Hallo! Er der en voksen til stede?

Af Uffe Ellemann 100

Donald har udsendt en tweet. Nej, ikke dén Donald… Men Donald TUSK, formanden for Det Europæiske Råd, EU’s førstemand.

I sin tweet håner Donald den anden Donald, altså ham i Det Hvide Hus – i princippet den frie verdens førstemand – og igangsætteren af den beklagelige tendens, hvor stats- og regeringsledere bruger deres mobilos til at meddele sig til omverdenen.

Donald – altså vores Donald – skriver, at med venner som den anden Donald, ”hvem behøver så fjender”. Og han tilføjer med en sarkasme, som den anden Donald næppe vil forstå, at man i virkeligheden skylder ham stor tak, fordi han har fået europæerne til at indse, at ”hvis man har brug for en hjælpende hånd, så finder man den for enden af sin egen arm”.

Det er en fin tweet, vores Donald har begået, langt over det intellektuelle niveau, den anden Donald har lagt. Men, men, men – er der dog ikke nogen i EU-toppen, som kan gemme Donald Tusks mobilos et sted, hvor han ikke kan finde den? For det er dog en skrækkelig ting, at andre griber til det instrument, Donald Trump benytter sig af – og dermed forsimpler den internationale debat.

Det er efterhånden blevet tydeligt, at der ikke er mange voksne tilbage i Det Hvide Hus – men så skulle man gerne finde voksne hos USA’s venner og allierede. Først og fremmest i det EU, som Trump ønsker at splitte og svække.

Der er ikke noget at sige til, at EU’s ledere føler sig stærkt provokeret af Trumps retorik og trusler: Særtold på europæisk eksport til USA af stål og aluminium, opsigelse af klimaaftalen, afbrydelse af transatlantiske handelsforhandlinger, sanktioner mod europæiske virksomheder der fortsætter med at handle med Iran osv. osv.

Trump behandler europæerne som fjender, og det sker efter devisen: Er du ikke med mig, er du imod mig. Og hans foragt for internationale institutioner og aftaler undergraver hele det fundament, som EU og den atlantiske alliance bygger på.

Men Trump er ikke USA!

Der er et andet Amerika, som forhåbentlig kommer stærkere til orde efter at de amerikanske vælgere ved det kommende midtvejsvalg får mulighed for at reagere på Trumps undsigelse af USA’s internationale forpligtelser. Og dette ”andet USA” skal vi europæere ikke risikere at skabe afstand til ved at benytte samme metoder som Trump i tegningen af det atlantiske fællesskab. USA var den drivende kraft i den europæiske integration efter Anden Verdenskrig, som kulminerede med EU. Og Europas sikkerhed er fortsat uløseligt forbundet med den transatlantiske alliance. De forhold kan ikke ændres, fordi vi ved skæbnens ugunst har fået en historieløs amerikansk ejendomsspekulant sat ind i Det Hvide Hus.

Macron-modellen er at foretrække fremfor Tusk-modellen: Godt nok fik Macrons charmeoffensiv ikke Trump til at lytte, men til gengæld fik han lydhørhed i Kongressen, da han elegant fik forklaret, hvorfor Trumps udgave af ”America First” er til skade for amerikanerne selv.

I håndteringen af Trump’s USA gælder parolen: Slesk tale er bedre end buldrende tweets.

Derfor var det godt, at EU’s stats- og regeringschefer på deres møde i Sofia i denne uge enedes om at tilbyde USA forhandlinger om bedre markedsadgang. Der er stærke kræfter i USA, som ikke ønsker en handelskrig med Europa. Dem skal vi støtte ved at holde samtalen i gang.

Mens vi venter på efterårets valg, og krydser fingrene for, at ”det andet USA” vågner til dåd…

100 kommentarer RSS

  1. Af j. han..

    -

    Ellemann glemmer, at USA`s befolkning er den dummeste og mest uvidende i Vesten.
    Især dem som stemmer på Trump.
    De minder en del om DF segmentet.
    Så udfaldet af midtvejsvalget er ikke givet.

  2. Af Glenn Madsen

    -

    Citeret fra Snaphanen 18/5:

    “Der er vi virkeligheden kun to hovedscenarier: Enten vinder EU Kommissionen og de virkelig rige pengedrenge over de europæiske befolkninger, og så går vi imod Europas ‘End Game,’ eller også vinder de folkelige strømninger, og så kan vi imødese EU’s endeligt.
    Man kan også formulere det kort: EU er ved at fabrikere Europas næste krige – borgerkrige, og vi har et regeringsparti, Venstre, der – omend modvilligt – følger slavisk i Kommissionens spor. Betragter man Frankrig, Sverige, Belgien, Tyskland og England, må man frygte for, at de allerede er anlagt. Pengedrengenes stik-i-rend-drenge – en Juncker og en Løkke – bekriger folkene, og disse er kun ved at vågne sent og langsomt.”
    En teori der får Det-Multikulturelle-Paradis teorien, og forestillingen om at udviklingen er styrer af ideologiske fanatikere, til at virke temmelig naive.

