Luk for den tweeter!

Af Uffe Ellemann 47

Kunne en behjertet sjæl ikke opfinde en slags Faradays Bur, som kan spændes ud omkring Det Hvide Hus, så twittersignaler derfra ikke kan nå omverdenen? Det ville gøre verden til et sikrere sted at leve.

Præsident Trumps seneste eskapader på twitter-fronten truer nu med at køre USA ind i et hjørne i toldstriden med Kina, der meget let kan udvikle sig til en handelskrig, som USA næppe vil kunne vinde. Følgerne vil blive dystre for den globale økonomi, og især for lande som Danmark, der bygger deres velstand på fri international handel.

Alligevel lød et tweet i sidste måned fra soveværelset i Det Hvide Hus, hvor præsidenten sidder i fodenden og udbreder sine budskaber for en undrende verden: ”Handelskrige er gode, og lette at vinde” (“trade wars are good and easy to win…” @realdonaldtrump). Den kom i kølvandet på hans meldinger om, at USA vil indføre en særtold på stål og aluminium overfor Kina og en lang række andre lande samt en særtold på produkter fra bl.a. Kinas elektronik- og flyindustrier. Den told skulle indføres to måneder efter annonceringen, og Trump havde åbenbart den opfattelse, at det var tid nok til at presse kineserne til indrømmelser, bl.a. på ømtålelige områder som åbning af kinesiske markeder, teknologioverførsel og beskyttelse af intellektuel ejendomsret.

Men Kina svarede igen med lige så stor told på ca. 100 udvalgte amerikanske produkter – på områder, hvor det virkelig vil gøre ondt på områder, hvor Trump har gjort sine hoser grønne: Landbruget, men også flyindustri og bilindustri. Signalet til USA var tydeligt: I tror, at vi har mere brug for Jer, end I har for os – og der tager I fejl! Aktierne begyndte at falde både i USA og resten af verden på grund af risikoen for en handelskrig, som – med kinesernes ord – ikke ville have vindere. Og så fik piben pludselig en anden lyd. Trump tweetede omgående ”Vi er ikke i en handelskrig med Kina”…

Nej, ikke endnu. Men det er svært at se, hvordan han kan manøvrere sig ud af den selvskabte situation uden at tabe ansigt over for et Kina, der på alle områder er ved at styrke sine positioner.

Problemet er, at den slags kontroverser plejer at blive henvist til den internationale handelsorganisation WTO, der så påtager sig at mægle i striden. Men Trump og hans lystige svende har sat en ære i at undergrave WTO – og i det hele taget det frie internationale handelssystem, som USA har stået i spidsen for at opbygge efter Anden Verdenskrig. USA har afvist at lade sig trække ind i den slags overnationale mæglinger med henvisning til, at den bebudede told bygger på ”nationale sikkerhedsinteresser”.

Så er det, man beder til, at rolige gemytter får lov til at håndtere situationen før begge parter har malet sig så hårdt op i hjørnerne, at det ender i en handelskrig.

Og her komme behovet for et Faradays Bur omkring Det Hvide Hus ind i billedet.

Trump har næppe forsømt nogen lejlighed til at demonstrere sit manglende historiekendskab eller sin foragt for forpligtende internationale aftaler. Han har bygget sin personlige velstand på ejendomsspekulation og grov udnyttelse af den amerikanske konkurslovgivning, hvor man kan tørre tab af på svage medspillere. Og de erfaringer mener han åbenbart kan bruges i internationalt samarbejde. Vi kender også typen her hjemme – tænk bare på de båtnakker, der fører sig frem med påstande om, at deres erfaringer ved skabelsen af en personlig formue har relevans for, hvordan samfundet skal indrettes … ingen nævnt, ingen glemt.

Læren fra 30’erne må ikke gå i glemmebogen. Handelskrige gør alle nationer fattigere. Nogen kan måske finde en niche, som profiterer på situationen. Men samfundet som helhed bliver fattigere, når man ved at smide toldsatser i hovedet på hinanden søger at gøre naboen til tigger (“beggar thy neighbor”).

47 kommentarer RSS

  1. Af Niels Larsen

    -

    Gør det meget ondt, at Trump blev valgt, hr. Ellemann?

    Han lyver såmænd ikke mere end så mange andre, også danske, politikere gør.

    Men han er mere straight forward – og det er en lise i forhold til det mummespil, andre politikere elsker (og som i dén grad forøger politikerleden).

  2. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt alt efter hvilken “ekspert udtalelse” man læser, kan selvsamme emne udlægges vidt forskelligt. Her en artikel fra TV2.dk:

    Trump har fået nok af Kinas tyveri – og det har han god grund til
    http://nyheder.tv2.dk/business/2018-03-23-trump-har-faaet-nok-af-kinas-tyveri-og-det-har-han-god-grund-til

  3. Af Finn Bjerrehave

    -

    Måske vores folkevalgte politikere kan lære noget af Trump, nemlig det jeg går til valg på, opfylder jeg bagefter, hvis jeg vinder.
    Nak & Æd. Finn vig

  4. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos “Luk for den tweeter!” – en lidt mere afbalanceret seriøs tilgang til emnet fra en forsker fra Roskilde Universitet:

    “Trump sætter mediernes dagsorden
    Donald Trump tweeter mest om morgenen, hvor han tweeter meget personligt, og hans fremgangsmåde gør ham i stand til at styre og forstyrre mediebilledet, viser ny forskning fra Roskilde Universitet.”
    https://ruc.dk/nyheder/trump-saetter-mediernes-dagsorden

  5. Af Jørgen F.

    -

    …men bortset fra den flabede vittighed her, der jo udmærket kendetegner intelligensen bag regeringspartiets udenrigspolitiske linie på US efter 2016 valget , så virker det unægtelig som om at Boris J. virkelig har dummet sig på tweeten – måske har det endda kostet liv.

