Stærke indicier mod Rusland

Af Uffe Ellemann 182

Den britiske regering har fremlagt stærke indicier for, at det er Rusland, som står bag attentatet i Salisbury mod den tidligere oberst i den russiske militære efterretningstjeneste (GRU) Sergey Skripal. Det er sket i et brev til Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW).

Der nævnes fire punkter:

– Det kemiske våben, som er anvendt i attentatet, er identificeret af eksperter i det britiske forsvar som ”Novichok” – en våbentype, der er udviklet af Rusland.

– Den britiske regering er vidende om, at Rusland tidligere har produceret denne våbentype, og fortsat er i stand til det.

– Rusland har tidligere arrangeret stats-sponsorerede drab.

– Det er den britiske regerings vurdering, at Rusland opfatter nogle afhoppere som legitime mål for drab.

Den britiske regerings konklusion: Enten er der tale om en handling, begået af den russiske stat, og rettet mod mål i UK – eller også har den russiske regering mistet kontrollen over disse våben, og har tilladt, at de er havnet i andres hænder.

Er det ”klokkeklare beviser”? Nej. Men det er vanskeligt at forestille sog andre muligheder. Og det er så stærke indicier, at den britiske regering er i sin gode ret til at forlange, at Rusland over for OPCW forklarer, hvordan det kan gå til, at dette våben er blevet anvendt ved attentatet. Det er ikke noget, ukyndige uden videre kan anvende endsige fremskaffe.

Ar Rusland protesterer højrøstet og truende kan ikke undre. Det er sket tidligere i situationer, hvor det siden har vist sig, at Rusland ikke havde rent mel i posen.

Konventionen mod kemiske våben er meget klar: Den forpligter deltagerlandene til at afstå fra at udvikle, producere, anskaffe eller opbevare kemiske våben.

Rusland var med til at underskrive konventionen, som blev underskrevet i 1993, og trådte i kraft i 1997. Den førte siden til oprettelse af den organisation – OPCW – som i 2013 fik Nobels fredspris for sit arbejde for at kontrollere og fjerne kemiske våben.

De stærke britiske indicier tyder på, at Rusland har brudt konventionen. Enten ved at have sløset med sikkerheden – eller ved bevidst at have anvendt et kemisk våben til et attentat i udlandet på en måde, som har bragt mange uskyldige menneskers liv i fare.

Derfor er det vigtigt, at alle lande, der har underskrevet konventionen, bakker op om det britiske krav om en fyldestgørende redegørelse fra Rusland.

Det er ikke blot et spørgsmål om solidaritet med briterne. Det er også et spørgsmål om at sikre respekten for en traktat, der skal befri verden for et af de modbydeligste våben, der er skabt.

Jeg føler stærkt for den konvention, for det var en af mine sidste handlinger som udenrigsminister at skrive den under. Det skete i Paris den 13. januar 1993, aftenen før Tamil-rapporten blev offentliggjort i Danmark…

182 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det spændende bliver om man fra dansk side følger det britiske eksempel med en Magnitzky-lov. Tilsvarende må der være straffe for danske borgere, der på nogen måde har forbindelse til slige personer.

    En indefrysning af russiske penge i Danske Bank – og Nordea – er jo en nærliggende mulighed.

    De skal så ind på en spærret konto med en profitbringende forrentning. Profitbringende for Nationalbanken. Det bliver dyrt for både Danske Bank og Nordea – det er så sandelig også meningen.

  2. Af Ulf Timmermann

    -

    Sørensen: “Donnerwetter”, endnu engang. Måske kan du ligefrem slå pjalterne sammen med Rasmussen til næstkommende Copenhagen Pride, bliver større end nogensinde, med “Pussy Riots” i front for felttoget. Donnerwetter, siger jeg bare.

  3. Af lis... sørensen

    -

    Timmermann….. Dit højreradikale had mod LGTB stopper aldrig med at forundre. Personlig er jeg dog heteroseksuel. Men konservatismenshad mod disse er evig. Ser det vel som en trussel mod deres kvindemisbrug? og mærkelige ideer om uforsvarligt , umoralskt at plante deres gener overalt? Som dig vel?