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Hmm…. her åbner Uffe for det helt store næseskab – og en særdeles kompliceret situation med mange tråde, som griber ind i hinanden på den mest underlige måde!

    Lad os starte med opsigelsen af Iran-handlen (for nu at begynde et sted):

    Baggrunden er, at for at gå med til ikke udvikle atomvåben, så hævede Obama sanktion, som lå i de indefrosne iranske midler. Det gjorde, at Iran kunne betale Rusland for de luftværnsmissiler, de fik Iran prakket på. Reelt var det Rusland, der fik en eksportstøtte.
    Nu melder problemet sig ved at lukke sanktionerne igen.

    Sagen er jo, at Iran har bestilt et antal fly i USA og EU, der ligger vanvittigt ud over noget som helst legitimt behov, som Iran kan have. Hensigten er naturligvis, at sælge disse fly videre til Rusland.
    Ikke så meget flyene; men de motorer, der hænger på dem.

    De motorer har to anvendelser:

    a) På langtrækkende bombere, hvor vi må konstatere, at Rusland har de største problemer med at holde deres Blackjack flyvende (og også de Backfire som de nu prøver at opgradere).
    Rusland kan ganske enkelt ikke fremstille de motorer med den pålidelighed og effektivitet, der er nødvendig.

    b) Disse motorer (specielt CF6-80) er pumperne (dvs. den inderste del: Gasgeneratoren) i gasledningerne i Rusland. Jeg har kikket brugtmarkedet efter for et stykke tid siden: Brugte CF6-80 motorer er IKKE til at opdrive! Iran har utvivlsomt været mellemhandler.

    Det virker så ind på den famøse Nord Stream 2 gasledning.
    Ingen tvivl om, at USA (som Altmaier påpeger) ønsker at overtage Ruslands markedsandel på naturgas og på den måde bringe handelsbalancen mere i balance. Meget gerne til de fuldstændig vanvittige priser, der er på energi. Selvfølgelig vil amerikanske selskaber tjene penge.
    Det er jo ikke så godt for indtjeningen, hvis det ikke drejer sig om blot at overtage mængderne; men at man også er nødt til at konkurrere på PRISEN: Modbydelig tanke!

    Det er så en hypotese fra min side: Problemet med Nord Stream 2 er, at russerne næppe kan holde trykket i ledningen – fordi deres pumper er nedslidte. Derfor skal de have to ledninger for at levere mængden.

  4. Af Niels Lemche

    -

    Ja, Madsen, det indlæg fra Snaphanen siger alt om, hvorfor man ikke skal spilde tid på Snaphanen. Og hvad bilder pjæsken sig egentlig ind. Snaphanerne hører til i det nordøstlige Skåne, hvor en hovedårei Kristianstad hedder Snaphanevägen. De blev forrådt af danskerne efter Skånska Kriget og blev stort set myrdet allesammen af den svenske konge.

    Og HANSEN må kede sig i Tyrkiet, hvor han åbenbart er lige nu.

    UEJ har ret: Fordi TRump opfører sig som en sjover, er der ingen grund til, at andre skal efterligne ham. Det er lidt for alvorligt til det for tiden.

  5. Af r. vangkilde

    -

    ALLIANCE OG ALLIANCE 2% og 2% er 4%, i næste krav fra Trump til NATO alliancen,
    ELLER har vi en alliance konflikt “EU first” eller “USA first”, og vi savner en EU forsvars-
    alliance, der kan samle det politiske Europa, fordi den nord atlantiske alliance har sin
    naturlige begrænsning.

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Den anden væsentlige finte i øjeblikket er problemet omkring Qatar’s bestikkelse af Trumps svigersøn.

    Se Kushner ville jo have Qatar til at hoste op med skillinger til sin rædselsfulde ejendom 666 5th Avenue, som er en finansiel katastrofe, som Danmarks underlødige banksvin kun kan drømme om at lave lige så katastrofal – ikke at viljen ikke er der; men heller ikke evnerne er der.

    Sagen er den, at Trump boycotter Qatar (hvilket Kushner og datter nok får hevet hovedet af for – vi får se), hvor USA har Centralkommandoen. Dumt – endog MEGET dumt.
    Sagen er jo, at Qatar HAR betalt bestikkelsen ved at købe 10 C-17 Globemaster, som de ikke har nogen som helst brug for (Kuweit har 2).