    Læser man lidt på de engelske avisers dækning af opgøret mellem russerne i London – så kan man nemlig nemt få den tanke at MI5 udmærket vidste at Skripal skulle likvideres. At man fulgte med fra laboratorium og videre til hoveddøren – i hælene på GRU – men at noget så gik GRUeligt galt herfra.

    Man fik ikke stoppet angrebet.

    Problemet er nu ikke alene Skripal og hans datters skæbne – men problemet er at Boris J. i utvetydige vendinger melder ud om giftstoffets herkomst. Lang tid før at det kunne være analyseret.

    Med andre ord – det stod formentlig hurtig klart for parterne at den britiske efterretningstjeneste var informeret om angrebet på forhånd. Men hvordan det? Kun fra aktiv agentvirksomhed i Moskva er vel svaret.

    Og så kan man tænke lidt over den skingre tone fra den britiske regering efter attentatet. For er det virkelig Skripal familien man er så indigneret på vegne af?

    Eller har Johnsons tweet kostet aktive engelske agenter livet – nu hvor det måtte stå klart for russerne at englænderne formentlig var informeret på forhånd?

    Hvis jeg har ret her er Johnson historie som udenrigsminister i UK inden længe. Det er bare at vente og se.

  6. Af mich poulsen

    -

    Hvis Vesten ikke passer på, kan Kina blive så stærk en magt, at den vil ekspandere, overtage Afrika og andre lande, og søge at udkonkurrere og dominere Europa mv.

  7. Af Poul Gottlieb Jacobsen

    -

    UEJ, kom nu hr forhonvaerende udenrigsminister, hvorfor ville USA dog tabe en handelskrig med KINA????. Nej hvad Trump skulle have sagt, privat til Xi, er: “hoer her Xi, vi maa komme til en aftale inden den 1.7.18 om de forskellige problemer vi har handelsmaessigt imellem os, og hvis ikke, beklager intet skib lasted i Kina eller med Kinesisk last ombord via T/S havne, vil blive losset i USA efter den 1.7.18, uden en klar aftale.”
    Ville amerikansk industri og vi her blive ramt, ja selvfoelgelig, og vi kan nok overleve, da vores handel med KINA er kun en meget lille del af vores BNP. Og saa kan vi faa firmaerne til at aabne flere fabrikker og lave hvad vi virkelig har brug for her i USA.
    Nej UEF, skoent jeg er helt enig om at Trumpen skulle stoppe helt med Twitter, saa er en handelskrig med Kina ikke problemet.

  8. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Om Trump gør noget dumt – ja, helt sikkert. Hans begavelse er så marginal, at han ville være forsogsanbragt, hvis han ikke havde været så dybt i gæld, at Putin har brug for, at han er på fri fod.

    Lad os se på det konkrete (og udelade komplet ligegyldige varer som whisky og Harley Davidson motorcykler, som kun er på listen for at genere Trumps vælgere):

    Told på aluminium og stål:

    a) Aluminium er det man laver øldåser af – og der er masser af skrotningsmodne fly med tonsvis af aluminium.
    b) Stål: Der er masser af stål. f.eks. det kan jo næppe betale sig at skrotte så meget stål, der er i en bil. Det meste stål er i forvejen genbrugsstål – jernbaneskinner f.eks.

    Det er komplet ligegyldigt: Det bliver solgt med et kæmpetab for Kina, fordi salgsprisen direkte dækker end ikke den beskedne arbejdsløn og energien. Malmen er grus, som der er rigeligt af i Australien.

    Kinas “modtræk” – hvis det at skyde sig selv i foden kan kaldes det. Her sætter stupiditeten absolutte rekorder!

    Vi skal hæfte os ved soyabønner og oksekød. Soyabønner er principielt kvægfoder (og ja, jeg har hørt de idiotiske skolelærere sige soyasovs).
    Nu er problemet, at Kinas landbrugspolitik er så gennemført SF-idiotisk, at bønderne i forvejen ikke kan producere til den fastsatte markedspris. Derfor lader de være.
    Da mælk indgår i det kinesiske forbrugerprisindex (jeg formoder der er et dusin repræsentantvarer, der indgår deri (taxa-priser er en anden – derfor er det ikke til at opdrive en taxa i Kinas storbyer). Jeg ved det ikke: Kina offentliggør ikke varerne i forbrugerprisundersøgelserne – men er man bare marginalt kvalificeret økonom, så tager det ikke tid at finde ud af: Man kan bare se på, hvilke varer der mangler på markedet! Typisk er der benzinmangel i Venezuela.

    Sagen er den, at der eksisterer en markedspris på soya og soyaskrå etc. og så vi ved, at det skal bruges til ruminanter – køer og hjorte.
    Oksekødsprisen retter sig efter mælkeprisen, fordi slagtningerne af køerne (tyrene er kalvekød – de slagtes på det optimale tidspunkt). Køerne slagtes, når deres mælk ikke kan betale foderet (som er 80% af omkostningerne ved stalddrift udover græsning).
    Når man hæver foderpriserne, så bliver der produceret endnu mindre oksekød.

