Farvel, Boris, og tak for ingenting…

Af Uffe Ellemann 157

Herfra skal der lyde et stort til lykke til premierminister Theresa May, fordi hun er sluppet af med udenrigsminister Boris Johnson og Brexit-minister David Davis. Det er da muligt, det får tronen til at vakle under hendes regeringsledelse – men hellere det, end fortsætte det skammelige narrespil, som de to ministre har stået for. De har stået i spidsen for den forførelse af de britiske vælgere, som koster dem alle dyrt – og der er al mulig grund til at lette på hatten for den realisme, der omsider er på vej i beskrivelsen af det fremtidige forhold mellem briterne og resten af Europa efter premierministerens Checquers-initiativ.

Det kom ikke som den store overraskelse, at David Davis stod af. Og det er absolut ikke noget tab. Han var kendt for at bruge et minimum af tid på den opgave, der var ham betroet. Han gik af med en afskedssalut om, at med oplægget til en ”blød Brexit” vil der blive lukket op for nye krav fra EU. Og det har han naturligvis ret i: Den britiske regering er ude i den øvelse, der hedder at ”pille rosinerne ud af kagen” – man vil gerne have fordelene ved adgang til EU’s indre marked, men så få af forpligtelserne som muligt – så naturligvis vil der komme en forhandling, hvor virkeligheden trænger sig på. Han kunne se, hvor det bar hen, og det skulle han så ikke nyde noget af. Væk var han. Ingen vil savne ham.

Boris Johnsons afgang kom lidt mere uventet – og dog. For den demonstrerede endnu engang, at for Boris er det først om fremmest ham selv, der er i centrum. Ikke nationens endsige regeringens interesser. Og han synes åbenbart tiden er inde til at finde en bekvem plads blandt ”the backbenchers”, hvor han kan råbe op, uden ansvar, og gøre livet vanskeligt for premierminister May.

Så kender vi ham igen.

I den britiske udenrigstjeneste vil få begræde hans afgang. Det må have været en slem belastning for det hæderkronede diplomatkorps at have haft en chef med et notorisk løsagtigt forhold til sandheden og virkeligheden. Det oplevede man i kampagnen op til Brexit-afstemningen for to år siden, hvor Boris gik i spidsen for den løgnagtige kampagne, der bildte de britiske vælgere ind, at de kunne blive ved med at høste fordelene ved EU uden at levere noget til gengæld – og som udspyede påstande om, hvor mange penge de kunne tjene ved at vende resten af Europa ryggen.

Det var en overraskelse, at Theresa May valgte ham som udenrigsminister. Og hvis tanken var, at han ville blive fanget af ansvaret, så blev hun slemt skuffet.

Hun burde have kendt hans fortid.

Boris Johnson var i en fjern fortid journalist ved The Times, mens det endnu var en hæderkronet avis. Han blev fyret for at opdigte citater. Han kom så til Telegraph – som allerede dengang i begyndelsen af 90’erne var Eurofobernes tumleplads – og hvor han som Bruxelles-korrespondent leverede en stribe dramatiske forsidehistorier om tåbeligheder i EU-systemet, ofte helt løsrevet fra virkeligheden. Han har siden pralet med, at han var afgørende for at få danskerne til at stemme nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992: Få dage før afstemningen leverede han en kioskbasker i Telegraph om, at kommissionsformanden Jacques Delors havde en hemmelig plan i skuffen om ”meget mere union”, så snart danskerne havde stemt ja, og det kom til at præge de sidste dage i den danske debat, hvor alle skrøner blev modtaget med kyshånd. For det viste sig naturligvis at være en skrøne.

Boris Johnson har ikke været værdig til at beklæde det embede og den tillid, han nu har sagt farvel til. Ham vil vi ikke savne. Farvel Boris, og tak for ingenting…

Og hvad så nu?

Theresa May fortjener en hjælpende hånd fra sine – endnu – partnere i EU. Det er i alles interesse, at briterne hjælpes til en “blid” ordning, der skærmer dem mest muligt mod virkningerne af deres ulyksalige beslutning om at forlade det fællesskab, de har vendt ryggen. Naturligvis kan de øvrige EU-medlemmer ikke opgive principperne i deres fællesskab – men der er behov for en hjælpsom tone i de fortsatte forhandlinger, som bestemt ikke bliver lette.