    Som det ser ud nu, så klares den ved, at Qatar bestiller franske kampfly og europæiske helikoptere – sådan et bredt sortiment, Kuweit har Typhoon i ordre.
    Prisen er nok noget, man snakker om, så man kan lave et mageskifte med de Globemaster, der står og keder sig gevaldigt. Qatar er da ligeglad med om prisen er alt for høj, når man betaler med noget man også har betalt for meget for.

    Europa har brug for den tunge militære transportkapacitet. Om Frankrig og Macron går ind sammen med Merkel og opstiller dels en fransk og dels en tysk eskadrille? Det er svært at sige.

    Der eksisterer imidlertid også den mulighed, at Danmark går ind og finder personalet til en eskadrille og en anden bliver anbragt i Ungarn? Jeg ved det ikke. Jeg hæfter mig bare ved, at Lars Løkke tager på statsbesøg i Frankrig – efter at have opsøgt Merkel, der var helt tøsepjattet med Løkke. Man skal ikke lære en venstremand at krejle.
    Man skal ikke overse, at det skal besluttes at oprette en Transport Command i Nato…..

    En tung transport-wing med 8 britiske, 5 canadiske og 12 EU Globemaster. Det skulle være behovet, og det kan stilles op ret så hurtigt.

    Merkel leder da ikke efter en hjælpende hånd, når hun kan give en idiot fingeren! Specielt Putin.

    Det andet er, at Stoltenbergs barnlige regnestykke kan sættes gevaldigt på plads, hvis man køber alt for dyre Globemaster med alt for dyre Rafael o.lign.

  7. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Det ville være et stort skridt i den rigtige retning, hvis flere europæere får øjnene op for, at der må vælges mellem EU og USA. Enten vælger vi det demokratiske, fredeligt samarbejdende suveræne EU, eller vi vælger at fortsætte det militaristiske tvangsarbejde i Nato.

    Vi skal vælge mellem at fjerne alle hindringer for det europæisk samarbejde eller forblive små nationalstater med lakaj- vasal- eller slavestatus til USA og andre ikke-europæiske stormagter.

    Trumps udskejelser burde gøre valget let. Europa burde for længst have kappet lænkerne til USA og i stedet indarbejde europæiske metoder til løsningen af europæiske udfordringer. Underkuelsen af det nutidige ondskabens imperium bør bringes til ophør. Muligheden har netop nu aldrig været større og mere velbegrundet.

  8. Af jEnS haN..

    -

    Enig.
    Den groteske underkastelse af ondskabens imperie USA er nu så idiotisk og ødelæggende, at selv mange på højrefløjen er begyndt at se lyset.
    En stor tak til psykopaten og løgnhalsen Trump.

  9. Af Niels Larsen

    -

    Donald Tusk er en klaptorsk.

    Men det har jo selv Lars Løkke opdaget.

    Nu mangler han så kun at opdage, at EU ikke er til gavn for andre end eliterne. Menigmand har opdaget det forlængst.

    Som GLENN MADSEN skriver via Snaphanen, så er EU i fuld gang med at foranstalte Europas næste krige. Det bliver borgerkrige mellem den oplyste del af befolkningerne på den ene side og tilvandrerne og apologeterne på den anden side.

    De fleste europæiske politikere hører til på “den anden side”.

    Vi er mange, som har valgt side, JØRGEN VILLY MADSEN. Imod EU, men ikke ubetinget for USA.

  10. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Hele pointen ligger jo i, at USA har faktisk ret så store naturgasmængder, de skal have solgt.
    Markedsadgangen har det imidlertid knebet med, fordi vi ikke vil have de bomber sejlende gennem vore farvande: Det drejer sig om Bosperus, Gibraltar og Storebælt.

    Som det ser ud, så bliver det ikke nødvendigt med at få gastankskibe gennem Storebælt, fordi man er, hvis jeg ikke tager fejl, ved at ombygge Thyrafeltet til en gasmodtagestation. Hvis skidtet ryger i luften derude, så sker der ikke så meget ved det.

    Europa vil da naturligvis fortsætte investeringerne i sit energi- og trafiknet – om ikke andet så for at frigøre sig fra afhængigheden af eksterne energileverandører.

  11. Af Niels Larsen

    -

    BØRGE R. JENSEN

    Uffe Ellemann kunne også forholde sig til, hvorfor vi ikke må indgå selvstændige handelsaftealer, men skal være underlagt EUs aftaler, som bestemt ikke altid er til Danmarks fordel eller i dansk interesse…

  12. Af j.. haN..

    -

    AF NIELS LARS EN – 18. MAJ 2018 13:16
    “Uffe Ellemann kunne også forholde sig til, hvorfor vi ikke må indgå selvstændige handelsaftealer, men skal være underlagt EUs aftaler, som bestemt ikke altid er til Danmarks fordel eller i dansk interesse.”