    Den anden faktor, jeg har hæftet mig ved er flydende naturgas. Det kan jo kun fylde mit miljøfimserforagtende og kommunisthadende hjerte med fryd.

    De afsætningsvanskeligheder betyder jo, at naturgasprisen vil falde. I øjeblikket pumpes olie op i stor stil i USA og naturgas er et spildprodukt: Prisen ab producent er decideret negativ.
    Hvis jeg ikke tager fejl (og det er så sjældent, det sker – meget sjældent, men ikke uhørt – for så vidt bakteriehjernene kan høre), så er Danmark/Holland nogle af de få der kommer til at kunne modtage LNG: Ingen andre vil have de bomber sejlende i deres indre farvande: Tyrkiet vil IKKE. Tro mig: Spanien skal også nok sætte sig på bagbenene. Spanien vil evt. fra deres havne i Biscayen kunne tage en del til Sydeuropa; men ude i Nordsøen er man vel ved at være klar til at modtage naturgas. Det er nok derfor russerne fløj nogle atombombere (de eneste, der har rækkevidden) ude i Nordsøen.
    Om vi og hollænderne vil sælge den naturgas videre? MON ikke – mod en beskeden fortjeneste naturligvis. Om vi sælger det som strøm eller direkte som gas vil afhænge noget af priserne på varme.

    Hovedsagen på kort sigt er, at det vil fratage russerne markedsandele på gasleverancer til Europa. Efterhånden er det gasvåben i Putins fedtede og klamme klør noget af en vittighed.
    Kineserne har da ikke tænkt sig ret længe at betale i rigtige penge til Putin. Indtil videre er Putin nødt til at tage betaling i guld, hvilket gør hans valutareserve værdiløs: Guld kan ikke sælges i noget, der minder om mængde uden at prisen falder som en sten, hvilket vi så, da snoldede 50 tons blev solgt af kommunisten Maduro – så faldt guldprisen omgående 200 USD/oz til 1150 USD/oz.

    Nu fyrede Trump også sin udenrigsminister Tillerson, hvis foragt for Trump var til at føle på: Udtrykket var vist “moron” (dvs. åndssvag).
    Problemet var, at Tillerson ikke kunne se nogen fordel for USA ved at rette ind efter Putins krav om at hæve olieprisen. Så Putin har givetvis givet Trump besked om at fyre Tillerson.
    At Putin så også myrdede Skripal for at vise Trump, hvordan man altid kan komme efter sine fjender og forrædere – det hører med i billedet.

    Man kan ikke standse en åndsvag bølles selvovervurderende skvalder. Hvis det havde været tilfældet, så var hele SF og Enhedslistens flok af skolelærere blevet aflivet i medlidenhed med dem. Det må da være smertefuldt at være så ond. ubegavet og primitiv som en skolelærer? Mine så i hvert fald ikke ud til at trives som koncentrationslejrvagter!

  9. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Mht. Trump:
    Så bliver billedet mere og mere klart: Inden idioten bliver afsat skal man lige have demokratisk flertal – i det mindste i Repræsentanternes Hus – og helst også Senatet.
    Der skal nemlig være flertal for en rigsretssag.

    Som det ser ud nu, så rasler Republikanerne ud af kongressen ved suppleringsvalgene. Om det så er i ALABAMA!!!

    Trump fyrede også McMaster for at sætte den korrupte idiot til Trump på plads mht. Putin. Det lige foran Dalia Grybauskeite, der med sit smørrede grin røbede, at hun har noget på Trump, som hun ikke har brugt endnu.

  10. Af Niels O

    -

    Spot on, Ellemann. Men hillbillierne fra Midtvesten har selv bedt om denne tragikomedie.
    howlonguntiltrumpleaves.com/

  11. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Det er ekstatisk opløftende, at der nu omsider er et land, der tør og kan bruge sanktionsvåbnet mod USA, også hvor det gør ondt. Det har været savnet længe. Jeg havde håbet, at der var så meget mandfolk i Europa, at vi ville bruge våbnet, men havde opgivet tanken igen. Verden har savnet en modspiller til generalerne i Washington. Nu er han der. Tak Xi.

    USA har uhindret i årtier sanktioneret alle, der ikke ville lystre manden med fingeren på atomsprænghovedernes aftrækker. Heldigvis er Kina i besiddelse af et antal sprænghoveder, der matcher USA. Det hindrer vatnisserne USA i at begå overgreb overfor Kina.

    Egentlig burde vi takke Trump, fordi han fik Kina til at vågne op. Danmark bør meddele kineserne, at vi er med dem hele vejen. Dragen slår med halen, og den slår så hårdt, at verden må reagere. Den har været helt ude af balance. Nu er USA’s uhyggelige århundrede omsider bragt til ophør.

    Der er nu helt nye muligheder kommet til syne for et Europa, der ikke længere behøver at adlyde ordrerne fra USA savlende af fryd og med logrende hale. Europa kan nu gå i gang med at løse europæiske problemer med europæiske metoder. Hvor er det længe siden, vi kunne det. Lad os sætte ”Europa First”!

    Det militaristiske England har omsider med sit Brexit og Theresa May gjort udvikling i EU mulig, og Trump har med sit ”America First” muliggjort og begrundet en frigørelse fra det amerikanske kvælergreb. Lad os takke May og Trump – men først og fremmest Xi.

