Trump gør os alle fattigere

Af Uffe Ellemann 77

En af de vigtige lektioner fra 30’erne økonomiske og politiske kaos var, at det rammer alle, hvis der føres en ”beggar-thy-neighbour”-politik: Når man forsøger at løse egne problemer ved at læsse dem over på naboerne, f.eks. i form af told og afgifter, giver det bagslag – og alle bliver fattigere. Det er noget, økonomistuderende lærer i første semester.

Nu er der næppe mange, som mistænker Donald Trump for at have viden endsige interesse for historie eller samfundsøkonomi. Men at han er så dum – for nu at sige tingene ved deres rette navn – at gå imod de seriøse rådgivere, der også findes omkring Det Hvide Hus, er alligevel forbløffende. Formanden for Council of Economic Advisors, Gary Cohn, har advaret. Det samme har forsvarsminister Jim Mattis. Men alligevel har Trump nu bebudet en “straftold” på 25 % for stål og 10 % for aluminium.

Aktierne faldt på Wall Street, for ingen med forstand på de ting er i tvivl om, at ”straftolden” vil ramme USA mindst lige så hårdt som de lande, der eksporterer stål og aluminium til USA: Dels vil det føre til stigende priser i USA – og dels vil det kunne underminere det internationale handelssystem, som USA selv har stået fadder til, og levet godt af.

USA vil hævde, at straftolden er nødvendig af hensyn til vitale amerikanske sikkerhedsinteresser. Det er tvivlsomt, om den internationale handelsorganisation WTO vil acceptere dette argument. Artikel XXI i WTO giver medlemslandene ret til at handle, hvis de skønner det nødvendigt for at varetage egne sikkerhedsinteresser – men ved at bruge denne paragraf, åbnes en Pandoras Æske i international handel: Andre lande – Kina, Indien, Brasilien og flere endnu – står på spring for at benytte lignende argumenter for at begrænse deres import. Og hvis det efter en formentlig langvarig proces skulle vise sig, at WTO ikke vil anerkende det amerikanske argument, kan man imødese modtold fra EU og andre lande.

Alle vil tabe på den tilbagevenden til ”beggar-thy-neighbour” gyseren fra 30’eren.

Fra starten på sin præsidentperiode har Trump systematisk undergravet den internationale frihandel. Han skrottede Trans-Pacific-aftalen, og gav Kina mulighed for at rykke ind i det handelspolitiske vakuum spille rollen som frihandelens forsvarer.

Han har sat spørgsmålstegn ved den nordamerikanske frihandelsaftale med Canada og Mexico, som han vil genforhandle.

Han trenerer den handelsaftale, som skulle være forhandlet mellem USA og EU.

Og han roser Brexit-magerne for at svække EU…

Men hvad skal man vente sig af en ejendomsspekulant, hvis økonomiske succes bygger på en udviklet evne til at tørre egne tab af på andre. Han hentede sine stemmer hos de mennesker, der følte sig ladt i stikken af globaliseringen, som flyttede deres arbejdspladser ud af landet – stålarbejdere, bilarbejdere, kulminearbejdere osv. – og her vil han formentlig høste bifald for sit nye angreb på frihandel og globalisering. Men den “hjælp”, han giver dem, giver samme stakkede varme som at tisse i bukserne, for at citere gamle Peder Laale.

Vi andre må håbe på, at han får en næsetyver ved efterårets midtvejsvalg – og at Mr. Mueller får held med sine undersøgelser.

77 kommentarer RSS

  1. Af hr..j. haNseN.

    -

    I Danmark er det heldigvis anderledes.
    Her fører regeringen en politik som ikke gør alle fattigere.
    Kun dem som i forvejen er fattige bliver fattigere.

  2. Af Jan Petersen

    -

    Jeg kan godt følge problemet i ”beggar-thy-neighbour”. Præsident Trump er formentlig en eller flere præsident perioder for sent ude. Tidligere USA præsidenter har allerede outsourced amerikansk industri til det kinesiske kommunistiske diktatur i – globaliseringens hellige navn. Det, der tidligere, gik under navnet – kommunistiske internationale. I øvrigt gælder samme for Danmark / EU. Hvordan såkaldte “liberalister” vil forklare det skisma, står mig hen i det uvisse !

  3. Af Finn Bjerrehave

    -

    Trump har heldigvis ikke snydt på vægten, han brugte hele sin valgkamp på at fortælle hvor tosset han opfattede politik, og hvad han ville gøre, og USA ville ikke Hillery Clinton , måske efter den dårlige debut som udenrigsmininister, og fravalget endte med Trump.
    Tænk hvis kongressen ikke stopper hans nu toldvanvid mod hele verden og Kina i særdeleshed, så lider vi alle og Brexit England kan måske få en smule trøst, men ikke handel, nemlig Englands stålvirksomhed er fortid.
    Lad os nu samles om EU, give kant til USA, samt fortælle Putin , Russisk gas skal ikke være Europas forsille fremtid, nemlig A-kraft gør Europa selvforsynende, og hvem vinder?
    Toldmure nej, tak.

  4. Af Niels Andersen

    -

    Trump er vel træt af, at USA betaler gilden hele tiden.

  5. Af Niels O

    -

    Selvfølgelig helt enig, Ellemann. Men det er ikke sket endnu, så vi kan stadig håbe på, at det utilregnelige fjols vil gøre det stik modsatte af, hvad han har sagt, han vil gøre. Psykopaten elsker jo sine verbale konfrontationer med Verden.