    Hvad med de af EU`s aftaler som er til en stor dansk fordel.
    Skal de forkastes.
    I EU fjentlighedens navn.
    Kan Danmark opnå en særaftale med EU om, at man følger alle de aftaler som er til dansk fordel. Og afviser resten?

  13. Af Flemming Lau

    -

    Så har Stalinismens nostalgikkere gang i propagendaen igen! Hellere Trump end Putin!

  14. Af Fritz Wolder

    -

    Har der nogensinde været en amerikansk præsident, der ikke havde “Amerca first” som sit vigtigste programpunkt? USA taber terræn til sine rivaler, derfor den mere aggressive politik i alle retninger – med eller uden Trump. Og derfor kommer man næppe heller tilbage til “de gode, gamle dage”, blot fordi man slipper af med personen Trump, hvor ønskeligt det end måtte være.

  15. Af Niels Larsen

    -

    J.. HAN..

    Det ville så absolut være til dansk fordel at slippe for at skulle følge EU slavisk. Det mener en majoritet af danskerne tilsyneladende også.

    Ellers var vore værn mod de værste EU-tåbeligheder, vore forbehold, nok afskaffet forlængst.

    Det tør politikerne end ikke foreslå. :-)

  16. Af j.. han:

    -

    AF NIELS LARS EN – 18. MAJ 2018 13:51

    Måske ville det være en fordel for EU at slippe af med USA`s krybende vasalstat. Danmark.
    Ligesom med England.

  17. Af j.. han.

    -

    AF NIELS LARSEN – 18. MAJ 2018 13:59
    “Det ville absolut være til min udelte fornøjelse, hvis det skete.”

    Ca. 70 procent af vælgerne er uenige med dig.
    De vil gerne høste fordelene ved EU medlemsskabet.

  18. Af Susanne Mikkelsen

    -

    Jeg er ikke meget for den røde retorik, om at skamme sig over at være dansker (når blå stue danner regering), amerikaner (da Trump vandt) – i begge tilfælde et demokratisk valg.

    Hvis jeg får tid en dag, vil jeg overveje at skamme mig over at være europæer…

    Den retorik Europa har valgt at møde amerikanske Donald var fra starten af, at nu kom de europæiske ledere for at tilrettevise og fortælle (nedladende) hvordan amerikanske Donald skal gebærde sig – hvad hulen bilder de sig ind.

    Ulykken er så – og det der kan få mig til at skamme sig – at halvandet år er gået og europæiske Donald har ikke lært en skidisse!

  19. Af Niels Lemche

    -

    SUSANNE MIKKELSEN, undskyld har amerikanske Donald lært noget. Hans ubegribeligt hovne opførsel over for Nordkorea er jo bare sidste eksempel på hans selvoptagethed. Nu har Kim sammen med den sydkoreanske leder grebet initiativet. Dolad Duck føler sig tilsidesat, så derfor skal det hele saboteres.

    Iran-opsigelsen var vist mest, fordi det var Obama, der havde fået aftalen istand. Og det er en fast ledetrård for Donald, at alt, hvad Obama fik udrættet, det skal fjernes igen …. den skide nigger … lyder der sikkert i det ovale værelse … han får, hvad han har godt af!

    Og så den med forsvarsudgifterne. Europæerne har sikkert kke megen lyst til at betale for de amerikanske hangarskibe, så hvorfor skulle de tømme lommerne til glæde for Donald?

    Men, hvad kan man gøre, mens man venter på november? Behandle ham efter bogen, som præsident, udadtil.

  20. Af Bjørn Sørensen

    -

    Problemet er at den venstreorienterede elite har kørt Vesten i sænk, så alle dem det er gået ud over reagerer med stemmesedlen.
    Det værste er at topembedsmænd i USA er ude på tynd is og risikerer fængselsstraffe i deres hadefulde forfølgelse af Trump. De lyver og politiserer hvilket ikke er deres opgave i samfundet.

  21. Af Maria Due

    -

    Fritz Wolder – 18. maj 2018 13:51
    “Har der nogensinde været en amerikansk præsident, der ikke havde “Amerca first” som sit vigtigste programpunkt?”