  4. Af Ulf Timmermann

    -

    Atter ordet “had/hader”, Sørensen. Det har du også tilfælles med Rasmussen.

  5. Af J Jensen

    -

    Jan Petersen
    Når du skriver, at du ikke er Putin fan, hvorfor er det så lige, at man har vanskeligt ved at tro på, hvad du skriver. Du har vel skrevet ti indlæg til denne debat, hvor du kommer vidt omkring.

    Du roser den professionelle russiske efterretningstjeneste, mens Theresa May, MI5, MI6, og andre efterretningstjenester er nogle suspekte størrelser.
    Du er overbevist om at alle der ikke deler din opfattelse fremføre lommefilosofier, og føler derfor et behov for at henvise til sider, hvor dine meningsfæller folder sig ud.
    Du fastslår som et faktum, at hverken Putin eller Assad kunne finde på at anvende kemiske våben, og retter derfor blikket mod andre ikke nærmere specificerede efterretningstjenester. Og endelig forklare du, at det hele er tilrettelagt, fordi UK ønskede at få udskifte de russiske diplomater på ambassaden

  6. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt lukker det her kommentarspor formentlig snart. Men et OK cadeu til Uffe for et ret diplomatisk indlæg. Den tidligere udenrigsminister ved formentlig meget vel, at “stærke indicier” stort set er det samme som “fis i hornlygte” eller på almen nydansk – fake news!

  7. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt også et OK cadeu til AF J JENSEN – 14. MARTS 2018 19:12, der tilsyneladende har forstået lidt af, hvad jeg skriver.

  8. Af Morten Lindhart

    -

    Havde slet ikke opfattet at der her var tale om kemiske våben som var forbudt i forhold til en konvention – det gør bestemt Ruslands handling endnu mere foragtelig. Men selvom jeg ikke ved det har jeg svært ved at forestille mig at Ruslands likvidering af Alexander Litvinenko ikke gik imod en konvention eftersom det var med radioaktivt materiale.

  9. Af Carsten Høi

    -

    For én gang skyld må jeg give Uffe ret. Det stinker det her!
    Men hvor var Uffe de sidste 30 år efter massemordene fra
    ekstreme islamister begået af yderligtgående islamister i Europa? Eller
    ved Muhamedtegningerne og den efterfølgende krise. Det forstod
    han intet af..

  10. Af niels peter lemche

    -

    Tja, vi ser den sædvanlige taktik fra løgnefabrikken og dens venner: Man forsøger med nogle tåbelige modargumenter, som man ikke engang selv tror på, og derefter går man over til at kvæle blokken med nonsens med god hjælp fra troldene. Jeg går ud fra, at dette gentages overalt, hvor en effektiv kontrol med blokkene ikke findes. Her er UEJ et let offer.

    Men egentlig er der heller ikke mere at sige: Statsterrorisme af værste skuffe, og terroristen — bøllen — lader så sine lakaj true med a-våben.

    Man kan simpelthen ikke have noget at gøre med en sådan skurk.

  11. Af L ise. sørensen

    -

    Man skal være en konspirationsto sse for at tro at UK er villig til at forgifte 21 civile i UK…Måske i udlandet, men aldrig hjemme. Sådan har UK aldrig arbejdet. Russerne er dog ligeglade, og hvor som helst, og ser civilie ofre som legitime. MI 5-9 er langt mere professionelle som er israelerne. Og igen, hvorfor skulle UK forgifte en spion der har gavnet dem? Counterproductive, og vil blot betyde færre fremtidige positive spioner for vesten.

    Det værste i denne sag , er dog Trumps tydelige støtte til Russerne herom, og ikke UK. Og dette er virkelig en trussel mod vesten og dens demokrati. Vi må håbe at UK får kolde fødder nu mht. at forlade EU, og gå over i US side, hvor -99% kommer til at lede et liv mod den Amerikanske bund, som altid er højrefløjens agenda. . Ihvertfald har majoriteten af britterne allerede skiftet mening nu, og den store majoritet ønsker at blive i EU nu. Derfor på tide at give dem et nyt valg herom. Selv May ønsket ikke at forlade EU.

    EU skal naturligvis støtte UK her, når nu yankee ikke vil. Og også selvom. At jan støtter blindt en stat der tit truer med at atombombe Danmark , siger alt om hans tilhør.

