Trump gør os alle fattigere

Af Uffe Ellemann 77

En af de vigtige lektioner fra 30’erne økonomiske og politiske kaos var, at det rammer alle, hvis der føres en ”beggar-thy-neighbour”-politik: Når man forsøger at løse egne problemer ved at læsse dem over på naboerne, f.eks. i form af told og afgifter, giver det bagslag – og alle bliver fattigere. Det er noget, økonomistuderende lærer i første semester.

Nu er der næppe mange, som mistænker Donald Trump for at have viden endsige interesse for historie eller samfundsøkonomi. Men at han er så dum – for nu at sige tingene ved deres rette navn – at gå imod de seriøse rådgivere, der også findes omkring Det Hvide Hus, er alligevel forbløffende. Formanden for Council of Economic Advisors, Gary Cohn, har advaret. Det samme har forsvarsminister Jim Mattis. Men alligevel har Trump nu bebudet en “straftold” på 25 % for stål og 10 % for aluminium.

Aktierne faldt på Wall Street, for ingen med forstand på de ting er i tvivl om, at ”straftolden” vil ramme USA mindst lige så hårdt som de lande, der eksporterer stål og aluminium til USA: Dels vil det føre til stigende priser i USA – og dels vil det kunne underminere det internationale handelssystem, som USA selv har stået fadder til, og levet godt af.

USA vil hævde, at straftolden er nødvendig af hensyn til vitale amerikanske sikkerhedsinteresser. Det er tvivlsomt, om den internationale handelsorganisation WTO vil acceptere dette argument. Artikel XXI i WTO giver medlemslandene ret til at handle, hvis de skønner det nødvendigt for at varetage egne sikkerhedsinteresser – men ved at bruge denne paragraf, åbnes en Pandoras Æske i international handel: Andre lande – Kina, Indien, Brasilien og flere endnu – står på spring for at benytte lignende argumenter for at begrænse deres import. Og hvis det efter en formentlig langvarig proces skulle vise sig, at WTO ikke vil anerkende det amerikanske argument, kan man imødese modtold fra EU og andre lande.

Alle vil tabe på den tilbagevenden til ”beggar-thy-neighbour” gyseren fra 30’eren.

Fra starten på sin præsidentperiode har Trump systematisk undergravet den internationale frihandel. Han skrottede Trans-Pacific-aftalen, og gav Kina mulighed for at rykke ind i det handelspolitiske vakuum spille rollen som frihandelens forsvarer.

Han har sat spørgsmålstegn ved den nordamerikanske frihandelsaftale med Canada og Mexico, som han vil genforhandle.

Han trenerer den handelsaftale, som skulle være forhandlet mellem USA og EU.

Og han roser Brexit-magerne for at svække EU…

Men hvad skal man vente sig af en ejendomsspekulant, hvis økonomiske succes bygger på en udviklet evne til at tørre egne tab af på andre. Han hentede sine stemmer hos de mennesker, der følte sig ladt i stikken af globaliseringen, som flyttede deres arbejdspladser ud af landet – stålarbejdere, bilarbejdere, kulminearbejdere osv. – og her vil han formentlig høste bifald for sit nye angreb på frihandel og globalisering. Men den “hjælp”, han giver dem, giver samme stakkede varme som at tisse i bukserne, for at citere gamle Peder Laale.

Vi andre må håbe på, at han får en næsetyver ved efterårets midtvejsvalg – og at Mr. Mueller får held med sine undersøgelser.

77 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Der findes formentlig adskillige yderst interessante ikke offentliggjorte akter i diverse Stasi- og KGB filer om tidligere DDR kommunist Angela Merkel, samt andre femte kolonne kollaboratører. Men MSM fake news foretrækker lidt Trump bashing fremfor at afsløre hele banden af ægte forrædere !