    Nej, og det blev allerede nedfældet i den første amerikanske præsident George Washingtons Farewell Address, der var hans testamente til det selvstændige USA, som han havde kæmpet hårdt for i de tidligere engelske koloniers frihedskrig.. At det intellektuelle niveau er lavt, er heller ikke noget nyt, og deri nærmer europæerne sig amerikanerne. Hvad vi derimod kan sige til amerikanernes ros er, at selv om de tit er for hurtige på aftrækkerne, har de i det mindste handlekraften intakt.

  22. Af svend jensen

    -

    Og det var så dagens traurigt patetiske Trump-sviner; ‘Fake news’ MSM’s punkterede redningskrands.
    Prøv som noget nyt og spændende at diske op med en Trump-roser.

  23. Af Niels Larsen

    -

    MARIA DUE

    De eneste politikere, som ikke sætter eget land først, i midten og sidst er de tåbelige vesteuropæiske politikere, som har deres forkvaklede humanistiske evangelium som eneste ledelys.

  24. Af j.. Hans en

    -

    AF NIELS LARS EN – 18. MAJ 2018 14:38
    “De eneste politikere, som ikke sætter eget land først, i midten og sidst er de tåbelige vesteuropæiske politikere, som har deres forkvaklede humanistiske evangelium som eneste ledelys.”

    Ikke noget dårligt alternativ til den nationalisme, nazisme og fascisme som har startet to verdenskrige.

  25. Af Flemming Lau

    -

    Putins neo Sovjetism er en efterspurgt vare! Enhed, en stærk hersker og national ære!

  26. Af Susanne Mikkelsen

    -

    J Han 14 .29 – Wauw hvem er jeg?

    For nu at skyde dit fordomsfulde bavl ned:

    Jeg er en pæn ældre dame (årg. 63) boende i Vendsyssel. Dog udstationeret små 25 år i Køwenhawnstrup – og har haft den ikke behagelige oplevelse at blive syg.

    Interesseret i politik siden 1972 – korrekt, ifm. EF-valget. Og som en af få medlem af et parti – og nej! Det rager ikke dig -det er privat! (Men kan dog kilde dig med, at jeg ikke på dette punkt er helt i overensstemmelse med mit parti.)

  27. Af Susanne Mikkelsen

    -

    Niels Lemche:

    Amerikanske Donald har desværre ikke nødig at lære noget!

    Og hvis jeg var ham, ville jeg heller ikke have lyst til det. Det der jo det der er hele grunden til, at jeg har overvejet at finde tid til at skamme mig i 5 min. en eller anden dag, hvor der ikke kommer andet i vejen.

    Vi har gjort det alt for nemt for ham – desværre! (Også selvom jeg var en af dem, der fra dag 1, regnede med,at han ville vinde -hvorfor hulen spillede jeg ikke på det?)

  28. Af Susanne Mikkelsen

    -

    PS: I modsætning til få står jeg faktisk ved mit navn – kh sus

  29. Af Maria Due

    -

    “Det er efterhånden blevet tydeligt, at der ikke er mange voksne tilbage i Det Hvide Hus”

    Måske er der alligevel tilstrækkeligt mange og andre tæt på “katastrofen”.

    “Trump behandler europæerne som fjender, og det sker efter devisen: Er du ikke med mig, er du imod mig.”

    Ja. man kan næsten få på fornemmelsen, at han har læst europæiske aviser, hvor den stærkt nedladende anti-amerikanske debat er permanent og har været det siden Koreakrigen eller så. De europæiske landes misligholdelse af deres militære forpligtelser ift. Nato er også med rette en torn i øjet på amerikanerne. Og apropos “den anden” Donald har du jo ret, han burde holde sig/os for god/gode til at tweete. Det skulle alle politikere, men det får vi dem aldrig til, for de elsker at være på.

  30. Af j.. han.

    -

    AF SUSANNE MIKKEL SEN – 18. MAJ 2018 15:10

    Dig om det.
    Jeg kan jo være ligeglad med, hvilket navn du skriver i.

  31. Af Flemming Lau

    -

    Efter Obummerts underdanighed for verden, er Trump et frisk pust. Stop EU’s nasseri!

  32. Af Glenn Madsen

    -

    NIELS LEMCHE – 18. MAJ 2018 11:50
    Beklager. Hvad betyder ‘pjæsken’?
    Indlægget fra Snaphanen er da udmærket.

  33. Af svend j

    -

    @NIELS LEMCHE – 18. MAJ 2018 11:50
    “… Snaphanerne hører til i det nordøstlige Skåne, hvor en hovedårei Kristianstad hedder Snaphanevägen. De blev forrådt af danskerne efter Skånska Kriget og blev stort set myrdet allesammen af den svenske konge.”