  12. Af L ise. sørensen

    -

    “Når du skriver, at du ikke er Putin fan, hvorfor er det så lige, at man har vanskeligt ved at tro på, hvad du skriver.”

    Når man skriver lo indlæg hvori hvor man beskriver Ruslands storhed, for derefter at skrive at man ikke er Putin fan, må jeg godt nok sige at det er noget useriøst. Men således er det med konspirationsteretikere.

    Hvis kun noget der kan tænkes op at være effektiv i vesten på en isr.aelsk-Russisk troldefabrik? De må tro at vores befolkninger er lige så¨dumme som deres? Det er sådant set sjovt hvorledes disse troldefabrikker operere. Jeg tror faktisk ikke de er effektive, pånær mht. indvandredebatten. Og Russerne smed titusindvis af falske indlæg på op til det Amerikanske valg, hvor de angreb Clinton på falske præmisser. Assange støtter det også, og jeg har mistet alt respekt for manden generelt nu, efter at have støttet ham. Han sender stadig daglige indlæg på Twitter om Clintons emails, som absolut ingen betydning har, er modbevist, og imod en politiker som derimod er færdig i politik. Altsammen drejer sig om at støtte #TrumpRussia..Via at fjerne fokus fra hans fjernelse af Rex nu, mv.

    Mht. sidste er der nu kommet en virkelig trump haj ind. En person der gør hvad fortalt til punkt og prikke i #TrumpRussia interesser.

  13. Af Niels Larsen

    -

    MARIA DUE

    De tidlige amerikanere havde ret mht. partier.

    Men det er nok vanskeligt at undgå.

    Man kunne dog indføre en regel om, at forbyde partierne at binde deres valgte til at stemme efter partilinjen – det vil endog være i fuld overensstemmelse med Grundloven.

    Og at partierne er med til at korrumpere magten er der ingen tvivl om.

  14. Af erik jensen

    -

    hvornår fatter du uffe at politik er pilråddent og totalt aftalt spil. trump ville have europa til at opruste militært, så han ikke alene skal betale festen, de europæiske politikere sagde til trump, at de havde svært ved at få den kørt igennem, de sagde til trump de havde brug for noget der kunne mobilisere frugt for krig i deres befolkning, så der var et naturligt argument for at tage borgernes penge, og bruge dem på militær, derpå beder trump putin om at rasle lidt med sablen, og vupti, europas borgere accepterer at deres penge skal bruges på mere militær, og mindre velfærd, fordi borgerne jo mærker “truslen fra rusland”. sådan er politik idag. Du burde være for god til at hoppe på den limpind uffe.

  15. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det man helt overser i den fremførte påstand er, at Tillerson er blevet fyret. Disse giftmord er Putins sædvanlige måde at reagere på.

    Tillerson startede sit virke med at ville nå til en “forståelse” med Rusland (dvs. Putin) om at opretholde høje oliepriser, fordi det ville være godt for de amerikanske olieselskabers fortjeneste. Det er så bare ikke tilfældet, fordi de amerikanske olieselskaber skal bruge eksportmarkedet til at skaffe højere fortjeneste.
    Det betyder så også lavere oliepriser; men den amerikanske olieindustri betaler så sandelig ikke markedsprisen for al olie.
    Det seneste tal fra den canadiske olieindustri, som jeg har, er 8 USD/brl. I gennemsnit er prisen meget lavere.

    Det vil sige, at den amerikanske olieindustri kan tillade sig en meget lavere markedspris og øge fortjenesten ved at hugge markedsandele fra russerne. Om raffinaderierne i Rotterdam importerer olie der er ½ amerikansk og ½ canadisk – det er dem fløjtende ligegyldigt.
    Problemet er, at den canadiske olie har en konsistens som tandpasta, hvorfor de skal importere amerikansk olie fra Bakken-feltet for at gøre det hele flydende.

    Endnu en gang ville jeg ønske, at de mest elementære økonomiske sammenhænge blev tilladt af folkeskolelærerne; men det sker ikke, fordi denne gruppe har som sin religiøse vrangforestilling, at de skal udbrede nonsens.