  12. Af r. vangkilde

    -

    TRUMPS TWEETER DIKTATUR, i et nyt selvskabt demokrati, der kører USA i afgrunden.

    SANKTIONER, – på en ny måde af globale “skatter”, eller er handelskrig bedre end militærkrig til, at gøre os fattige. Ellemann også er stor tilhænger af sanktioner imod Rusland og Putin.
    Eller stormer vi imod splittelse af EU og NATO, hvem kan vi regne med. Og Kina producere nu sin egen Airbus, som gør det 1.000.- billiger til Kina fra CPN,
    – eller kald det liberal handlefrihed, når timelønnen er 10.- i Kina-RU og US-EU 100.-, hvem er det så, der skal skabe den nye globale vækst.

  13. Af Jorn D.

    -

    Hvorfor stoppe Tweedle Dee and Tweedle Dum tweeteren
    i
    hans “Hvem skal nu betale, hvem har råd til mer” tweets

    ironi.mus

  14. Af Frank A

    -

    “Vi kender også typen her hjemme – tænk bare på de båtnakker, der fører sig frem med påstande om, at deres erfaringer ved skabelsen af en personlig formue har relevans for, hvordan samfundet skal indrettes … ingen nævnt, ingen glemt.”

    Tag den! Asger Aamund!

  15. Af Niels Colding

    -

    Ja, du skriver jo godt, Uffe – og denne gang bliver jeg nødt til at holde med dig. Trump ønsker et mere balanceret handelsforhold med omverdenen. Men der er ingen chancer for, at en forspist stat som USA med indbyggere, der i flid, helbred, uddannelse og intelligens slet ikke kan hamle op med kineserne – og inderne for den sags skyld vel også. USA er hærget af en fedmeepidemi, en narkoepidemi, uenigheder på kryds og tværs, en grim gini-koefficient og flere andre ulyksaligheder, som de kinesiske ledere ikke står overfor i samme omfang, og hvis de havde, behøvede de ikke at kere sig om dem. Der er nok ikke noget at gøre ved miseren: Niedergang des Abendlandes.

    Til gengæld dit syn på Putin/Rusland – lær af Marie!

  16. Af svend jensen

    -

    Trump er den helt rigtige til at gøre de priviligerede papirnussere nervøse.
    Alle de selvglade besserwizzere med de rigtige forbindelser opadtil ryster lige nu i bukserne. Kuponklipperne og aktiespekulanterne er begyndt at gnaske beroligende midler i store mængder.
    Mavesårene i de altid griskes fede maver er begyndt at kvælde op til akutte anfald af angst for investeringerne.
    De fattige kan være ligeglade – det er de selvfede gerrige pengedyr, som nu står til spanking på de store børser.
    Godt gået af Trump – vi håber alle at han fortsætter som præsident i næste periode også. Han vil ryste de hellige aber af enhver art ned fra træerne.

  17. Af Roar Bruun

    -

    Jeg læser med stor interesse og respekt Uffes blog.
    Han har en kæmpe erfaring som baggrund for det han skriver.
    Og jeg morer mig hver gang over hvor god han er til at kalde
    en skinger flok at “trump-etister” frem fra det danske landskab.

  18. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et par citater fra ovenstående TV2.dk artikel – “Trump har fået nok af Kinas tyveri – og det har han god grund til” . . . . . som stort set ingen her vel gider at læse.

    “Trumps harme over for Kina er dog ingenlunde ubegrundet. For kineserne har igennem rigtig mange år stjålet og på andre grove måder hamstret udenlandske virksomheders viden og teknologi og kopieret deres varemærker, siger flere eksperter.
    Kineserne ved også godt selv, at der er noget om snakken. Kina er nemlig ekstremt statskapitalistisk, forklarer Christina Boutrup. Det betyder, at mange virksomheder i meget høj grad bliver hjulpet af staten, når de vil ud på verdensmarkedet.
    Det indebærer både billige lån, men også at staten hjælper dem med at skaffe teknologi og knowhow fra udenlandske virksomheder.
    For eksempel ved at tvinge udenlandske virksomheder i Kina til at indgå partnerskab med en kinesisk virksomhed i et såkaldt joint venture. Dermed får den kinesiske partner adgang til en masse følsomme oplysninger hos den udenlandske virksomhed.
    Mellem 180 og 540 milliarder dollars. Så meget koster Kinas tyveri af amerikansk teknologi og knowhow virksomhederne om året. Det viser en amerikansk kommissionsrapport fra oktober 2017.”

    PS: I øvrigt har f.eks Google været nødt til at udvikle en speciel udgave af søgemaskinen for at opfylde specielle kinesiske kommunistiske krav vedrørende ytrings-og informationsfrihed. Det er i korte træk det forpulede kinesiske gangster styre Trump og resten af verden er oppe imod!

  19. Af KRISTIAN MIKKELSEN

    -

    Tidligere havde USA, hvis ikke fortsat et toldsystem besaret på American Selling Prices,der forhindrede dumping i f,t, indelandske priser på produkterne.

    EU har høje toldsatser udadtil f.eks. 12% på amerikanske comboybukser. En i UEJ-optik en nederdrægtighed eller hyr?

    Kineserne dumper med garanti deres varer og lader sit folk arbejde under umenneskelige forhold .

    Hvad er så UEJ problem. Jo som så mange vestlige ledere, her fhv. har han set sig gal på Trumph, så hvis den arme amerikanske præsident satte sine toldsatser ned til 0 eller han endog subsidierede import til USA ville det iogså mishage UEJ.