    Korrektion:
    Gøngehøvdingen Svend Poulsen, den danske folkehelt, var fra Gønge herred i Skåne, selv om han startede i Halland. Han deltog i de patriotiske snaphaneoprør mod de militærliderlige svenske konger af tysk afstamning. Mange snaphaner flygtede til Danmark efter at Frankrig havde foræret Skånelandende til Sveriges ond- og tysksindede konger af af den lavadelige slægt Pfalz- Zweibrucke-Kleeburg. I Danmark tjente snaphanerne med hæder og ære; også Svend Poulsen.

  34. Af Susanne Mikkelsen

    -

    Svar til J. Han 15:30

    Wauw – Seriøst! Jeg håber faktisk, at du har fået hedeslag…

  35. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Trump er ikke politiker – han er forretningsmand – og amerikaner. Kapitalismen kan ikke bruge politikere til noget. Det eneste vigtige for en forretningsmand er, at handlen ikke ligger stille. Det er tilbagegang, hvor der burde være vækst – ud over alle grænser – synes amerikanerne. Det er deres drøm.

    Der er brug for at konkurrere de andre forretningsmænd sønder og sammen og muliggøre fjendtlige overtagelser, synes amerikanere at mene. Det er, hvad handel handler om. Trumps tankegang er uhyre enkel, og den tiltaler kræmmersjæle overalt i verden – ikke mindst i Danmark.

    Trump skal derfor ikke betragtes eller behandles som en politiker. Han aner ikke hvad det er. Han forstår kun magtens og konkurrencens sprog. Den der har det største vareudbud og størst kapital eller antal atomsprænghoveder vinder. For ham er der ikke andre muligheder, og det ser ud til, at han får ret.

    Der er dog enkelte europæere med rygrad, der er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i at lade ham fortsætte udskejelserne. Måske er tiden moden til at skippeham. – og USA’s hærgen. Han er en dyr allieret for Europa – for dyr. Han er Europas fjende nr. 1.

  36. Af Martin Jørgensen

    -

    En efter en er højtplacerede medarbejdere efter ordre fra Trump blevet fjernet. Lad os bare kalde dem de voksne som ikke er tilstede for nuværende.
    Istedet er der indsat en flok høge og klakører der pr automatik blåstempler alt hvad der kommer fra præsidenten .
    Den store miljøaftale fra Paris har han undsagt , atomaftalen med Iran har han skrottet-her er det med stigende olie og benzinpriser som en direkte følgevirkning af beslutningen.
    Læg hertil straftold på stål og aluminium fra EU bebudet gældende fra 01.06 2018 og en truende handelskrig i sigte.
    Så ja America first- og fuckfingeren til EU og resten af verden.

  37. Af Frank Wulff

    -

    Hr. Donald Tusk har da bare åbent sagt det som mange tænker.

    Det største problem for USA er at de har fået bank i det spil, hvor de selv har været med til at sætte reglerne.
    Og i stedet for at indrømme at man er blevet for dårlige til spillet, så beskylder man alle de andre for at snyde.

    USA fik desværre for meget fokus på handel med penge end på produktion af varer og handel med disse.
    Har medført at der er sket en udlicitering af produktion af varer til f.eks. Kina med dertilhørende handelsunderskud.

    Noget der har været medvirkende til kontrovers mellem USA og EU er at USA gerne vil sælge flere landbrugsprodukter til EU, men at det er vanskeligt da man i EU har nogle minimumskrav til produkterne.
    Det har man fra USA’s side ment er uretfærdigt og har medført brok, hvor USA i stedet skulle have brugt ressourcer (lovgivning) for at overholde disse minimuskrav.

  38. Af Fru. Lis sørensen

    -

    Ingen tvivl om at Trump ønsker at splitte EU ad..Dette har alle Amerikanske administrationer altid ønsket. De har da ingen interesse i et EU, der i længden snarest vil få sit eget militær mv. Dog mener jeg godt at Danmark med stor fordel økonomisk mv. , ville kunne udmelde sig af EU. Og det bliver desværre nok nødvendigt da landet er blevet fyldt med islæninge, østeuropære, Afrikaner, muslimer. Var tilfældigtvis med s-tog i dag. I kupeen var der kun en Dansker-mig-, og resten et mix max af 2o forskellige udlæninge der bor her. Dette må stoppe nu, og kan kun stoppes ved at vi udmelder os af EU.

    Dog kan et fælles EU militær sagtens startes op af EU. Dette er bidende nødvendigt i den verden vi lever i. Det går ikke at lytte til JWM om det militærfrie DK, i den verden vi lever i , i dag. Vi vel simpelthen blive overtaget af en fremmed magt ellers. Dette nye EU forsvar skal stå bag de fælles Europæriske grænser, og beskytte alle landende internt. Så kan man sådant set godt lukke ned for EU. Den skal ikke helt aflives, så ved stormagter som Rusland, Kina, Indien, US der ønsker at bully landene internt, vil EU stadig kunne stå sammen herom. Dog med interne systemer af regler, velfærd, indvandrerrettigheder mv. Så vil der blive ryddet op.