    Der er mindre end tre år tilbage: howlonguntiltrumpleaves.com/

  6. Af Ib Kyv

    -

    En nationaløkonomisk tommelfingeregel: Når verdensøkonomien bliver kontraktiv, i stedet for, at være ekspansiv, så er verden på vej imod krig – big-time…

  7. Af Maria Due

    -

    Trump er ikke værd at spille krudt på og da slet ikke alverdens journalister, der hver dag svælger i den amerikanske præsidents gøren og laden. Negligér dem og vent. Når Trump ser resultatet af sine dårlige beslutninger, plejer han at vende på en tallerken.

    Det er da meget værre, at Macron vil have Merkel med på at styre mod mere EU, som om alle de mindre lande ikke har noget at skulle have sagt i den sag. Hvis Frankrig vil gå forrest, kunne man passende opgive det vanvittige cirkus med flytningerne mellem Strasbourg og Bruxelles, som jo ene og alene er et spørgsmål om en overdimensioneret fransk forfængelighed nedarvet fra tidligere tider.

  8. Af R.H. Kristiansen

    -

    Donald Trump er en repræsentant fra underholdningsindustrien. Han har ingen forstand på penge. Han er gået konkurs flere gange og dem, der skød penge i hans projekter har tabt deres penge, derfor blev han sat under administration. Han skylder mange penge og derfor oplyser han ikke borgerne om sine skatteforhold. Han har ingen penge, men store lån, derfor betaler han ikke skat. Det er meget simpelt. En mand, der praler så meget som Trump ville fortælle om sine rigdomme, hvis han havde penge.

  9. Af M. Christiansen

    -

    Amerikanerne har valgt Trump som deres præsident. Det har de gjort uagtet hvad UEJ og andre politiske afdanketheder mener.

  10. Af Jordan Belfort

    -

    Det var den totalt amoralske livsløgner, Roy Cohn – portrætteret i filmen, Angels of America – der lærte Trump de beskidte tricks, der har bragt ham til tops.

    Cohn er en ekstremt sinister figur, der – som McCarthys højre hånd – var med til at forfølge homoseksuelle amerikanere, ansat i det offentlige – “the pink scare” – fordi de blev anset for, at være en sikkerhedsrisiko.

    Han brugte senere sin indflydelse til at forhindre, at de amerikanske myndigheder begyndte at behandle hiv-smittede med AZT – han døde et par år efter af AIDS, selvom han til det sidste benægtede, at han selv var bøsse, selvom alle vidste, at det også var løgn.

    Hans erklærede mål var at skylde så mange penge, som muligt til det amerikanske skattevæsen ved sin død. Det lykkedes.

    Når Trump og hans kumpaner er færdig med USA, vil landets gæld være umulig at betale.

  11. Af Per Sikker-Hansen

    -

    Er den danske regerings mål, at gøre fattige patienter, der ikke har råd til, at blive behandlet på et privathospital, til forsøgskaniner, der ikke har ret til sine egne, mest intime data?

    Eller skal Danmark efterligne det amerikanske sundhedssystem?

    Gennemsnitlevealderen i USA er faldet to år i træk, for første gang siden AIDS-epidemien, og det er primært misbrug af lægeordineret opium – Fentanyl -, der er skyld i, at gennesnitslevealderen er faldet to år i træk.

    Det amerikanske sundhedssystem er dobbelt så dyrt, som det danske, selvom fattige amerikanere må dø af ubehandlede sygdomme, som nemt kan behandles, fordi de ikke har råd til behandlingen.

    Trumps svar har været, at gøre det sværere for DEA, at forhindre, at lægemidler havner hos kriminelle læger, eller ligefrem hos narkopushere – af hensyn til lægemiddelindustrien…

  12. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det er rimelig fjollet af Trump at indføre told på stål og aluminium. Koldvalset stål har ikke været noteret siden 2012! Der er ikke brug for importeret stål! Der er masser af det nedsmeltet og genbrugt.
    Tilsvarende med aluminium – I véd det nonsens, man laver øldåser af. Det er end ikke ulejligheden værd at skrotte fly – metalværdien er inderlig ligegyldig.

    Det svarer til at forlange hundetegn for tilladelse til at holde igler som kæledyr. Når man lægger nye jernbaneskinner, så er det de gamle, der er omsmeltet.

    Det er et plat slag i luften.

    Jeg gør opmærksom på, at USD er faldet ifht. EUR indenfor det sidste års tid. Fra 7 kr/USD til 6 kr/USD. Eller ca. 15%.

    Det er så rigtigt, at Kina har holdt stålproduktionen i gang med statstilskud og banksvindel, Der er ganske enkelt ikke brug for alt det stål og produktion af aluminium, hvor den væsentligste omkostning er energi.

    Det er langt mere interessant, at USA snart bliver nødt til at sænke prisen på olie – de er allerede i voldsomme vanskeligheder med at slippe af med naturgassen. Det sidste skal nok blive løst. Det tager bare noget tid at lægge de olie og gasledninger.
    Der bygges modtagestationer for LNG i Europa. Vi er ved at bygge en gasledning til Polen.

    Den gas skal nok blive solgt, fordi i øjeblikket er prisen negativ: Man har problemer med at slippe af med gassen. Men som sagt: Det problem bliver løst.