    Donald Trumph er bestemt alternativ. Han gør, som han siger og bliver på den måde troværdig.

    Han vil til forskal på Obama blive stående i historien. Husker i Ronald Reagan? Hvad mente Svend Auken om ham? En skydegal comboy. Han er på det seneste blevet nset som en præsident på linie med Lincoln, Roosevelt også Teddy, dem begge og naturligvis Georges Washington.

    Giv nu Donald en reel s¨chance, selv om han nok er ligeglad med hvad hyggedanskerne mener.

  20. Af Poul Gottlieb Jacobsen

    -

    Hr. UEJ, foelgende mit tidligere indlaeg, hvad jeg skal tilfoeje, er at KINA forstaar kun naar man spiller haart ud. Alt den leflen for Kina, goer kun at de Kinesiske ledere ser ned paa dem der lefler. Har boet og arbejdet i 23 aar i Osten, og set igen og igen at alle dem der bare siger ja til KINA, faar i laengden intet ud af det. Man skal vaere klar og sikker i sin sag, og saa fremlaegge det roligt og uden nedladende vendinger til Kina, og kun da forstaar de det. Saa hvis Trump fulgte denne linie, og gjorde helt klart til Xi, at hvis der ikke kom en klar forhandlings loesning paa de problemer USA og Vesten har med Kina, i handels med goer, ja saa ville USA/Trump stoppe importen fra een specifik dag. Det ville helt klart goere at man fik en fornuftig handels aftale i stand med Kina. Alt andet er spild af tid. Se kun paa Danske EAC, som altid sagde, ja over aarene skal vi nok lave penge i Kina. God dag Du, det kom aldrig til at passe, of EAC gik ned tildels paa grund af at Kina aldrig betalte til hvad EAC puttede ind i det.

  21. Af Poul Gottlieb Jacobsen

    -

    UEJ, interessant at se at Deres tro foelgesvend Jorgen Villy Madsen ogsaa her kommer med sit Anti-Amerikanske sludder og kommunistiske indlaeg. Hvorfor har I i Danmark saa mange socialister/kommunister, nu da I er verdens gladeste land og lever af velfaerd?

  22. Af ole jensen

    -

    Danmark vil sikkert følge lige efter Sverige ned i afgrunden. For danskerne flest er så sløve, uvidende, træge og uforstående overfor de enorme trusler mod dem som tårner sig op, at de er forsvarsløse ligesom får og lam omringet af ulve.

  23. Af Flemming Lau

    -

    Poul Gotlieb Jacobsen. Dk er mester i at nasse på USA, desværre!

  24. Af R.H. Kristiansen

    -

    Der var en medarbejder hos Twitter, der var kommet til at lukke for forbindelsen til Det Hvide Hus for nogle måneder siden. Det et nok den nemmeste måde at lukke for hans twitterier. Det vides ikke, om det var en fejl.

    Hans drøftelser om handelsboykot af varer fra Kina og Europa har fået aktierne til at rasle ned. Det er nu vi skal købe. Måske havde han eller hans svigersøn brug for at investere i billige aktier. Vi ved det ikke.

    Vi skal ikke glemme, at kineserne er utrolig dygtige til at kopiere vores varer, design og teknik. De fremstiller også for os og får derved luret teknikken. De ønsker ikke vestlige firmaer i Kina. De ønsker kun handel og service fra deres egen “stalddør”hvor de producerer og sælger. De er heller ikke kede af at sælge kopivarer designede af vestlige designere, uden lov. Deres industrispioner arbejder hos os. De render rundt med 3D udstyr på messerne og vupti, de har kopieret et designobjekt. To måneder senere er det i butikkerne. Vi skal ikke have ond af kinesere.

  25. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt vil det klæde debatten, hvis kommentarspor bliver renset for diverse fake navne og andet gylle. Lidt a la Berlingske egne regler:

    “Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.”

  26. Af L...,isbeth sørensen

    -

    USA sidder på alle kortene med et underskud på 1.3 trilliarder dollars i handelsunderskud. Kina og Europa bliver taberne…Spørgsmålet er hvad kan gøres, og svaret er ingenting. Det gavner USA i det store og hele, selvom verdenshandlen skullle falde. Og formentlig endnu mere da, da den tilbageværende USA andel vil være større. Dette er fakta, og derfra må vi klare det så godt man kan. At han er imod Danske interesser-trump-er åbenbart.

  27. Af Flemming Lau

    -

    Poul Gottlieb Jacobsen. PS Danske soldaters tab ca 2.5 % – US tab 2% ret skal være ret!

  28. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt til alment uvidende, så skyldes Facebook lækkede oplysninger en specifik App, som diverse tomhjerner selv har accepteret!

  29. Af Mehmet Sami Gür

    -

    USA har tabt krigen i Syrien og andre nederlag er på vej!

    USA vil mildest talt ikke være til grin overfor Tyrkiet, Rusland og Iran. Og derfor vil Trump modsat Pentagon tilbagetrække sine soldater fra Syrien.

    Trump har lavet en aftale med den franske præsident Macron om at overlade amerikanske baser til den franske hær i Syrien. På den måde vil Trump komme af med en stor hovedpine ved at narre franskmændene til noget, som de ingen kontrol og magt har i regionen. Frankrig vil ligesom USA tabe krigen overfor de tre store verdenskonkurrenter, som er Tyrkiet, Rusland og Iran.