    Noget forfærdeligt vrøvl facistlakajerne BS, NPL og Lau kommer med her. Disse trumpstøtterer er helt uden for pædagorisk rækkevidde.

    Vi ved at lemchenriet ikke er Dansker, men prøjser-israeler , men tvivler nu på at de andre to er heller..

  39. Af henrik christensen

    -

    Vi lever i en tid der er præget af radikale og kommunistiske tankesæt. Mange danskere har ladet sig indoktrinere/hjernevaske. Derfor bør man supplere
    ovenstående med læsning af snaphanen, 24nyt.dk og den korte avis.

  40. Af B. Mortensen

    -

    Hr. Ellemann
    ” Er du ikke med mig, er du imod mig. Og hans foragt for internationale institutioner og aftaler undergraver hele det fundament, som EU og den atlantiske alliance bygger på.”

    Hvis vi bytter EU ud med FN er det som at gense/ høre George W Bush.
    https://en.wikipedia.org/wiki/You%27re_either_with_us,_or_against_us

    Han har dog ikke begyndt på en ulovlig krig (endnu).
    Du falder sikkert ned igen når der skal diskuteres om NATO skal have 4% af BNP frem for 2%.

    ps. Burde du ikke skrive om sanktioner mod Israel efter de seneste skandaler, når man tænker på hvad et formodet gift angreb i Syrien har udløst? Moral er godt dobbelt moral er dobbelt så godt :-)

  41. Af Fru. Lis sørensen

    -

    “Af Bjørn Sørensen – 18. maj 2018 14:30
    Problemet er at den venstreorienterede elite har kørt Vesten i sænk, så alle dem det er gået ud over reagerer med stemmesedlen.
    Det værste er at topembedsmænd i USA er ude på tynd is og risikerer fængselsstraffe i deres hadefulde forfølgelse af Trump.”

    En af disse totalt hysteriske og forstyrret Trump supporter individer.

    Beviserne om TrumpRussia kom i forgårs frem, via intelligenskommissionen, som forrest består af republikaner hele bundtet, og intet har med den Amerikanske venstrefløj at gøre. Trump Jr, er gået helt amok på twitter, for han ved at han som mellemmand risikere en lang fængselsstraf nu, og måske endda dødsstraf som er en mulighed i USA ved landsforræderi. Samme gør Trump. De har meget at tabe , og er derfor blevet helt desperate..

    Det sørgelige er at de fattige rednecks der, der har stemt republikansk, svare til fattige Danskere der stemmer borgerligt DF..Altså de bliver fattigere og fattigere, og det eneste de får med i købet er hård retorik uden andet indhold. . Fx. er indvandringen mere end fordoblet i Danmark når borgerlige med DF har haft magten, ift under røde administrationer. I US har Trump helt fjernet hans vælgeres obamacare, og smidt dem på gaden. Lønnen er ikke gået op for dem, tværtimod ned når medregnes inflation mv.

    Skatten er ikke faldet for dem, når medregnes de stigende omkostninger. Og den er kun faldet med et par hundred dollars om året for fattige, mens med milliarder af kr. for de rigeste..

    Mon Trumps kernevælgere bliver klogere ved næste valg, som DF vælgerne i Danmark, Jeg tror det..Dette viser meningsmålingerne også..

  42. Af Fru. Lis sørensen

    -

    Et alternativt til at vi udmelder os af EU, er naturligvis at Danmark stemmer om Dansk indvandringspolitik i sin helhed. Hvorfra , hvem, hvor mange..Dette kan ikke overlades til den politiske elite, som alle pånær enhedslisten repræsentere industrien før ægtedanskere. Og at vi opbygger et nyt EU, uden alt for mange fælles regler..Et sådant EU ville UK formentlig også gerne være medlem af.

    EU kan ende som NATO i dag. Og dette ville være klogt og smart. Vi kan ikke have alle de Amerikanere i Europa. Og naturligvis skal EU Army, Navy, og have atomvåben som siger spar to, og garantere fremtid EU sikkerhed. For et militær alene, og regne med US´s atomvåben….Er skudt i hovedet. Europa bliver aldrig frit før vi har et fælles og stærk forsvar, med atomvåben. Vi kan ikke regne med US, og vi kan ikke have at de kan have magt over Europa militært. Dette kan nok kun gøres individuelt af Frankrig, England og Tyskland. Muligvis kunne skandinavian dog samlet løfte opgaven.