  2. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Med valgene af Trump og Brexit har USA og England øget tempoet i imperiernes fortsatte nedtur, som vi har været vidne til i en årrække. For Englands vedkommende er der tale om et desperat forsøg på at genskabe det imperium, som det mistede for længe siden. Ren nostalgi.

    Om 10 år vil vi kunne opleve et England, der har brugt sine sidste midler og nu står fattig, afklædt og klynkende og tigger om igen at blive medlem af det europæiske fællesskab. Mon ikke det bliver for dyrt for EU. Det har det været tidligere. Det må blive et nej tak. En gang var rigeligt.

    Også ondskabens imperium, USA, er klar over, at det amerikanske århundrede er historie. Heldigvis står Europa klar til at gøre det nye århundrede europæisk. Med fremragende ledere som Macron, Merkel, Putin og mange andre er Europa igen i stand til at lede Europa ind i den ny fremtid bygget på solidaritet, frihed, lighed og ægte demokrati. Det var på tide.

  3. Af hr.J. haN.

    -

    “A people that elect corrupt politicians, imposters, thieves and traitors are not victims… but accomplices”

    ? George Orwell

    I USA ligger man, som man selv har redt.

  4. Af hr.J hAN.

    -

    “The United States is extremely lucky that no honest, charismatic figure has arisen. Every charismatic figure is such an obvious crook that he destroys himself, like McCarthy or Nixon or the evangelist preachers. If somebody comes along who is charismatic and honest this country is in real trouble because of the frustration, disillusionment, the justified anger and the absence of any coherent response.
    Noam Chomsky

  5. Af M. Christiansen

    -

    Efter alt at dømme, når typer som Uffemanden og LirekasseHansen ikke kan styre deres frustrationer over at amerikanerne valgte Trump som præsident, betyder det ganske enkelt, at amerikanerne har valgt rigtigt.

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu forstår jeg bedre, hvorfor Uffe tager dette – ret beset – underordnede emne op.

    Brian Mikkelsensen har været i USA og forklaret nogle fundamentale forhold.

    Problemet er, at prisfaldet på olie ikke så ganske er kommet Europa til gode. Sagen er jo, at USA sælger venezuelansk, canadisk og saudisk olie – som de opblander i den amerikanske WTI til en pris som WTI.
    Desuden har USA på kort sigt et stort problem med al den naturgas, som kommer som biprodukt af olieudvinding.

    Det ville jo blive et problem for den amerikanske olieindustri, hvis der kom en straftold på olie importeret fra USA. Det er også et problem, at man så kraftigt har valgt side i Mellemøsten for Saudi Arabien. Der er også et problem med bunkring – USA har ikke nogen handelsflåde af betydning.
    Det bliver så mere problematisk, fordi Trumps svigersøn: Jared Kushner har anvendt bøllemetoder overfor Qatar og dermed blandet sig i en intern arabisk strid. Qatar er sikkerhedsmæssigt en betydende samarbejdspartner for USA.

    Det slipper Jared Kushner – og Trump – ikke godt fra, fordi Robert Mueller har fat i den sag. Kushner isolerede Qatar, fordi de nægtede et lån til Kushners problematiske ejendomme – herunder katastrofen: 666 5th Avenue.

  7. Af R.H.. Kristiansen

    -

    Bjørn Sørensen
    Vi bliver næppe enige om Trump. Du er en Trumpmand. Jeg finder ham usædvanligt utilstrækkeligt og vulgært menneske. I Berligske så jeg et billede af Lars Seier Christensens kone på en guldmotorcykel i en hvid pels og kom til at tænke, at Yvonne og Donald egentlig mindede om hinanden. Hun havde vundet over 27 mænd på en forgyldt mtorcykel og Trump vandt over en kvinde med sit gyldne hår. Han vandt over kvinden, der fik flere stemmer end ham. Hr. Sørensen jeg bruger ikke Kaspersky virkusbeskyttelse, men et finsk produkt. L’enfant terrible har lånt penge hos nogle mennesker i sin tid, da han var ved at gå konkurs. De lånte ham penge og nu har de fat i hans ædlere dele og det hele vil komme for en dag. Hvor var det nu vi hørte om hvidvask af penge sidst. Danske Bank i Estland og Letland og Deusche Bank også. Var det ikke noget med Rusland? Hvor var det nu henne, at svigersønnen havde lånt penge? Verden vil bedrages og det bliver du også Sørensen.