157 kommentarer RSS

  1. Af gerald wiltek

    -

    Hetldigvis har vi stadig ytringsfrihed, saadan da.;-(
    Det betyder at UEJ kan skrive det saedvanelige. Og det betyder ogsaa at man kan tage til genmaele.
    Hr Ellemand, dine lommefascistiske tankebaner er for laengst gennemskuet. I din taenkning er demokratiet en unoedvendig og omgaengelig forhindring i det EU paradis du stadig ser i dine febertaagede fantasier.
    EU er jo lige det du gerne vil have. En diktatorisk kerne af uvalgte administratorer, som planlaegger alt fra firkantede agurker til den bedste metode til at goere eliten rigere paa bekostning af de nyttige idioter.
    Alt imens vi i bedste Orwell stil bliver manipulerede, overvaagede og bildt ind at russerne er fjenden, amerikanerne er vennen og modstand er nyttesloest, for ikke at sige psykisk sygt.
    UEJ, kan jeg give dig en Panodil og lidt realitets tjek?
    Dit kaere EU er synkende, dine fascistiske venner i Tyskland er ved vejs ende, dine multikulturelle Kalergiske planer forfejlede, Sverige synker i vold og fordummelse, Danmark er godt paa vej, Amerikanerne har faaet nok og dine tidligere kolleger og venner i det danske folketing er for en stor dels vedkommende uduelige og har ingen rygrad. Det hele er ved at gaa op i limningen, Uffe.
    Kan du se det?
    Eller har du brug for en pille mere?
    England er blot overturen – – EU er hovedattraktionen.
    I et teater taet ved dig! ;-)

  2. Af Finn Bjerrehave

    -

    100% korrekt, tak for ingenting, men tak for en i statur kopi af Winston Churchill, men idelogisk var WC,s mål EU, og forskellen er lagt.
    2 store krige har England udkæmpet i Europa, kun for at have et hjemmemarked til sine produkter, og nu ønsker England at stå alene i hele verden, endda uden den Industriproduktion som fortiden, og hvad levebrødet fremover med toldmure skal føde Englænderne fremover er som at spå og hvem kender fremtiden ?
    Nato fortidens svar på Warsjavapagten som nu er fortid, hvorfor ikke tilbyde Rusland samt Israel deltagelse, og fred i tidligere krigsområder , bliver fortid, og Kina bliver sorteper.
    Hvem tør ? Finn Vig

  3. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – “Som sædvanligt: En præcis analyse. Men der er nu alligevel også god grund til at anerkende de britiske eurofobers dygtighed med hensyn til manipulation af befolkningen, og der kommer Boris Johnson og – ikke at forglemme Nigel Farage – i forreste linje.”

    Sådan ved nærmere eftertanke – gu’ ved, om ikke også der var andre politiske “pokerspillere” involveret i det game? F.eks David Cameron der tabte gamet – og fes ud . . . . som en sølle stakkel . . . . med halen mellem benene – griner højt !

  4. Af k vest

    -

    Det som l em che påstår om valgene 1973 er faktuelt forkert. Først stemte Norge nej, og DK et par dage senere ja. En grund til Norges nej var måske erindringen om tyskernes krigsførelse og besættelse, der i Norge var en meget hård og blodig omgang. En bekendt spurgte mig om mit indlæg kl. 03.10 var ironisk ment. Mit svar var at det må man selv vurdere.

  5. Af Helge Nørager

    -

    Jan. tak for at gentage nogle af de informationer jeg bragte 8.24
    Jeg formoder du ikke har læst mit indlæg siden du føler behov for at gentage få af dem.
    Jeg bragte også stemmeprocent og dato på afstemninger.
    Så din kritik af Lemche rammer dig selv, du læser ikke andres indlæg.

  6. Af Jan Petersen

    -

    AF HELGE NØRAGER – 10. JULI 2018 9:21, jeg har naturligvis læst dit indlæg – ville blot præcisere yderligere !

  7. Af k vest

    -

    Rettelse: Valget var sidst i 72, og DK var med i EF/EU fra 1. jan. 1973. Norge stemte nej.

  8. Af R.H. Kristiansen

    -

    -Det er svært at sige, om de to ministres farvel, bliver Therese Mays lykke eller afslutningen på hendes regeringstid. Britterne ville have det hele, derfor Brexit, de ville ikke betale til fællesskabet. De ville helst bare nyde fællesskabet, så som Polen, Ungarn og flere østeuropæiske lande. Det er de lande, der kun vil have tilskud og ingen forpligtelser, så som at tage imod nogle af de flygtninge, der kommer til EU landene. Disse lande der bevæger sig mod fascisme. Men hvad kan man forvente, disse lande har aldrig været demokratier tidligere. De vil ikke modtage flygtninge, de er nemlig en omkostning for dem. -Storbritannien kunne udvikle sig til et stort skatteparadis, det er den delvis er i dag, sammen med EU’s skatteparadislande, Irland og Luxembourg, som L i s b e t h rigtigt skriver. Så længe skatttereglerne er så forskellige i EU vil det blive et problem. Rige russiske oligarker oversvømmer London med deres absolut tvivlsome økonomi, samt f.eks den islandske popstjerne Bjørk, der ikke vil betale skat i Island, men gerne protesterer mod alt det den almindelige islænding så betaler for hende. Måske ender GB som en russisk koloni. Britternes forventninger til, i fremtiden at slippe for arbejdskraftens frie bevægelighed, bliver interessant at følge med i. Andre lande som EØS landene Norge, Schweiz og Island har forpligtet sig til at tage imod EU borgere på deres arbejdsmarkeder. Der er f.eks 14.000 polakker i Island, i en befolkning på 344.000, eller 4% af den islandske befolkning. Der er langt flere polakker per islænding, end der er polakker per dansker (2.5%) og i et ikke EU land. Polakkene taler ikke Islandsk og er dårligt uddannede, men de fleste er flittige. Der er også mange fra Estland, Lettland og Lithauen. Beklageligvis er en stor del af fængselsindsatte i Island østeuropæere.
    -Siden Brexitafstemningen, er ca 1 million britter døde. En stor del af brexittilhængerne var ældre mennesker. De unge ville ikke forlade EU. Fortiden bestemte på mange måde over fremtiden.
    Problemet med EU er, at alle lande vil nyde, ingen vil have forpligtelser. Det er spørgsmålet, om det vil fungere fremover og Europa vil ende med et utal af smålande, der ingen stemme har i verden.