    I USA foregår der lige nu en postmoderne borgerkrig især mellem statsinstitutioner og magt-positioner. Ikke nok med, at der foregår en stor splittelse i USA, så har splittelsen indbyrdes mellem vestlige lande aldrig nogensinde været så omfattende før.

    USA har aldrig været så alene før i den internationale verden og en handelskrig mod Kina vil gøre situationen endnu værre, som kan ende med en varm verdenskrig. USA er i en stor krise. Økonomisk, politisk, etisk men også psykisk set har landet aldrig før været så meget plaget af en uhelbredelig sygdom.

    Forresten beskylder Rusland nu USA og Storbritannien for at stå bag Skribal nervegift angrebet. En ren vestlig provokation for at undergrave Rusland.

  30. Af Niels O

    -

    Niels Larsen – 5. april 2018 16:37

    Måske du bare skulle sætte dig ind i det, før du udtaler dig.
    en.wikipedia.org/wiki/Historical_rankings_of_presidents_of_the_United_States

  31. Af Allan Hansen

    -

    Onkel Trump og posedamerne!

    Hold da kæft hvor går det godt!

    Jeg ser amerikanske nyhedsprogrammer – Fox News, CNN, etc
    hver dag, og jeg kan slet ikke genkende det “amerikanske sprog,,
    på de danske medier (?)

    Lad os se på lidt fact!

    1) Onkel Trump har nedlagt kalifatet, og sendt de
    islamiske hund tilbage i støvet! – igen
    2) Arbejdsløsheden er den laveste i 17 år!
    ( de tre posedamer: Clinton, Bush og Obama fik aldrig udrette noget som helt
    – men blev rige og berømte).
    3) Stock market er det meste dynamiske i den amerikanske historie!
    4) Inevistringerne på job market stiger også fra udlandet – Japan og Kina etc,
    5) Amerikanske selskaber vender hjem til USA efter flere års skyttely
    i udlandet – og de har pege med hjem til geninevistering i USA.

    Skattereform:

    Skattelettelser, som vil gavne 90% af den amerikanske befolkning!
    Skattesfradrag for et par er steget fra 10.000 til 20.000 for enlig fra 5.000 til 10.000.
    Børnechecken har også fået et boost opad:
    Ejendomsskatterne falder, og en landmand skal ikke længer betale for, at
    arve deres eget landbrug.
    Nu skal der også bygges nye skoler, veje og hospitaler etc. ( nye arbejdspladser ).
    Onkel Trump vil genindføre grænsekontrol, og lukke ned for terror og narkosmilung!!
    Trump vil også stoppe støtten til terror stater, som Iran, Pakistan, Gaza og Egypten –
    ” vi betaler for fred, men får kun mere terror,,.
    Trump vil udvise ALLE, der opholder sig ulovligt i USA (ca 750.000 – lov og orden, som det
    hed da jeg var dreng.
    Den såkaldt kæde indvandring skal også stoppes – så onkel og tante må blive hjemme!
    Det var sgu også på tide!
    Underforstået: ” Vi vil gerne have gæster, men så må du ringe på hoveddøren –
    vi vil gerne vide hvem du er før vi lukker dig ind – det kan vel ikke være så svært at forstå?
    Alt i alt en statsmand af format – en satmand, som på under ét år
    har udrette mere end de tre posedamer
    har formået i mere end 30 år.

    In Trump we trust!

    P.S: Trump er også den første amerikanske præsident , der kom med penge
    hjemme fra – alle de andre posedamer kom med tomme lommer, og
    blev først rige efter de var blevet præsident!

  32. Af R.H. Kristiansen

    -

    Jeg har en bekendt, der laver briller. Han havde lavet et helt nyt design og havde brilleserien med på en messe i Tyskand. Hans briller er håndlavede i Europa.
    To kinesere rendte rundt og fotograferede med 3D kamera. Der gik godt to måneder så var hans design og aldeles præcist det samme på Internettet, lavet i Kina. Han bestillte serien lavet i Kina og den var identisk. Selvfølgelig billigere og i med ringere beslag og bearbejdning. Det er nemt at lave design, hvis man stjæler fra andre. De store modehuse oplever også parallellfremstilling af mode hos firmaer, der laver deres varer i Kina.

    J. Villy Madsen
    Du glemmer vist lidt, at kineserne ikke har demokrati. Du siger, at du er venstreorienteret. Jeg kan ikke se demokratiet spire i Kina, hvor præsidenten har bevilliget sig selv evigt liv for nyligt. Men hvis du nu er stalinist/maoist forstår jeg dig bedre, så hylder du heller ikke demokratiet. Den ene sag efter den anden rulles op med dårlig behandling af medarbejdere i Kina, forurening og ekstrem forskel på fattige og rige. Det var vel ikke det tusindårsrige du havde forestillet dig med Mao, det Kina er blevet til i dag. Mange kinesere har fået det bedre efter længere samarbejdsforløb med Vesten. Jeg kender asiater. Jeg har både haft kinesere og japanere ansat på projekter. Jeg kender mennesker, der har arbejdet i Kina, f.eks. for Novo og Arla. Det er ikke for svage sjæle, at arbejde i Kina. Kina er i øvrigt medlem af WTO.

    Min mand købte to par jeans fra et firma i USA. Beløb ca. 950 kr for to par og til 151 kr. betalte han i told, transport 160 kr. Vi betaler tolde for varer produceret udenfor EU.

  33. Af Niels Larsen

    -

    NIELS O

    Jeg gentager: Obummert var en gennemført elendig præsident og hans ratings forekommer da også at være i den lave ende.