    Dvs. USA kan levere nærmest uendelig mængde af olie (noget af den er så importeret fra Canada, men det er sådan set lige meget) – til en MEGET lavere pris end russerne – og stadig øge fortjenesten.

    Som sådan er en lavere oliepris i den amerikanske olieindustris grundlæggende interesse. Mængdeforøgelsen er større end prisfaldet.

    Derfor skulle den skattereform hjem i USA. Fortjenesten skal beskattes lempeligst muligt – men den vil betyde at mere af fortjenesten beskattes i USA fremfor en Unga-Bunga stat.

    Det er naturligvis noget Putin ikke er begejstret for, hvorfor han – ganske efter sædvane – langer ud efter rimelig sagesløse. Sagen er jo den, at Storbritannien – som olieproducent – er principielt fløjtende ligeglad med om de tjener pengene på udvinding af olie eller handel med olie. Ganske samme situation er Danmark i!

    Hvorfor tror I, at Rusland flyver med bombemaskiner ned i Nordsøen? Det kunne være fordi de formodede, at der foregik et eller andet ude på Thyra-feltet, hvilket de nok har så ganske ret i.

  16. Af Maria Due

    -

    Niels Larsen, det kunne man.

    En anden ting, som USA’s founding fathers nemt kunne blive enige om, var at demokrati er vulgært. Forstået på den måde, at de mente, at landet skulle ledes af mænd, som allerede havde vist i praksis, at de duede til noget. Ikke noget med forvoksede skolebørn lige fra skolebænken, nej personer der gennem deres arbejde havde præsteret gode resultater og udvist lederevner og ansvarsfølelse. Det er da også et sundt princip. Dette udelukkede ikke politikere uden stor formue, USA’s anden præsident John Adams var fx en jurist uden de store midler, der havde ført nogle retssager, som vakte opsigt pga. hans hæderlighed og vilje til at kæmpe selv for retfærdig rettergang for sine modstandere.

  17. Af vagn pedersen

    -

    Var det ikke englænderne som ved fake om atomvåben fik pudset USA i krig mod Hussein. Og det viste sig han havde ikke de våben. Men siden har regeringerne da erklæret krigen der for rigtigt, selv den Danske regering med V og K i spidsen, så hvem er mest fulde af løgn? England var! Er de det også nu? Deres troværdighed må ligge på et lille sted. England kan godt lide krige…

  18. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Hvorfor skulle Danmark og Europa være solidarisk med et England, der med Brexit har vist, at England ikke vil være solidarisk med EU? Det giver overhovedet ingen mening, at vi andre skal deltage i en konfrontation på det underlige konstruerede grundlag, som vi er blevet præsenteret for. Lad England sejle, hvorhen de vil, men lad dem sejle alene. De har ikke fortjent solidaritet.

  19. Af Maria Due

    -

    Jørgen Villy Madsen, det kaldes demokrati.

    —–

    Vagn Pedersen. Det var ikke England men Blair, der var fuld af løgn, men jeg tror nu ikke, at de sidste ord er sagt i den sag.

  20. Af Poul Gottlieb Jacobsen

    -

    Ja forbavsende at UEJ ikke skrev at maaske Trump var indvolveret i denne terrorist act. Og til Lise Sorensen, hvor meget sludder kan De skrive? Trump ringede med det samme til Prem. May og udtrykte fuld Amerikansk stoette til UK over dette terrorist angreb i Salisbury. Men det har i Danske National sociale jo svaert ved at forstaa.
    Lad Putin tage det ud paa Vest Europa, og vi bliver saa hjemme denne gang. Og Lise Sorensen hvis det ikke havde vaeret for Churchill ville de have talt Tysk.

    Kaere Danskere proev lige at saette jer lidt ind i historien, som den faktisk foregik.

  21. Af Per Torbensen

    -

    Selvfølgelig skal Europa være solidarisk med England ,selv efter Brexit som i substansen blot handlede om Deres ret til selv at bestemme om invasionen af fattige emigranter og hvor Vores ydre grænser stadig ikke forsvares,hele England stemte Brexit undtagen Londonistan ,måske derfor dette hype med forgiftningen af 2 personer,hvor Londonistan er helt oppe i det røde felt.