    Sagen er den, at Rusland ikke kan slippe af med olien – til de priser, de holder sig i øjeblikket. Det er rigtigt, at Kina køber energi af Rusland til høje priser – målt i guld. Rusland stopper i øjeblikket guld i deres valutareserve med 200 tons om året.
    Problemet er bare, at Rusland ikke kan bruge det guld til noget som helst: I samme sekund, Rusland forsøger at sælge ud af guldet, så falder prisen meget abrupt.

    Det deprimerende er, at nogen overhovedet gider spilde tid på den slags nonsens.

    Det er en diskussion der går i selvsving uden nogen som helst forbindelse til økonomi.

    Ikke én gang har jeg set referencer til problemstillingen omkring prissætning for varer i forbunden produktion.

    Ikke én gang har jeg set berørt problemerne omkring valutakurser, der betyder så uendelig meget mere: Faldet i USD skal nok taget livet af den stålimport – ganske uanset. Faldet i oliepris skal nok udslette aluminiumsimporten. Det er et komplet ligegyldigt handelspolitisk initiativ.

  13. Af Bjørn Sørensen

    -

    Hvornår indser vi at vi at USA ikke længere kan betale for NATOs forsvarsudgifter, som danskerne længe har lukreret på.
    I øvrigt er USA en af de store tabere i globaliseringen, som har medført at 90 mio. har mistet en rimelig indtjening og ledighed.

    Trump blev valgt fordi han var den eneste kandidat, som havde en løsningmodel for landets problemer.

    Selvfølelig vil det betyde at USA vil reducere den generøse understøttelse som de ikke længere har råd til, når den amerikanske befolkning betaler prisen.

    Så det er på tide at vi indser at USA kan ikke længere betale for vores sikkerhed og velfærd, som store dele af den amerikanske befolkning ikke længere nyder godt af.

    Gør det os fattigere, er det vores egen skyld., fordi vi har alt for længe lukreret på amerikanernes generøsitet.

  14. Af Math N

    -

    det bliver spænden at se udviklingen, når og hvis andre lande følger US med at indføre straffe told. Importprodukter vil stige, inflationen vil stige, opsparinger vil miste værdi, renten vil stige, gælden vokse, virksomheders indtjenings evne vil falde, aktiekurser vil falde, det hele blot for at man ikke har formået at udvikle sig og tilpasse sig, men det er naturligvis nemmere at skyde skylden på andre for at dække over sine manglende evner.

  15. Af Thomas Jensen

    -

    Trump har nogen ret i at man skal beholde industri og knowhow. På kort sigt er det utvivlsomt dyrt at insistere på at man selv kan og vil fremstille stål og aluminium, eller færdige varer som også kan købes billigere og bedre i Asien.

    På lidt længere sigt er det en absolut nødvendighed at have produktion for at bevare viden om teknologi og innovation. Hvis vesten ikke har noget at handle med, og vi ikke kan producere til vores egne markeder, ender vi som fattige og hjælpeløse. Uddannelse og udvikling kan ikke afkobles Industriel produktion, vi er derfor i fare for at dø dumme og fattige når vi ikke selv gider at arbejde, men tror andre vil gøre vores arbejde. Hvordan skal vi betale kinesernes løn, selv hvis den måtte forblive lav.

  16. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det er fantastisk som bakteriehjernerne muntrer sig.

    Fidusen ved den amerikanske statsgæld, der i øvrigt ikke er specielt stor, er: Den skal aldrig betales! USD er reservevalutaen og alle andre valutaer orienterer sig i forhold til USD. Dvs. USD er hovedkilden til transaktionslikviditet.

    Hvad sluteffekten er, er svært at sige:

    Der er ikke nogen klarhed over hvor langt nede olieprisen ender. Som det er nu er den udmærket (efter amerikansk synspunkt), fordi den gør, at Rusland ikke har penge til sit oprustningsprogram. På den anden side er den ikke så lav, at Kina får en gevinst.

    USA’s problem er at styre sammenbruddene i Rusland og Kina, så de ikke indtræffer samtidig.

  17. Af hans hansen

    -

    @ MATH N.
    Du har ½ ret, men årsagen skyldes fortsat den enorme omkostningsforskel staterne imellem,
    hvilket allerede stor-dræner de vestlige stater, (prøv sig: 19 – 21.000 mia. USD i support alene
    for at skabe vækst – i DK er den blot på skallede 2,1%), mens forbrugets udløste jobs, havner
    hos de store vinder-stater, såvel hovedparten af jeres jobs, er skatte-skabte, ell supporterede

    I HAR LANGT FLERE SKATTE-LØNNEDE END I NOGENSINDE HAR GJORT JER TANKER OM:
    * Klassisk offentlig virksomhed. (led-1)
    * Tillæg verdens dyreste off. lønsum, (omsat i tabt konkurrence-lighed og dets konsekvens).
    * Offentlige leverandører til klassisk offentlig virksomhed. (led-2)
    * Leverandører til driften for de offentlige leverandører. (led-3)
    * Leverandører til næstfølgende 5-led bagud (altså det at off. skatte kr. vandre 5-led bagud).
    * Tillæg skatteorienteret salg, som typisk beror på lobby-korruption, + statsstøttet support.
    * Absorbering af uddannede, (100% skattebetalt), havner procentuelt i ovennævnte GIGA tab

    * Tillæg alt fra evigheds-barsler, (som umuliggør adspredende produktion), og talrige af andre
    konkurrence-fjendske tiltag, såsom basis OECD´s mest elendig match målt i betalte skatte kr.,
    versus reelt behov, Vs. individuel nødvendighed for afslag af tilbudte, for forbedret købekraft.