  8. Af M. Christiansen

    -

    Citat af Lirekassen kl. 22:09:
    DF tosser som psykopatM.Christiansen mener jo tydeligvis, at amerikanerne valgte rigtigt.

    Ja, Hansen det er helt rigtigt set. Jeg skrev, at amerikanerne valgte rigtigt.
    Du er jo ret skarpsindig. Du har læst og forstået rigtigt.
    Måske du har fået en voksen til at hjælpe dig?

  9. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ R.H.. Kristiansen
    “Du er en Trumpmand. Jeg finder ham usædvanligt utilstrækkeligt og vulgært menneske.”

    Godt for dig, for så kan du som alle ignoranterne sove trygt i formeningen om at han er et forfærdeligt menneske. Hvad ved du om Trump andet end hvad smudspressen fabrikerer.
    Han er velbegavet og har været succesfuld i adskillige karrierer. Han var en succesfuld entreprenør i byggebranchen, TV-mediet, golfbaner, skønhedskonkurrencer og her sidst stillede op som præsidentkandidat og vandt takket være hans talent. Hvor mange kender du som har haft så mange succesfulde karrierer, de fleste har aller højst een. Han er sin egen mand som stillede op til præsidentvalget uden forudgående politisk karriere, han vandt over 16 velkvalificerede republikanske kandidater og slog Hillary, som troede at hun var berettiget til at blive valgt, men han vandt uden nogen tidligere erfaring med valgprocessen. Det er kun en smart mand som magter det.
    Han valgt valget fordi han havde analyseret landet problemer og ville gøre noget ved det.
    I årtier fyldte politikerne befolkningen med øregas uden nogen sinde at erkende landets problemer.
    USA er i en alvorlig krise, som den politiske elite har skabt, og er uden evne til at løse.

    I 50 har vores politikere diskuteret skattelettelser, det til trods er skatterne konstant blevet øget og man har øget den ineffektive offentlige sektor., som vores erhvervsliv ikke længere kan finansiere, så vi må belåne og fremtidige generationer kommer til at betale. og dermed begrænse deres udkomme.

    Når den næste finansielle krise kommer står den vestlige verden overfor næsten uløselige problemer, fordi man har misbrugt alle økonomiske instrumenter.
    Trump er måske sidste chance for at løse vores problemer, fordi han er blandt de få som har indset problematikken.
    Vi er dybt afhængig af USAs økonomiske velfærd og succes, må vi gøre os klart, så fremtiden afhænger af at de klarer skærene.
    Om det lykkes for Trump vil tiden vise. Men det det hjælper ikke hvis vi konstant stikker en kæp i hjulet, uden at have at have en realistisk løsningsmodel.

  10. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Inden vi kravler for højt op i træet:

    Det skal såmænd nok vise sig, at Trump kommer på andre tanker.

    Problemet er, at pornogrossererens barnagtige udbrud kommer på tværs af Tillerson og Exxons planer om at holde olieprisen til Europa i vejret.
    Samtidig vil Tillerson have solgt den naturgas, som han ikke kan slippe af med. Prisen er faktisk negativ på naturgas i USA.
    Her taler jeg så slet ikke om de omkostninger en told pålægger olieindustrien, der er i færd med at lægge ganske omfattende med rørledninger. Problemet er her, at det er vel nok det eneste større import af stål – og det er fra Canada. Resten kommer fra Kina,

  11. Af Kristoffer Hansen

    -

    Ny-nazister/terrorister og deres sympatisører som dig Uffe gør os fattige, på liv, penge, og fædreland. Genindfør dødsstraffen i lortehullet ZULU.DK lige nu, det kan stadig nås inden klokken 0700.