  22. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jeg er her ganske enig med Michael McFaul:

    https://www.youtube.com/watch?v=YKyycwJFEp8

    Danmark bør bakke aggressivt op om en konsultation efter Nato-traktatens artikel 4.

    Putins holdning til foræddere burde få Marie Krarup og Tullemanden til falde sammen i krampegråd, fordi de vil blive myrdet af Putin på den smerteligst tænkelige måde.
    For slet ikke at tale om de gamle kommunister i SF/Enhedslisten.

  23. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Det er sandsynligvis korrekt at den anvendte nervegas blev produceret i CCCP, men heraf følger jo ikke nødvendigvis, at det er Rusland, som enten er ansvarlig for et læk eller, som er værre.
    CCCCP var territorialt langt mere omfattende end Rusland, og militære depoter selvfølgelig derfor også lokaliseret uden for det nuværende Rusland i de tidligere CCCP-republikker. Der var f.eks. større arsenaler af atomvåben i Ukraine, som i forbindelse med CCCP’s afvikling efter forhandling med Ukraine blev trukket tilbage til Rusland. Men der har naturligvis også været andre militære depoter, herunder sandsynligvis også indeholdende kemiske våben. Men blev disse depoter ligesom atomarsenalerne trukket hjem til Rusland? Hvis ikke, kan den ansvarlige stat for et ukontrolleret læk jo lige såvel være Ukraine eller anden tidligere CCCP republik, end det nødvendigvis er Rusland.

    Et andet usikkert forhold er eventuelle personlige motiver. Det mandlige offer havde notorisk været russisk spion for UK, og har derfor viderebragt informationer til UK, som kan have medført alvorlige, personlige konsekvenser for hans kolleger, som f.eks. oplysning om disses aktiviteter i tredielande. Sådanne kolleger kan have et hævnmotiv, ligesom nogle i deres arbejde kan have haft adgang til den pågældende nervegas, og kan have gemt denne af vejen til evt. senere brug. At datteren også påføres nervegassen kan også pege i retning af en personlig hævnaktion, da det næppe har været nogen stats hensigt også at ramme familiemedlemmer. Da der er to ofre, kan det jo da heller ikke udelukkes, at det var datteren som var det primære offer, og så måske med helt andre motiver.

    Desuden har UK givet Rusland en ganske urimelig kort tidsfrist til at svare på, hvordan nervegassen kan være havnet på attentatstedet. Da den pågældende gas blev produceret for over 30 år siden, og som sagt på den tid desuden kan være deponeret i en tidligere CCCP-republik, kræves naturligvis tid til rent logistisk, at afklare depoters logistikhistorie samt hvem som de sidste over 30 år har haft adgang til at trække på depoterne, Og hvad angår depoter i de tidligere CCCP-republikker, har Rusland jo slet ingen adgang til oplysning, og da p.t. slet ikke til Ukraine.

    Endelig har Rusland anmodet om en rest af nervegassen for selv at undersøge, hvad det er for en type, og om den faktisk er produceret af CCCP. Er det dog ikke både ret og rimeligt, når ,UK’s anklage er så alvorlig. Desuden behøver Rusland måske selv at foretage ens test for mere præcist at typebestemme nervegassen, og derved lokalisere den logistik.

    I alt fald udfra de oplysninger, som fremgår af pressen, synes UK således både at handle i ond tro og meget overilet.

  24. Af niels peter lemche

    -

    JØRN STRAND NIELSEN, sig til dine arbejdsgivere, at de bare kunne have svaret: Vi undersøger sagen, for det her er alvorligt. Men i stedet for de ud som en skyldig, taget på fersk gerning.

    Det var meningen, at attentatet skulle skræmme Putins modstandere, og det er lykkedes meget godt. Men at reagere så tåbeligt som Lavrov — han får efterhånden Molotov til at ligne en humorist — det er under al kritik — hvis det da ikke lige var det, man ville pointere.

    Putin skal nok få lov til at spille fodbold til sommer; men derefter er der nok ved at være lukket for kagekassen.

  25. Af Carl-Erik. Pedersen.

    -

    Jørgen Strand Nielsen.
    En god forklaring til Hvorfor Briterne ikke vil give Rusland prøver på det nervegas de har fundet er, at de ikke vil afsløre deres sporingsmetoder, hvilket de nok vil blive nødt til, ved en afgivelse af deres prøver!
    Mvh.