    Med andre ord.. tabet ved protektionisme, består i det ukontrollable omkring de produkter
    som de enkelte stater ellers har en direkte fordel af at købe fra andre, (uden protektionisme),
    mens nuværende skattebaserede økonomi, gør jer langt fattigere, men ses umiddelbart ikke,
    da borgerne kompensere ved at købe discountvarer for overpris, køre i basis OECD´s absolut
    mest fattige personbilpark, 24 pladsen for jeres sygehuse, 109énde pladsen for jeres ellers
    to største universiteter, (Sverige har en på 38 plads, / Sweitz – 3 pladsen), og så fremdeles.

    Sagt på en anden måde.. man ignorere den syge system-konsekvens, via kompensationerne,
    hvad enten vi taler komisk lav købekraft, (altså med mindre man må importere sig til nær alt),
    hvormed jeres detailhandel snart er en saga blot (holder på ca. 140.000 jobs), men ses ikke
    pt. da ECB i lidt over 3 år, har pumpet 446.000 mio. kr. ind om måneden i EU´s økonomer..

    At importere billige produkter, fordi man ikke evner at håndtere en fri forretning, ved blot at
    holde nallerne fra de markeds-underlagtes lommer, da man køber egen vælgerbase herfor,
    er den grundlæggende årsag til Vesten i stigende grad, kun klare sig via lobby-korruptioner,
    skatte-support, skatte-skabte jobs mv., og hvis samme skubber for mange jobs i armene på
    modtager-staterne, hvormed her skabes konkurrence-kompression, som igen bevirker, at her
    opstår kunstige endnu billigere varer, som igen øger afhængigheden, hvormed man enten må
    foretage en rå cut, (læs: protektionisme), eller lave int. omkostnings spilleregler via WTO.

  18. Af Jan Andersen

    -

    Endnu et pip fra neo-fascisten Uffe Elleman Jensen, og det danske neo-facsistiske medie Berlingske Tidende.

    Vi er i en periode med fake news, og den nye generation af fascister, som forsøger at skabe New World Order, ved at skabe kaos, krig, anarki.

  19. Af Finn Baggesen

    -

    Ja, lad os håbe, han får en ordentlig “næsestyver”, altså en ordentlig en over næsen eller et par på snotten. Og her taler altså en specialist i “næser”!

  20. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nogen nævnte inflation….
    Det er der ikke meget, der tyder på! Det man skal være mere på vagt overfor er deflation.

    Problemet er, at eftersom energien bliver billigere er der en deflatorisk tendens.

    Knebet er at holde forbruget oppe med skattelettelser og samtidig undgå at komme til at betale for bankernes kollaps.

  21. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det er så klart, at protektionisme er ikke til nogens fordel.

    Det gør næppe så meget i det foreliggende tilfælde, fordi der er en overproduktion af stål og aluminium. Det er så komplet idiotisk set fra et amerikansk synspunkt, fordi der er betydelige infrastrukturprojekter, der ville have godt af billigt stål.
    Som det ser ud er der tale om gas-/olieledninger. Hvis kineserne agter at forære USA stålet til det, så er det udmærket.

    Infrastrukturen er nu nok mere hindret af miljøfimserne, der er skolelærere, der ikke kan andet end at gå i vejen.

  22. Af Carl-Erik. Pedersen.

    -

    Angående protektionisme, vil jeg ikke affærdige, at U.S.A. kan have brug for en eller anden form for beskyttelse af sin økonomi, grundet den enorme gæld de har!

    Samtidigt syntes jeg, at Danmark også har brug for en form af protektionisme, med hensyn til indvandring, som vi så klart ikke har råd til!

    Det frie marked er nu en trussel mod hele den vestlige verden hvor Kina og Rusland har rottet sig sammen om opkøb af vestlig infrastrukturer, som havne, tunneller, gasledninger, samt investeringer i det Arktiske område. så her bör vi for alvor være på vagt!

    Disse opkøb giver dem muligheder for installationer af militære enheder, ved konfrontationer/kriser for, at beskytte deres ejendom! her tænker jeg på gasledningen ved Bornholm, og det kinesiske tilbud om at finansiere tunnel eller broforbindelse mellem Helsingborg, og Helsingör!
    Så der har vi også brug for protektionisme!
    Mvh.

  23. Af svend jensen

    -

    Nu er der næppe mange, som mistænker Angela Merkel for at have viden endsige interesse for historie eller demografi. Men at hun er så dum – for nu at sige tingene ved deres rette navn – at gå imod de seriøse rådgivere, der også findes omkring kanslerkontoret i Berlin.
    Trump har trods alt ikke frivilligt åbnet for en million subsistensløse fra mellemøsten som fru Merkel i al sin patetiske naivitet har præsteret.
    Både Trump og Merkel er hyret til at tilgodese deres lands interesser. Hvilke interesser kan Merkel have i at slippe en million analfabeter ind i Tyskland?
    Trump har mange gode intentioner med sin mexikanske mur og spærring for islamiske folkemængder – desværre er det amerikanske bureaukrati i lommerne på det demokratiske parti, der gør alt for at svine og sabotere ham.

