidste to afsnit fra hjemmesiden. Det er politisk plat. I stedet for burde der skabes mulighed for, at de sidste to afsnit kan laves helt om – med de ressourcer, som åbenlyst manglede til at løse opgaven lige så ordentligt, som den blev løst i de foregående afsnit. Tiden fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til i dag skulle have fire afsnit, og ikke to – for så bliver der plads til hele historien om, hvordan vi blev et folk og et land.

Se nu at få gjort det om – inden Lars Mikkelsen gror et nyt fuldskæg, for ham kan vi ikke undvære som fortæller…

Afslutningen på sidste afsnit kan dog roligt bevares – for det var langt det bedste: Det er, hvor Lars Mikkelsen står ved Stevnsfortet, på stranden under Stevns Klint, hvor fortets lange gange munder ud i en lille jerndør.

Jeg kan varmt anbefale et besøg i fortet, som har et fantastisk spændende koldkrigs-museum. Og på stranden kan man se de klatresøm, som blev banket ind i klinten af ”besøgende” Spetznaz-soldater: Det var åbenbart en slags manddomsprøve at tage en tur ind til fortet i en gummibåd fra en (muligvis) polsk u-båd ude i Køge Bugt, og så banke sømmene i klinten – mens danske soldater lå oppe på afgrundens rand og skød skarpe varselsskud. Det er ikke en skrøne, sømmene er der, med kyrilliske bogstaver og det hele – se selv!

Det var på den strand, Lars Mikkelsen kom med den afsluttende sætning i historien om Danmark: ”Den kolde krig er slut. Verden omkring os er blevet et fredeligere sted, og fremtiden ser lys ud. Lidt endnu, i hvert fald.”

Profetiske ord – og sande på det tidspunkt, de passer ind i Danmarks-historien: For en snes år siden, da vi stadig troede, at verden uden for Køge Bugt var blevet et fredeligt og forudsigeligt sted at være.

Spændende at tænke på, hvordan fortsættelsen bliver, når den engang skal skrives/produceres. Men først skal vi altså lige sørge for at blive bragt frem til den foreløbige afslutning af historien på en ordentlig måde. Det var en om’er!

58 kommentarer RSS

  1. Af R. Harald Kristiansens

    -

    Jeg kom til at tænke på den tjekkiske forfatter Karel Capeks bog, Krigen mod salamandrene, når Soyas bog fra 1941 bliver nævnt. Den er selvfølgelig ikke dansk. Den handler om 30ernes fascisme, nazisme og foregår i nærheden af Sumatra. Karel Capek levede fra 1890-1938.

  2. Af Jan Petersen

    -

    Hvis noget skal foregå i nærheden af Sumatra – som er en ø i det vestlige Indonesien – hvor er vi så henne – i den del af verden?

  3. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt lidt info til de mere tungnemme, som jeg skrev tidligere – mobning, tilsvining og almen afpisning – interesserer mig ikke en meter. Men lidt seriøs debat – uanset emne – er OK, med mig.

  4. Af R. Harald Kristiansens

    -

    Læs bare bogen, den er både humoristisk og uhyggelig.
    Du kan starte med at google Karel Capek. Hele fortællingen forgår i området omkring Sumatra og Sumatra er en del af Indonesien.

  5. Af Jan Petersen

    -

    Googlede lidt om Karel Capek og salamanderkrigen og faldt over en norsk Wikipedia side, som jeg lige læste. Minder vel lidt om George Orwell og hans science fiction romaner. Bogen kan ikke læses på nettet – gider ikke lige købe den. Bortset fra det, så interesserer jeg mig lidt mere for virkeligheden – anno 2017, snart 2018.

  6. Af Niels Larsen

    -

    For en sjælden gangs skyld enig med HR.. J. H ANSEN. – 28. OKTOBER 2017 8:05

  7. Af A. Bierce

    -

    @HR. J.. HANSE N – 27. OKTOBER 2017 20:54
    “…Den type mennesker som samarbejdede med nazister ne under Anden Verdenskrig, det er den samme type mennesker som underkaster sig USA i dag.”

    Hvad med denne her: Den type mennesker som samarbejder med islamisterne efter 1983, det er den samme type mennesker som underkaster sig Mekka i dag.
    J.H. fremsætter ubeviselige påstande om stort og især småt. Usammenhængende opstillinger af rækkefølger af bogstaver er hans spidskompetence og hans eneste. Enhver kan regne ud, at han har sit bizarre tankespind fra Mekka – uvidenhedens og fordommenes hovedstad.

  8. Af Flemming Lau

    -

    Spild af kræfter at kritisere DR’s parts indlæg.
    Spild af DR’s kræfter at formidle parts indlæg til en ofte historieløs befolkning.
    Spild af røde kræfter for at prøve at gøre ungdommen kollektivistiske.

    Ungdommen er individualistisk, opportunistisk og “kvalitetsbevidst” og verdens centrum sidder i deres navle.

Kommentarer er lukket.