  26. Af svend jensen

    -

    @NIELS PETER LEMCHE – 14. MARTS 2018 20:05
    “Men egentlig er der heller ikke mere at sige: Statsterrorisme af værste skuffe, og terroristen — bøllen — lader så sine lakaj true med a-våben.
    Man kan simpelthen ikke have noget at gøre med en sådan skurk.”

    Hvordan er det dog, at NPL omtaler Theresa May og hendes lakajer – som statsterrorister, bøller og skurke?
    Men det er dog sandt nok, at U.K. mobber sin egen befolkning til at underkaste sig islam og al det infernalske systems ondskab. Den moderate Tariq Ramadan fra Oxford er lige blevet taget med bukserne nede som ‘MeToo’ kändis.

  27. Af J Nielsen

    -

    “Det var ikke England men Blair, der var fuld af løgn,”

    Altså én mands værk? Pull the other one.

    Når det gælder angrebet på Irak, kan man for alvor tale om løgnefabrik. Med konsekvenser på en helt anden skala, end det vi ser her.

    Men det er jo “de gode” og så må man godt. Slå en lille smule ihjel. Eller hvad?

  28. Af niels peter lemche

    -

    SVEND JENSEN, kun én ting at sige om en, der skriver et sådan indlæg:

    Fæhoved.

  29. Af Bjørn Sørensen

    -

    Nu vi er så godt i gang med konspirationsteorier så er Ukraine et land man kan pege på.
    Ved et offentligt møde sidste år hvor den ukrainske ambassadør deltog med et indlæg gav han udtryk for et enormt had til Rusland, og han er nok ikke den eneste. Ukraine var i sovjettiden en vigtig våbenproducent. Ukraine er en failed state, gennemsyret af korruption. I øvrigt er der en masse “carpet baggers” i landet fra vesten, bla. a. demokraten Joe Bidens søn.
    Så det er et land vi kan forvente det værste fra, et” land” i strid med sig selv, og mere precist et landområde som blev gjort til en stat. Området har på skift været administreret af især Polen, Østrig, Rusland og Osmannerne. Hvor russisk tales i de største byer og øst for Kiev af halvdelen af befolkningen.
    Fra dette konfliktfyldte land, som er dybt korrupt kan vi forvente mange artigheder fremover. Stod det til russerne ville man tæmme dem, men vesten elsker jo at puste til ilden for at skade Rusland.

  30. Af niels peter lemche

    -

    BJØRN SØRENSEN, nu har I putlikkere snart opbrugt alle jeres sædvanlige remedier. Nu skal det altså være Ukraines skyld.

    Fatter I ikke, at jo mere vås, I kommer med, jo mere overbeviste bliver ordentlige mennesker i vest om, at Rusland er skyldig ad helvede til i denne sag. I provokerer jo næsten den konklusion frem og kommer derved til at skyde jer selv i foden, ikke med én patron, men med spredehagl.

  31. Af niels peter lemche

    -

    BJØRN SØRENSEN, nu har I putlikkere snart opbrugt alle jeres sædvanlige remedier. Nu skal det altså være Ukraines skyld.

    Fatter I ikke, at jo mere vås, I kommer med, jo mere overbeviste bliver ordentlige mennesker i vest om, at Rusland er skyldig ad helvede til i denne sag. I provokerer jo næsten den konklusion frem og kommer derved til at skyde jer selv i foden, ikke med én patron, men med spredehagl.

  32. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Brexit er forræderi mod Europa. Man kunne heller ikke forvente andet fra den kant. Allerede de Gaulle advarede mod at optage England i fællesskabet. Han var ikke tvivl om, at det ville være umuligt at integrere England i europæisk ånd, kultur og demokrati – og han fik ret.

    Nu er det op til de tilbageværende lande i unionen at sikre, at forræderen ikke slipper fra forræderiet efter at have tømt EU’s pengekasser. Det er ret smart at rette opmærksomheden mod noget helt andet imens. Det er for smart – men godt forsøg. Det er lykkedes før.