  24. Af Bjørn Sørensen

    -

    Hvad var årsagen til Romerrigets fald? Kronisk underskudsøkonomi. Det samme gør sig gældende for de fleste imperier.
    Der er en simpel leveregel, som siger at man skal ikke leve over evne.
    Siden Vesten i naivitet indførte velfærdssamfundet har så godt som alle lande levet over evne.
    Det talende vandfald, Obama, fordoblede gælden, som mange mener landet ikke vil være i stand til at betale.
    90 mio. amerikanere har mistet deres komfortable levebrød, mange af dem bor i “the fly over states”, også kaldet rustbæltet. De stemte på Trump fordi han var den eneste kandidat som havde en løsningsmodel for landets mange problemer.
    50 års forfejlet politik kan ikke løses i en håndevending, så vi må til at vende os til at Amerikas gavmildhed er ved at komme til en ende og det vil med føre at vi som længe har lukreret især med henblik på forsvarsudgifterne, må indstille os på at betale hvad det koster.
    Er det så svært at forstå.
    Amerikanerne er træt af at punge ud for andres udgifter og for USA ufordelagtige handelsaftaler.
    Det er den nye verdensorden.

  25. Af niels peter lemche

    -

    BJØRN SØRENSEN, det startede ikke derovre med Obama. Det startede med Reagan. Siden da har amerikanske regeringer gjort, hvad de kunne for at ødelægge middelstanden, uden hvilken intet rige kan klare sig.

    Skuespillet omkring militærbudgetterne er i høj grad amerikanernes egen skyld. Efter 1990 rustede man ned i Vesteuropa, da fjenden manglede. Det kan enhver, der havde noget med forsvaret dengang, nikke ja til: Vi følte os nærmest arbvejdsløse. Og den genopståede fjende er nu ikke rigtig det, som han var i fortiden. Han har en masse bomber, så er svært at gøre noget ved, og truer med at lave nye, som han alligevel ikke har råd til derovre i fallitboet. Men amerikanerne har en ny fjende ovre østpå og vil have os med til at betale for deres modstand mod Kina. At europæiske politikere ikke er begejstrede for at dele de udgifter til et formål, de måske ikke rigtig kan se meningen med, det er så amerikanernes problem og årsagen til Trumps evindelige udfald.

  26. Af niels peter lemche

    -

    Prøver så lige igen. Der var alligevel nogle dumme trykfejl.

    NIELS O, tre år er lang tid, meget lang tid.

    Men hvor er man træt af at høre om Trumpies nyeste dumme udsagn. Kunne stand-up klovnen dog ikke trække vejret bare et øjeblik. Han har ét mål med sit presidency: At være på forsiden hver dag. Så er det ret ligegyldigt, hvad der bringer ham der.

    Det bliver tydeligere og tydeligere, hvor Putin hjalp ham til embedet: Ikke fordi Putin kan bruge ham til ret meget; men Putin var klar over, at manden er en komplet idiot. Så det gjaldt om at få ham til magten med ét formål: At skabe kaos.

    Og så benytter UEJs sædvanlige “klakkører” som Svend Jensen og Jan Petersen og flere dertil naturligvis chancen til de sædvanlige udfald.

    Men der sker da stadig fremskridt. Håbet knytter sig mere og mere til det fransk-tyske samarbejde, der er ved at blive etableret, og det er tydeligt, at Macron kommer til at tegne Europa fremover. Trods alt spiller Mutti nok på sidste vers. Frankrigs nye Napoleon har vist forstået et og andet. Englænderne sidder i saksen og er helt fra snøvsen. De har allerede opdaget, at de ikke har råd til det her. Det er også lykkedes for dem at bryde med traditionen i engelsk udenrigspolitik siden Henrik VIII, at allierede sig med nr. 2 på kontinentet, så nr. 1 ikke får for megen magt: Nu er nr. 1 og 2 på kontinentet faldet i hinandens arme og skaber en magtkoncentration, som man ikke har set i Europa siden det første franske imperium, og sikkert langt mere stabilt.

  27. Af Jan Petersen

    -

    Af nogen stadig kan argumentere for, at Putin hjalp Trump til magten viser vel blot, hvor effektivt mainstream media fake news egentlig er. Plant en fed løgn, gentag den daglig – og løgnen accepteres som sandhed. Utroligt at det trick stadig virker. Men årsagen er formentlig, at det kræver lidt personlig engagement selv at opsøge alternative nyheder på alternative nyhedskanaler. Det er gennemsnitlige nyhedsbrugere formentlig for dovne til at beskæftige sig med. Ret patetisk !

  28. Af Helge Nørager

    -

    Told er penge i statskassen, intet andet, varer koster mere og forbruger betaler prisen.
    Med det massive pengehul Trumps skatteændringer har skabt, er det klart at nogen skal til lommerne.
    Og forbruger er som en flok at betragte, for dumme til at fatte at told er blot mere skat, så alle er glade og rejsen mod ragnarok forsætter på 1 klasse for den 0,1 % velstillede.

  29. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ niels peter lemche
    Som sædvanligt læser du ikke hvad jeg skriver, jeg gentager ” Obama, fordoblede gælden.”
    Det indebærer at der har været gældsætning før ham.
    Din yndlingspræsident, det talende vandfald, Obama, betegnes af mange som en bundskraber af en præsident. Det eneste han formåede var makværket Obama-Care, som i øvrigt var baseret på Hillary Clintons mislykkede Healths-care forslag. Hillary Clinton er skabssocialist. Vi ved også at alle socialistiske tiltag, går før eller siden agurk.
    Velfærdssamfundet og EU mistrives allerede alvorligt, som følge af bundløs naivitet.