  43. Af Niels Lemche

    -

    Svend J., Måske har du bedre kilder; men jeg kan ikke finde noget, der fortæller, at snaphaner fra Giönge herred skulle være undsluppet til Danmark. Karl XI slog simpelthen den mandlige befolning i store dele af Herredet ihjeld, alle mænd fra 15 til 60 år. Svend Poulsen rejste hjem som dansk officer. Om han var med i mere, er vist tvivlsomt.

    Men forvirringen kan komme af, at benævnelsen egentlig starter, hvis jeg forstår mine kilder ret, som en betegnelse påp landevejsrøvere. Siden kan det være en betegnelse for skytter med snaphanevåben. I Skåne kom det til at betegne dansksindede oprørere mod svenskerkongen, Du finder i øvrigt statuer for dem flere steder, i Hässleholm, i Vittsjö m.v..

    Men jeg har flere steder gjort Carit Etlar uret, for hans bøger handler ikke om Skånska Kriget, men om tiden omkring Københavns belejring i 1659. Og der var Svend Poulsen som gøngehøvdingen aktiv på præstøkanten.

    Men det her har jo ikke meget medTrump at gøre. Der er ikke meget gøngehøvding over ham.

  44. Af svend jensen

    -

    Trump er den amerikanske udgave af Gøngehøvdingen. Hilary Clinton er som ‘Kulsoen’ og Bill Clinton er som kaptajn Mannheimer.
    Læs den skånske præst Sthen Jacobsens “Den Nordiske Kriigs Krønicke”; på dansk “Skånske krigs historie”. Skrevet lige efter samme krigs slutning. Her er alle snaphanernes grusomme lidelser under karl Gustav X udpenslet i al sin gru – det er ligesom en splatterfilm fra Hollywood.

  45. Af j.. han.

    -

    Svært at få indlæg igennem
    Iliquefaction er åbenbart et frækt ord.

  46. Af Glenn Madsen

    -

    NIELS LEMCHE.
    Pjæsen skal der stå, der er sluppet et ‘k’ ind.
    Min forvirring var reel nok, jeg var ikke ude på at genere dig.

  47. Af poul gottleib Jacobsen

    -

    UEJ, igen kan man vaere enig med noget af det De skriver, dog Deres total modstand mod hvad der foregaar i USA er lidt trettende. Oekonomien er i gang som ikke set de sidste 9 aar, og der er flere i arbejde og med hoejere loenninger og LAVERE skatter, noget I i DK ikke kan forstaa, faar hjulene igang i oekonomien.

    Trump skulle helt rigtig fralaegge sig alt Tvitter og saa skulle han som den stoerste bidrager som USA er til NATO saette en dato paa hvornaar I snyltere betaler de 2% af BNP til jeres eget forsvar, eller USA traekker sig ogsaa fra NATO og I kan saa vente paa at Putin kommer jer til “hjaelp”

    Europa er ikke andet end en bunke snyltere, og vi i USA er godt traette af at betale for det.
    Borgsmidt skriver helt rigtigt at en underliggende grund til at gaa ud af IRAN aftalen, var alle de andre betydelige fordele som Rusland ville faa via Iran. Det taler Main Street press, socialisterne jo ikke om. Og nu kan Boring jo saelge disse fly til Kina istedet for til Iran, og saa kommer vores handelsbalance med Kina i bedre balance, skoent der skal meget til. Bliver lige nu forhandlet, og lad os se hvad der komme ud af det.

    Europa betal op paa hvad I har skrevet under paa, eller stop med at snakke om USA.

  48. Af Flemming Lau

    -

    Verden hader USA, Europa hader Trump, kommyer hader det andet USA og jøderne!
    https://newspeek.info/palaestinensisk-leder-langt-flertallet-af-draebte-demonstranter-er-terrorister-ikke-civile/

  49. Af Niels Lemche

    -

    GLENN MADSEN, forvirringen var min skyld. Jeg vrøvlede, men tak for korrektionen.

  50. Af Niels Lemche

    -

    Svend Jensen, tak for oplysningen. Når man googler præsten, ere det interessant, at hans manuskript først blev udgivet i 1897. Var det blevet fundet i det første århundrede efter, at det var skrevet, kunne det vel være endt som optænding.

    Men når du interesserer dig for den historie, så kan jeg anbefale Gunnar Wetterberg, Skånes Historie I-III, Den er kommet på Bonniers i 2016-17 og beskrives som den første svenske objektive skildring af Skåneland, som mistede sin historie efter den svenske overtagelse. Den blev bevidst udraderet en af de mest brutale undertrykkelseshistorier, man har set i Europa.

Kommentarer er lukket.