  12. Af Pierre Erimus

    -

    UEJ’s blog er de gamle exkoldkrigeres varmestue.
    Her kan de fredeligt mindes de gode gamle dage, hvor de gjorde Warzawa-pagten kold.
    På deres gravsten skal (i knækprosa) stå:

    Efter sidste istappenstreg
    gik de kolde krigere
    over bifrost
    til evig glemsel i Danmarks taiga

  13. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Trump gør os alle fattigere”

    Måske!

    Men til gengæld, gør Danske Bank Putin, og hans venner, rigere.

    Hvor er det rart, at vide, at den danske finanselite også tænker på nødlidende, russiske diktatorer, der har brug for at finansiere et dyrt våbenkapløb.

  14. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Trump har fremsat et forslag, der ville ramme multimilliardærerne på pungen, og derfor har det ingen gang på jorden – Americas milliardærer first. Trump er bundet af nogle valgløfter og er tvunget til at lade, som om han vil gøre dem til virkelighed – indtil valget. Bagefter kan det være lige meget. Så er det igen, ligesom i Danmark og andre steder, business as usual.

    Det kaldes demokrati. Spørg mig ikke hvorfor. Multimilliardærerne har – og bruger – uendeligt mange milliarder til at hindre de fattiges evindelige forsøg på at fjerne deres muligheder for øgede profitter og hindre ikke-milliardærerne adgang til deres bugnende pengetanke.

    Vi får ikke et ben til jorden. Milliardærernes frihandel sejrer hver gang. Det kaldes demokrati.
    Hvorfor egentlig? Der må findes et bedre mere dækkende ord.

  15. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er super milliardærer ikke noget specifikt amerikansk fænomen. Listen fra 2017 viser 2043 mega rige i verden – fordeling Asia 719, North America 631, Europe 559 og resten fordelt på andre kontinenter. I Asia står kommunistiske Kina for hovedparten af super rige. Det kinesiske kommunistiske diktatur kan vel ikke just betegnes for demokratisk !

  16. Af christian hansen

    -

    Det er altid interessant, at følge indlæg og kommentarer, på tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensens blog. Enkelte af indlæggene giver indblik i pæn viden, andre mindre. Dog mest vigtig er interesse for politik og udvikling, i Danmark og verden omkring. Så mangler man blot et langt mere sobert sprog samt udeladelse af alle perfide personlige angreb. De nedsætter desværre standarden for en saglig debat.

  17. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Der bør ikke rejses tvivl om, at det kinesiske kommunistiske diktatur er betydeligt mere demokratisk end det amerikanske kapitalistiske diktatur.

  18. Af Jan Petersen

    -

    At argumentere med dybt troende betonkommunister er ligeså håbløst som at argumentere med andre dybt troende !

  19. Af Frank Wulff

    -

    Kina kommunistisk?? Det er da efterhånden kun af navn.

    Men uanset hvad, så er realiteten nok at det bliver Kina i skarp konkurrence med Indien der kommer til at sætte sig på det 21. århundrede.

    Europa kan komme med på vognen, hvis man samarbejder om f.eks. at lave en Polar Silkevej (Nordøstpassagen) og evt. også motorveje, jernbaner mm. igennem Centralasien.
    Dog er der lige en hurdle med håndteringen af Rusland og der er en potentiel konflikt mellem landene nord for Afghanistan.

  20. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt lidt tekst fra Wikipedia om det kommunistiske diktatur Kina:
    “Kina (officielt navn: Folkerepublikken Kina) (kinesisk: ???????) er en suveræn stat i Østasien. Med en befolkning på knap 1,4 milliard mennesker, hvilket er ca. en femtedel af jordens befolkning, er det verdens mest folkerige land. Landet er en etpartistat, der er styret af Kinas kommunistiske parti med hovedsæde i hovedstaden Beijing.”