    Det amerikanske samfund er i dyb, dyb krise, og store dele af landet er i forfald, infrastrukturen smuldrer, alkohol- og stofmisbrug er epidemisk. 90 mio. kan ikke finde et ordentligt betalt job, og den reelle arbejdsløshed er omkring 20 %. Raseriet er epidemisk, hvorfor skyderierne ingen ende får.
    Lediggang er roden til alt ondt, er en gammel erfaring som mange naive sjæle ikke fatter.
    De forstokkede og forstenede politikere har kørt landet i sænk uden at bekymre sig om befolkningens problemer.
    Derfor bliver de vraget og folk stemte på Trump fordi han vil gøre noget ved problemerne.

    Vores skæbne er i hans hænder, så hvis han bliver stækket af reaktionen bliver det svært at se noget lys for enden af tunnelen.

  30. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lemche: Det er præcis årsagen. Sagen er, at Europa er en billig omgang for USA’s forsvar. Der er masser af infrastruktur – en infrastruktur, som specielt i Tyskland skal friskes op; men det skulle den alligevel.
    Reelt er Atlanten ikke noget problem.

    Vi ser allerede nu, at de russiske planer ikke kan realiseres. Der er bygget nogle Armata; men slet ikke i et antal, der kan erstatte bestanden af forældet materiel.
    Deres flåde kan ikke sejle.

    Stillehavet er imidlertid en helt anden problemstilling. Meget store afstande – meget få øer med landingsbaner osv.

    Jeg tror så bare ikke på, at det tager 3 år inden Trump er væk. Det tager nok til midtvejsvalget, så man undgår tilsvarende skøre kugler som Pence, som render rundt og snakker med Vorherre. Det er sikkert udmærket; men som praktisk politisk rådgiver nok ikke det bedste, da Vorherre er optaget af andre ting for tiden.

  31. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en meget interessant sigende artikel på TV2.dk, der fint illustrerer forskellen på Vestens ofte uforudsigelige demokratiske folkestyrer versus Kinas udgave af et kapitalistisk kommunistisk diktatur. Jeg foretrækker til enhver tid demokrati fremfor diktatur !

    Kina forbyder Orwell-bøger og en række formuleringer
    http://nyheder.tv2.dk/udland/2018-03-04-kina-forbyder-orwell-boeger-og-en-raekke-formuleringer

  32. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    – naturligvis, kan ingen ,normalt begavet nation,acceptere at dets egen stål- og alu-industri lægges i grus til fordel for andre, konkurrerende nationers – strategisk set en katastrofe – derfor et klogt træk af Trump…….USAs forsvarsindustri er dybt afhængig af amerikansk fremstillet stål på amerikanske hænder,- især i en tilspidset krisesituation. Kinas strategi er, som bekendt, baseret på meget lang sigt.

  33. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Frihandel, frie markedskræfter, globaliseringen, det nye navn for det, der tidligere blev kendt som koloniseringen, gjorde ikke alle fattigere. Aldrig før har verden haft så mange multimilliardærer i dollar, rubel, pund, euro osv. – takket være frihandelen.

    Nogen blev dog fattigere – dem der var fattige i forvejen. Tingene hænger sammen. Når nogen spiser mere kage, må andre må nøjes med mindre, evt. gå sulten fra bords. Det lærer økonomistuderende hverken på første eller sidste semester. Tværtimod.

    Nu er økonomi ikke en videnskab – langt fra. Det er mere en erstatningsreligion, hvor man skal tro på det, som teologerne siger er sandheden. De er noget i retning af, at når de rige bliver rigere, så bliver de fattige det også. Halleluja siger man så, hvis man er rettroende.

    Det er Trump ikke. Han blev valgt, fordi han lovede at gøre noget for de 90 millioner fattige amerikanere på spisekuponer. Det løfte kan man bebrejde ham. Han ved jo godt, at den slags ville betyde kapitalismens død.

    De rige skal kunne øge deres rigdom uendeligt ellers ophører den verden vi kender og elsker med at eksistere. De fattige må acceptere at blive fattigere. Det er grundvilkårene. Hvem kunne finde på at lave det om? Kun os lidettroende, men vi har ingen indflydelse. Sådan er det bare!

  34. Af r. vangkilde

    -

    SANKTIONER GØR OS FATTIGERE, – Trump er symbolet på USAs storhed og fald, og i vore naive
    tro på amerikansk politik altid vil sejre. Vi har svigtet EU og det europæiske sammenhold, at
    forsvare og opruste i medlemslandene, og ikke af NATO der samtidig blander sig i EU politisk,
    hvor Trump har magt og indflydelse. På samme tid har vi også Putin og sanktioner, som Ellemann syntes er rigtig godt for Danmark, ELLER ender det hele i et splittet Europa.

  35. Af hr. j. hAN.

    -

    Ingen lande truer Danmark.
    USA afgør, hvem Danmark skal kalde fjender. Dette afgøres af USA`s imperialistiske interesser.
    Og USA`s adgang til billige eller gratis naturresourcer.
    Det kan ikke være anderledes, når Danmarks udenrigspolitik bestemmes i Washington.
    Dette bedrag kan kun gennemføres, hvis den godtroende danske befolkning lader sig narre af krigsmagerne.
    Og endog accepterer at Danmark er med til at betale for eventyrene.