  33. Af Carl-Erik. Pedersen.

    -

    Jeg tror at Rusland nu er kommet ud hvor de ikke kan bunde!
    England foretager nu vaccinationer af flere tusinde soldater, mod “Anthrax” (miltbrand), på grund af det formodede nervegift angreb!
    Mvh.

  34. Af r. vangkilde

    -

    Mener Ellemann Putin, når det handler indicier mod Rusland.
    ENKLAVE af russisk økonomisk kriminalitet, hvor London ser igennem fingre med
    sorte og hvide værdier, når blot personerne (russiske immigranter) opføre sig pænt.

    ELLER handler russisk national politik mere og mere om personer og økonomiske alliancer, og ikke så meget organiseret parti ideologi, eller har man kasseret kommunisme og demokrati , som laveste fælles velfærds model.

  35. Af Niels Larsen

    -

    MARIA DUE

    Jeg er på det hold, som gerne så en højere valgalder og en klausul om, at folkevalgte skal have mindst 10 års reelt arbejde bag sig før de kan vælges.

    Børnebanden, som blev valgt ind for SF er et skræmmebillede, der vil noget! De var bestemt ikke tørre bag ørerne.

  36. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Der er stærke indicier på, at England på grund af interne uoverensstemmelser ser sig nødsaget til at samle nationen i kamp mod en ydre fjende. Hidtil har man brugt EU, men det er ikke længere troværdigt. EU vil ikke lege med. Derfor er man gået tilbage til kommunistforskrækkelsen fra den kolde krig. Den kan altid bruges. Den perverterede hadpropaganda virker stadig.

    Hvor er det sørgeligt, at det helt udsigtsløst bare bliver ved – og ved. EUs førsteprioritet er at samle Europa om en fælles indsats for at fremme europæernes velfærd. England ser det som sin primære opgave sammen med USA at hindre europæisk samarbejde.

  37. Af R.H. Kristiansen

    -

    I fjernsynet i går var der en ganske interessant udsendelse om Rusland. Her fortalte en kvinde journalisten Flemming Rose (ham med Muhammedtegningerne), at IT var på vej til at blive Ruslands nye olie. Ruslands bruttonationalprodukt er meget lille i forhold til landets størrelse. Rusland er verdens største land hvad km2 angår. Med den ledelse, der er i Rusland har landet ikke udviklet det uddannelsesmæssige potentiale i befolkningen, fordi de havde olie og gas. Da Sovet kollapsede og korrupte embedsmænd, oligarker og kriminelle stjal fallitboet gik uddannelser og kultur på pause. Efterfølgende styrede en ung mand uden den store kulturforståelese slagets gang med olie og gas. Stalin var heller ikke kulturens mand. Manglende kultur, magtsyge og pengegriskhed skaber mennesker som Putin og Trump mm. De er den nyrige kulturfattige overklasse i diverse lande. Vi har vores egen schweizisk/ danske Lars Seier Christensen LA og Nye Borgerliges mæcen, som et eksempel, fra vores nære verden. Her på blogges ser vi diverse landes it tjenere/politiske tjenere boltre sig på bloggen, det er så tydeligt. Rigtig kultur er en mangelvare i vores moderne samfund. Penge er blevet KULTUREN.

  38. Af niels peter lemche

    -

    NIELS LARSEN, hellere da en børnebande end den bjørnebande, der regerer lige nu!

  39. Af j.. haN..

    -

    Stærke indicier?
    Måske.
    Mit indtryk er efterhånden, at resten af verden er dødtrætte af vesten og NATO.
    Og nu har mulighed for at bruge de samme svinestreger som vesten og NATO altig har brugt.
    En chock opvågning for vesten.

  40. Af R.H. Kristiansen

    -

    Vi ved, at nervegassen med al sandsynlighed er produceret af russerne. Typen er i hvert fald deres. Om de har passet på de forskellige depoterne vides ikke. Vi har set hvordan atomdrevne ubåde har fået lov til at forfalde og blive til en forureningskilde i det nordlige Rusland. Derfor er det ikke usandsynligt, at det samme gør sig gældende med andet krigsmateriale. Det er nærliggende at tro, at disse nervegasangreb er blevet udført på en eller anden russisk foranledning, men vi ved det ikke. Af hvem finder vi sandsynligvis ikke ud af. Om det er Stanstaterne, der laver terror, Putin, der blærer sig, om det er mafiaen eller snedige terrorister, det vides ikke. Alt kan købes i Rusland, for den, der vil betale. Der er en enorm rigdom hos de ultra få men også en enorm fattigdom blandt de mange. Men det er i hvert fald tankevækkende, at en russer kan stikke sig selv ned og en anden begå selvmord i en lukket sportstaske.
    Sjovt som vores eget L’enfant terrible kender andres adresser, e- mailadresser og navne. Det kan man kun, hvis man er i etablissementet eller hacker sig ind i systemet.