  21. Af hr..J h..

    -

    AF M. CHRISTIANSEN – 5. MARTS 2018 22:56

    Fint at den retarderede psykopatat M. Christiansen får læsehjælp

  22. Af hr..J h..

    -

    AF M. CHRISTIANSEN – 5. MARTS 2018 22:56

    Fint at den retarderede psykopat M. Christiansen får læsehjælp

  23. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Kina sætte sig på det 21. århundrede? Pladder! Kina vil – som Kina altid gør – opløse sig i det sædvanlige kommunistiske selvmord.

  24. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et af de demokratiske grundprincipper der stadig skiller Vestens – af og til – lidt uforudsigelige demokratier fra Kinas infame kommunistiske diktatur. En artikel fra TV2.dk:
    Kina forbyder Orwell-bøger og en række formuleringer
    http://nyheder.tv2.dk/udland/2018-03-04-kina-forbyder-orwell-boeger-og-en-raekke-formuleringer
    Læs artiklen, yderst interessant.

  25. Af Jan Petersen

    -

    Hvis Uffe fjernede retarderede psykopater fra blog kommentarspor, var der ikke mange indlæg tilbage. Men dem, der blev hængende, ville formentlig være værd at læse og evt kommentere.

  26. Af Niels Larsen

    -

    JØRGEN VILLY MADSEN – 6. MARTS 2018 13:27

    Behøver du gøre opmærksom på din dybe tåbelighed hver dag?

  27. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jeg må så sige, at Junker har udvist langt mere humoristisk sans end jeg havde tilregnet ham.
    At lægge straftold på Harley Davidson motorcykler og Bourbon. Lad os sige det på den måde:

    1) Det er kun kriminelle og pensionister, der kører Harley Davidson. Begge dele skulle gerne holdes væk fra vejene.
    2) Som det ligger, så har jeg ikke noteret, at Bourbon kvalitetsmæssigt står mål med whisky og cognac – endog nogle af de bedre caribiske mærker af rom hævder sig fremragende (sidstnævnte er fremragende på nougatis – jeg er så småt ved at opbygge en pondus fra forbruget af al den is!).

    Det er så det bedst begavede svar til en amerikansk regering, der er så inkompetent, at man i EU får sig en længe tiltrængt og hjertelig latter. Det er nok det bedste modspil til en uduelig (set fra amerikansk synspunkt) regering forvirret en selvhøjtidelig pornogrosserer. Gøre Trump totalt til grin!

    Det har så været klogt, at sende Brian Mikkelsen i byen. Den udnævnte ambassadør er bare babser og balder – og komplet ude af stand til at formidle et budskab – en udenrigsminister, der ser det som sin hovedopgave at være salgskonsulent for den amerikanske olieindustri.
    Et møde på det plan kan måske overbevise USA om det komplet tåbelige (set fra deres synspunkt) i en handelspolitik ført under bordet på et snusket værtshus.
    Et subtilt træk fra Lars Løkkes side.
    Nogen skal jo fortælle Trump, at han får så gevaldige tæsk, hvis han tramper Exxon over platfødderne.

    Det er mere høfligt end englænderne, der lader en “forhåndværende” efterretningsagent (der er så ikke noget, der i den branche hedder forhenværende) omhyggeligt dokumentere svigersønnens korruption og klodsethed. Det kommer til at lande Jared Kushner direkte i spjældet i meget, meget lang tid – lattermildhed og sentimental forståelse er ikke ord man forbinder med specialanklager Robert Mueller! Den mand er totalt humorforladt.

    Men vi kommer nok til at erkende, at Lars Løkke her har lavet en blinktier på rigtig god afstand.

Kommentarer er lukket.