  36. Af R.H.. Kristiansen

    -

    Trump vil køre USA i sænk. Færre rejser til USA. Alle hans trusler overfor Europa gør, at vi europæere vil købe mindre af amerikanske varer. Jeg har besluttet mig til, at jeg køber 0 amerikanske varer. Ingen iPones igenting. Jeg har længe købt en amerikansk virusbeskyttelse til mit firma. Nu køber jeg en europæisk. Jeg har svært ved at undgå Microsoft og mine tegneprogrammer. Nu køber jeg kun europæisk, hvis det kan lade sig gøre. Jeg køber ikke nogle fødevarer fra USA, de er fulde af sukker og skidt. Trump opbygger et fjendebillede af Europa. Han vinder muligvis noget indadtil i en periode, udadtil taber han alt. Det vil ikke gavne nogen. USA er selv skyld i de problemer de har. De store finansielle selskaber kørte landet helt i sænk, deraf fik vi finanskrisen. Alle ved hvordan middelklassen og den lavere middelklasse blev narret til at købe huse de ikke havde råd til, så gik disse store selskaber og solgte dem for stanglakkrids, stakkels mennesker. Nu bruger han de 2% vedr. forsvarsbudgettet som undskyldning for alt. Det USA er dygtigt til nu i dag er IT. Der skal han hente sine penge. De bør betale skat alle sammen, i USA og alle andre steder. Google, Microsoft, Apple, facebook mm. kører alle frihjul skattemæssigt. Ingen gider amerikanske biler andre end Tesla. De er ikke længere dygtige nok til biler, husholdningsapparater og meget andet. De har tabt alt på gulvet på grund af de superriges svindel og humbuk og skylder enorme summer til kineserne. De har tabt al industri til kineserne, ved forkert politik. Trump er dette rige slængs tjener. Han tjener dem, der solgte alt til Kina. Alt det han siger er ordgylle..

  37. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det groteske ved Trumps isolationisme er, at på forsvarsområdet, så bruger man nok flere penge; men det bliver på europæiske våben. Bortset fra F-35 er alle ordrerne gået til (for Danmarks vedkommende): Canada, Storbritannien, Sverrig, Schweiz, de baltiske lande.

    Det skyldes primært, at amerikanske våben har været for dyre – og der har været for mange betingelser knyttet til salget.

    Men igen; med den faldende dollar, så løser det problem sig selv.

    Men Trump er bare en falleret idiot, pornogrosserer og ejendomsspekulant. Hvor længe det tager Mueller at få dokumenteret landsforræderi er et spørgsmål om timing. Jeg ser også, at Deutsche Bank er rodet ind i pengevask.

    En af de mest anvendte måder at vaske penge på er at “investere” dem i fast ejendom. Det er da Trumps hensigt at lade sine hoteller gå konkurs og lade Putin sidde med smerten, når det viser sig, at hans pant er værdiløst.

  38. Af Jacob Schønberg

    -

    Trump sender et signal ! DET ER ET PROBLEM FOR USA AT DER ER HANDELS-UNDERSKUD OVERFOR ALLE DE VIGTIGESTE MARKEDER . Hvad skyldes det ? USA er foran med forskning og udvikling på snart sagt alle tekniske områder og de laver de smarteste teknologiske løsninger. DEREFTER kopierer en lang række lande teknologierne og sælger gode produkter til langt under originalernes pris. Danmark er også plaget af kopiering. Når Trump starter med stål og Aluminium er det for at sende et signal om at han mener det , og det synes jeg at både kina og EU skal begynde at forhandle om. MEN husk at dette også er valgflæsk fordi et midtvejsvalg truer forude

  39. Af Henning Sylvest

    -

    @HR. J. HAN. – 5. MARTS 2018 12:50
    “Ingen lande truer Danmark” – undtagen de mellemøstlige islamiske shitholes.

    “Det kan ikke være anderledes, når Danmarks udenrigspolitik bestemmes i Washington” – altså primært. Der er flere hovedstæder i køen af overhunde for lille Danmark.
    Flot nummer 2 er Berlin med führerhund Merkel – nummer 3 er Paris hvor le grand Chef Macron sammen med tyske Merkel bager Danmarks udenrigspolitiske makroner.
    Når Danmark accepterer at genhuse 100.000 lav- og tobenede fra taberlande vil Danmark blive forfremmet til EU’s lille søde dumme skødehund.

  40. Af R.H.. Kristiansen

    -

    Det interessante er, at Apple lader deres telefoner mm. lave i Tyskland og Kina. Tyskerne laver dele af indholdet til Apples telefoner og kineserne samler dem. Hvem har bestemt det tror I? Apple eller tyskerne?

  41. Af Niels Larsen

    -

    USA – og Trump – har ikke noget økonomisk ansvar overfor andre nationer og ingen kan fortænke amerikanerne i at ville beskytte egen industri og arbejdspladser.

    Obummert, Bush og Clinton solgte ud af arvesølvet i den forbandede globaliserings uhellige navn. Det vil Trump standse og med rette.

    At det gør verdenshandelen mindre er naturligvis beklageligt. Men det giver amerikanske vælgere i rustbæltet nyt mod på livet – og det er nok vigtigst for amerikanerne.

    Så kan UEJ hyle op alt, hvad han lyster.

  42. Af Ludvig Bergen

    -

    @NIELS PETER LEMCHE – 5. MARTS 2018 9:22
    ” Nu er nr. 1 og 2 på kontinentet faldet i hinandens arme og skaber en magtkoncentration, som man ikke har set i Europa siden det første franske imperium, og sikkert langt mere stabilt.”