  34. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Problemet med en handelskrig er, at USA og Europa har så umådelig lidt at bruge Rusland og Kina til.

    Kina skal bruge USA som marked for de varer, som ikke kan svare sig at producere.
    Hvis man lægger de medgåede importvarer sammen, så er import indholdet i eksporten mere end 100% – jeg ved at nogen regner med 97%; men konklusionen rokkes ikke af tykkelsen på målestregen.
    For at holde den svikmølle kørende skal nogen betale. Det bliver Rusland. Rusland er nødt til at tage betaling i guld til en absurd ophøjet pris (på guld – også).
    Det er her billedet fra 1930’erne kommer ind. Også dengang forsøgte man fra Hitler-Tysklands side at komme uden om realiteterne ved at fortage fiktive afregninger på clearing-konti. Det gik som bekendt galt. Meget galt.

    Rusland er i den problematiske situation, at udover eksporten af olie og andre råstoffer, så producerer Rusland intet selv. Det absurde er, at man end ikke producerer nok fødevarer til eget behov – langt mindre til Kinas.

    Det er forholdet mellem Kina og Rusland der – mildest talt – vakler. Rusland vil importerer varer som Kina ikke producerer. Tilsvarende ønsker Kina at importere varer som Rusland ikke producerer.

    Det klassiske nedbrud i et handelsmønster i en bipolær situation løses normalt ved den komparative fordel: Dvs. værdi forholdet mellem de enkelte landes produktion afgør handlen. Det gik såmænd også ude mærket, hvis det ikke var fordi USA er den vigtigste spiller.

    Normalt kunne man komme uden om problemet ved hjælp af trekanthandel, som i længden ikke er stabile – men over en periode på 100 år kan de være det. Det klassiske eksempel er Storbritanniens trekanthandel mellem Afrika, Amerika og Storbritannien.
    En trekant handel forudsætter imidlertid et fungerende banksystem, hvilket vi i øjeblikket ikke har.
    USA har internt et fungerende banksystem. EU har et banksystem med indbyrdes afregninger i euro, som Danmark – som sædvanlig – ikke er medlem af (og er det alligevel). Kortfristede mellemværender kan udlignes uden valutasvingninger: Man kan bare se hvilken suppedas Sverrig er i: Den svenske krone ved ikke om den skal følge USD eller EUR – og derfor bliver Sverrig taberen.

    Banksystemet mellem USA og Europa fungerer – bestemt ikke godt: men dog.
    Vi står i den absurde situation, at kapitalen flygter fra USA (det sidste års tid er USD/EUR forholdet 15% ringere for USD). Det skaber naturligvis en forbedret konkurrencesituation for USA.

    En mand i Prag klagede til politiet over at to schweiziske soldater havde stjålet hans russiske ur. “De mener omvendt?” sagde betjenten. “Det sagde De og ikke jeg!”

  35. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt vil officiel “anerkendt” historieskrivning om dette nye årtusinde, uden tvivl fremstå som det mest usammenhængende manipulere junk, verden nogensinde har set. Væsentlig kilde vil være MSM fake news. Helt ærligt – jeg har lidt ondt af de unge!

  36. Af L...,isbeth sørensen

    -

    Obamas ratings slår trump alle dage, Hans er de laveste siden Amerikansk rating starttet i 1945.

    Næste stunt bliver at du påstår at ingen fly fløj ind i tårnene i USA, ligesom andre unavngivne useriøse debattører herinde. Er vel for at få folk til at forlade den seriøse del af FB, og komme retur til medierne, russerjan formentlig betalt af selvsamme sidste?

  37. Af R.H. Kristiansen

    -

    Det er ikke kun RUC, der spekulerer i Trumps twittervaner. Det er der flere engelske og amerikanske universiteter der også gør. Information har haft en del gode artikler om emnet det sidste 3/4 år. Om Trump bruger forvirringen omkring sine twittervaner bevist eller om det er en slags sidegevindst, så får han afledt opmærksomheden fra det, der måske ikke går så godt og afleder deved kritik fra politiske modstandere, der er imod noget han gerne vil have igennem. Så som at opsige Pariseraftalen, at tillade klimakritisk udledning af slam i floder diverse steder, åbning af kulminer, valg af ultrakonservative dommere, olieboringer, kracking, skifferolie/gas, tilladelse for olieledninger igennem det ganske USA, nu sidst handels og toldbarriere og vi kan blive ved. Han kan i hvert fald lide del og hersk ledelse. Han har snart fyret og erstattet halvdelen af de ansatte i Det Hvide Hus. Vi kan i hvert fald konstatere, at han ikke kan lide, at nogen taler ham imod.

  38. Af poul sand

    -

    Naturligvis kan vi ikke undvære hr. TRUMP. Endelig en præsident som vil gøre USA stor igen. Ikke som i de sidste mange årtier hvor det kun er præsidenternes tegnebøger der er vokset. NEJ nu skal vi atter have USA på skinner, så det igen efter mange slappe år, kan blive den store nation, ja så ubetinget atter blive jordens stærkeste nation. Hvorfor det — fordi det har de altid været. DET er de ikke kommet til- sovende. USA er et land der aldrig sover. Der er altid vågne hårdt arbejdende amerikanere i gang :all over.
    Men som TRUMP ganske rigtigt udtaler ” vi bliver bestjålet og udnyttet af andre NATIONER ”
    Lad os håbe at det vil lykkes for TRUMP med hans forehavende– DET fortjener det amerikanske folk.