  41. Af niels peter lemche

    -

    R.H. KRISTIANSEN, de agerende er snarere tjetjenere. Putin har bestjent sig af dem ved en række lejligheder som sine bødler.

    De er komme karle. De udgør/udgjorde også kernen i ISIS.

  42. Af jaN peterSEN

    -

    AF R.H. KRISTIANSEN – 15. MARTS 2018 11:51
    “Sjovt som vores eget L’enfant terrible kender andres adresser, e- mailadresser og navne. Det kan man kun, hvis man er i etablissementet eller hacker sig ind i systemet.”

    Du er en paranoid psykopat.
    Ingen er interesseret i dig.

  43. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er jeg den eneste, der hedder Jan Petersen her, og har altså ikke skrevet det her infame svineri – AF JAN PETERSEN – 15. MARTS 2018 12:42. Det er trist, at Berlingske har så lidt tjek på fake debattører på blogs!

  44. Af niels peter lemche

    -

    Jan Petersen,

    Du må lære at forstå — det har jeg selv måttet — at på Berlingerens blogs er alt tilladt!

  45. Af Jan Petersen

    -

    Minder mig lidt om at Berlingske fornylig fyrede 93 medarbejdere og gik All in digitalt. Hvad All in digitalt i den forbindelse egentlig betyder, står vel lidt hen i uvisse!

  46. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Niels Peter, dine antydninger om mine motiver er ikke rimelige, da jeg blot har påpeget nogle forhold, som viser berettiget tvivl. Jeg har overhovedet ikke påstået, at det ikke kan være Rusland, som står bag, men blot, at der faktisk foreligge andre rimelige hypoteser, ligesom almindelige logistiske hensyn også i Rusland kræver tid. Den vestlige narrativ om en nærmest som Odin alvidende og alting besluttende Putin i et så stort og komplekst land som Rusland er jo grænseløst forenklende. Selv det danske forsvar ville jo gå på halen, hvis det over night skulle redegøre for, hvor en eller anden våbenenhed af mikroskopisk størrelse sidst set på et depot i Angmagsalik i 1984 befandt sig p.t. og hvem som siden da kunne have flyttet den. IT-systemerne i 1980éerne var jo i øvrigt heller ikke i CCCP så opdaterede, at man i dag bare kan klikke ind og søge på lagerhistorikken på nervegas identnummer XWZ.

  47. Af niels peter lemche

    -

    JØRN STRAND NIELSEN, det er ikke en lille dingenotg i langtbortistan, men en dødelig, militær nervegas, som russerne forlængstg forpligtede sig til at destruere.

    Dit forsvar for Putin er her patetisk.

  48. Af vagn pedersen

    -

    Maria Due. Skal det forstås sådan at du mener at Blair ikke var premierminister og dermed England? Det vil sige at Statsminister L.L. Rasmussen ikke er lig med Danmark
    Jeg ved godt landene har deres efterretningstjenester til det man ikke ønsker frem

  49. Af niels peter lemche

    -

    VAGN PEDERSEN, LLR er ikke Danmark!

    Dronningen er Danmark, på samme måde som Henry V hos Shakespeare kalder sig England. Hun er landets symbol. Det bliver LLR aldrig.

    Blair var ikke England; det var Dronningen.

  50. Af vagn pedersen

    -

    Tja, det vil sige at L.L.Rasmussen repræsenterer ikke Danmark, og May ikke England men dem selv. Ja at fralægge sig ansvar med at “det var de andre”, det kan alle magter finde ud af, også stormagterne, ingen glemt. Ellers sletter man da bare mail

Kommentarer er lukket.