    Den franske tarmrenser er faldet i armene på den hjernedøde prøjserinde Maren i Kæret og de skaber sig kulrede efter at have grabset talerstolen i EU imperiets sogneråd; lige foran den genetisk degenererede Bulldog fra den anden side af Pøleåen. Nu er EU-sognet sikret stabil gylle indtil nogle af EU-sognets husmænd begynder at tænke selv.

  43. Af Frank Wulff

    -

    Hele denne snak om ekstra told og handelskrig handler mere om at man er blevet sur over at de andre er blevet bedre til spillet end man selv er.

    Man skal også huske på at ekstra told på stål og aluminium først og fremmest er rettet imod Canada, da man fra USA’s side har et ønske om at genforhandle NAFTA.

  44. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ R.H.. Kristiansen
    “USA er selv skyld i de problemer de har.” Det var vist det eneste i dit indlæg der var rigtigt.
    Køb du et europæisk virusbeskyttelses program, Kaspersky kan anbefales.
    Demokraterne og republikanerne har i fælleskab kørt landet i sænk, ja det var dem som var skyld i finanskrisen, finansfolkene udnyttede bare situationen. Når man driver lånefinansieret politik, ja så ender man i en finanskrise, og når man så sætter renten kunstigt lavt, ja så forvrider man markedet. De lave renter har medført at huspriserne er eksploderet.
    Hvilket gør det uhyre vanskelig at indføre normale tilstande, for hvis renten for hurtigt hæves til det normale leje vil mange husejere gå fallit.
    Drømmen om det globale samfund er endt som et økonomisk mareridt, resulterende i massearbejdsløshed.
    De sidste 50 års tåbeligheder er ikke sådan at vende, men den amerikanske befolkning har fået nok, og det ulmer også her i Europa, hvor de fleste lande kører med underskudsøkonomi. Især de katolske lande er særligt ramt.

    Trump vil beskytte amerikanske interesser, som man alt for længe har solgt ud af. Det bliver ikke nogen nem opgave, fordi moderne industri kræver veluddannet personale. Så når 20% er funktionelle analfabeter og næsten halvdelen er svage læsere, så skal der et enormt træningsprogram til for at hæve niveauet.
    For 25 år siden, her i landet, var 25% ufaglærte, gæt engang det er der stadigvæk, til trods for at vi er det land i verden som bruger flest penge på uddannelse. Det til trods formår vi ikke at hæve niveauet. Hvad skyldes så det?
    Vi har de samme problemer som amerikanerne og vi formår heller ikke at løse problemerne, fordi den førte politik er forfejlet.

    Trump har indset landets problemer og vil gøre noget ved det, men repræsentanterne for den forfejlede politik vil gøre alt for at spænde ben for ham. Ligesom de gamle partier her i landet har været nedrige overfor DF.

  45. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Sagen er, at frihandel giver de i forvejen rige utrolige muligheder for berige sig yderligere. Der er ingen andre, der klynger sig til fænomenet. De protester der kommer, er fra mennesker, der sidder på flæsket. Man mærker hensigten og bliver forstemt.

    Ingen kan for alvor tro, at Trump vil gøre noget . Det er kun skræmmeskud. Han kunne ikke drømme om at ramme det frihandelscircus, der har gjort USA rigt. Andre må stoppe ham. EU kunne gøre det.

  46. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – “Så når 20% er funktionelle analfabeter og næsten halvdelen er svage læsere, så skal der et enormt træningsprogram til for at hæve niveauet. For 25 år siden, her i landet, var 25% ufaglærte, gæt engang det er der stadigvæk, til trods for at vi er det land i verden som bruger flest penge på uddannelse. Det til trods formår vi ikke at hæve niveauet. Hvad skyldes så det?”

    Nogen her der har svaret på – hvordan man upgrader “low intelligence” til “high intelligence” ?

  47. Af Karsten Søberg

    -

    At Uffe basher Trump er mig sådan set ligegyldigt. Uffe er mig nemlig ligegyldig og forudsigelig. Men at min avis ikke bare lægger spalteplads til nulliteters Trump bashing, men også i dagens leder med “Er der en voksen til stede, der kan fortælle Donald Trump…” erklærer USA´s præsident ikke voksen, er en svinsk udtalelse på linie med ikke stuerene. Det er rendyrket Trump-bashing for bashingens skyld. Det får mig til kraftigt at tage mit abonnement op til overvejelse. Er der ikke en voksen til stede, der kan fortælle Berlingskes chefredaktør det?

  48. Af orLa guuDE

    -

    AF JAN PETE RSEN – 5. MARTS 2018 18:26
    “Nogen her der har svaret på – hvordan man upgrader “low intelligence” til “high intelligence” ?”

    Udskifter hovedet på dig med et hoved fra en høne.

  49. Af Jan Petersen

    -

    Kan vel også udtrykke det således – USA (og resten af verden) har pludselig fået en Trump hane i den hovedløse globale hønsegård – og det gør ondt !

  50. Af Henrik Thor Christensen

    -

    “En af de vigtige lektioner fra 30’erne økonomiske og politiske kaos var, at det rammer alle, hvis der føres en ”beggar-thy-neighbour”-politik: Når man forsøger at løse egne problemer ved at læsse dem over på naboerne…” – det mest præcise eksempel i nyere tid: Når Merkel forsøger at redde sin politiske røv ved at læsse migranter af i nabolandene, heldigvis for dem selv er polakkerne og Orban klogere end som så, selvom Frau Islamistimportør truer med bål og brand.

Kommentarer er lukket.