  39. Af Carl-Erik. Pedersen.

    -

    De kommentarer man oplever på Uffe Ellemans blok, er et skrevet bevis på, at en gruppe er ude på, at sabotere enhver fornuftig dialog om, for alle Danskere alvorlige emner!

    Så kære Uffe, kan du ikke lade alle de intetsigende idiotiske indlæg blive hængende i filtret, så man kan få en blok med saglige argumenter, der kan oplyse, i stedet for fordummende idioti!
    Mvh.

  40. Af Niels Lemche

    -

    CARL-ERIK. PEDERSEN, det er sikkert ikke mere end et par personer, delvis fra løgnefabrikken østpå, delvis hjemlige snakkehoevder som “Sørensen”.

    Chefredaktøren og Kasper Støvring er gode til at holde dem i skak. Andre bloggere gider ikke.

    Men det hele er desværre et vidnesbyrd om, at demokratiet er sin egen værste fjende. Trump gør det bedste for at demontere det amerikanske demokrati — inden det smider ham på porten — Putin har forlælngst gjort det (den smule,der var), manden i Budapest er nået langt i den retning. Osv. osv. Samtidigt læser vi om den ene korrupte politiker efter den anden, i Brasilien, Sydkorea, i Israel (Bibi–om end i en miniatyreskala), en tidligere fransk præsident.

    Når demokratiet repræsenteres af sådanne personer lider det let en krank skæbne.

    Et studie i Weimarrepublikkens fald er oplysende, hvis man kan genkende mønstre.

  41. Af Svend Henningsen

    -

    Og her gik man rundt og troede at Trump er verdens dummeste person.
    Men udfra diverse indlæg her på bloggen , kan det tyde på at der er andre kandidater til titlen.

  42. Af Jens Pedersen

    -

    ”Kunne en behjertet sjæl ikke opfinde en slags Faradays Bur, som kan spændes ud omkring Uffe Elleman-Jensens blog, så blogsignaler derfra ikke kan nå omverdenen? Det ville gøre verden til et klogere sted at leve.” (tillempning af citat af Uffe Elleman-Jensen).

  43. Af hr..j h.

    -

    AF NIELS LEM CHE – 6. APRIL 2018 9:47

    lemc he er en gammel fordukken charlatan og holocaustbenægter som fornøjer sig over kim Ols ens pædofile indlæg.
    Lemche og Ki, 0 er uden tvivl den samme person.

  44. Af Jan Andersen

    -

    “Luk for den tweeter” siger UEJ, det er jo censur. Trump bruger blot nutidens kommunikationsform.

    En af grundene til Trump bruger Twitter istedet for at udsende nyhedsmeddelelser til medierne, er medierne modarbejder Trump, Twitter er måden at bypasse fake news medierne, og få beskeden umodificeret og rent ud til folk.

    UEJ henviser meget til historiebøgerne – vi er idag i 1932, med brunskjorterne og en ny form for fascisme under opbygning, som inkluderer censur og fake news propaganda.

    Ronald Regan kommenterede engang, at når der kommer en ny bølge af fascisme, kommer den forkældt som liberalister. Nyfascismen er over os, forklædt som liberalister. Sidst jeg skrev dette her på Berlingske blev det bortcensureret en time efter.

  45. Af Niels Lemche

    -

    Ja ja, alle Trump-elskere. Nu får vi se, hvem der ler mest efter midtvejsvalget.

    Hvis altså verden stadig eksisterer til den tid.

  46. Af Helge Nørager

    -

    En kom med en opfordring til at se på mønstre fra Weimarrepublikken, nok ikke den bedste hobby hvis godt humør ønskes bevares, så hellere SPARC og MIT.

    Trump sidste geni streg, militær baser skal bruges til internering på ubestemt tid af illegale anholdt men ikke hjemsendt.
    “.https://www.reuters.com/article/us-usa-immigration-trump-memo/trump-signs-memo-ending-catch-and-release-immigration-policy-idUSKCN1HD31Q
    DOW indeks faldt igen 2 %, Fredag, og den nye chef for FED, udtalte at alt går rigtigt godt og der er ingen grund til at overveje tiltag for at kompensere for uro på grund af handelskrig.
    Dekonstruktionen af demokratiet forsætter hastigt i USA, topposter besættes igen gennem senatshøringer, men ledes af politiske stoogies i stillinger med andre navne som ikke kræver godkendelser.
    Deregulering af Finans sektor, osv, nedlæggelser at diverse nævn og styrelser, bringer tanker frem om AFR og hans opgør med smagsdommere, det fik Danmark vist intet godt ud af.
    Kort sagt mønstre er der og de burde få alle til at gyse, men hjælper intet for Trumps vælger base er loyal og kan ingen fejl se, de fodres også konstant med fake news, media giganten Sinclair, er lige taget med fingre i kagedåsen, angående ensretning af tvivlsomme nyheder.
    Og tvang overfor nyheds oplæser, til at oplæse skamros af Trump.
    Ja mønstre er der nok af.
    .

  47. Af Niels Larsen

    -

    JØRGEN VILLY MADSEN

    Selv om det naturligvis er irriterende at indlæg fjernes, så har UEJ/Berlingeren fuld ret til at censurere i bloggen.

    Der er tale om et privat medie, som ikke er forpligtet til at “trykke” hvad som helst.

Kommentarer er lukket.