  9. Af k vest

    -

    Finn Bjerrehave Vig, du har da vist en tendens til at misforstå rigtigt meget. Englænderne gik med i 1. og 2. verdenskrig for at hindre tyskerne i at besætte, dominere og slavebinde hele Europa. Forlang dine skolepenge tilbage. Og køb så bøger som “Samtaler med Hit ler” og Anthony Beevors bøger om nazismen og 2. verdenskrig.

  10. Af niels peter lemche

    -

    R.H. KRISTIANSEN, smålande, ja, lige til at blive samlet op af den højstbydende. Er det sådan, det ender, så må man bare konkludere, at det var det endelige resultat af 100 års vanvidspolitik i Europa. Verdensdelen overlevede aldrig de to gigantiske katastrofer fra 1914-18 og 1939-45.

    Det ville jo ikke være så mærkeligt, og man har set det før.

    Det er som med et par tykke romere, der ligger til bords engang omkring 250 eft.Kr.: Gudskelov vi lever i en dekadencetid!

  11. Af R.H. Kristiansen

    -

    Rettelse
    skattereglerne
    islandsk
    det
    , der
    Polakkerne
    -r
    tvivlsomme

  12. Af jan ulrik friis

    -

    “Den britiske regering er ude i den øvelse, der hedder at ”pille rosinerne ud af kagen” ”

    Mon ikke det ender med at være maddiker!

  13. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt hader jeg bare alle de forkortelser – R.H. KRISTIANSEN, K Vest, J. H a n s e n. Hvad med bare at skrive, hvad I egentlig heder – korrekt navn – fuldt ud !

  14. Af R.H. Kristiansen

    -

    Det var interessant at læse Jan Petersens indput om de barnløse politikere i Europa og EU. Mange ægteskaber er røget, hos travle mennesker. Nu kan det også være, at nogle af dem faktisk er skjult homoseksuelle.

    Jan Petersen tror du, at de er dårligere ledere, fordi de ikke har nogen, som bringer deres slægt videre og af den grund ikke tænker så meget på de fremtidige generationer? Eller hvad tænker du med dit udsagn? Du lyder ikke selv til at have børn. Jeg har mange venner, som ikke har børn. De bakker i den grad børnefamilierne op, når børnene er syge. Jeg har ofte selv måttet tage mine børn med på arbejde. Jeg har som leder og indehaver i et firma indrettet områder, hvor jeg og mine ansattes børn har kunnet opholde sig i travle perioder. Det er meget sværere, hvis man rejser meget, derfor har sikkert nogle af de nævnte ikke børn og så er de måske karriermennesker. Jeg har skullet arbejde væk fra mine børn i et halvt år og her er man afhængig af en god ægtefælle, som jeg har i min mand. Nu er mine børn næsten voksne og jeg har en veltjent ferie.

  15. Af niels peter lemche

    -

    JAN PETERSEN, nå Petersen, er det ikke dig, der har udbredt dig om månelandingen, the Twin Towers og meget mere?

  16. Af Christian Erichsen

    -

    Uffe – vi har opdaget det – Befolkningen i England gav politikerne et vink med en vognstang.
    EU er ikke til gavn for befolkningerne.
    EU er til gavn for magtliderlige embedsmænd og afdankede politikere.
    EU er til gavn for de store virksomheder. Via EU presser virksomhederne lønningerne og køre rundt med fortjenesterne, så de så vidt muligt undgår at betale skat – ja måske endda via Luxemburg finter og lignende bringe fortjenester i skattely.
    EU kan ikke engang finde en fælles løsning til beskyttelse af ydre grænser. Erhvervsdrivende har jo heller ikke noget imod indvandring – det hjælper med at presse lønninger. Hvornår har man hørt en erhvervsleder udtrykke bekymring for den voldsomme indvandring?
    At indvandringen koster skatteyderne milliarder er de ligeglade med.

  17. Af Jan Petersen

    -

    Jeg sad i øvrigt og ventede på det her spørgsmål – “Jan Petersen tror du, at de er dårligere ledere, fordi de ikke har nogen, som bringer deres slægt videre og af den grund ikke tænker så meget på de fremtidige generationer?”

    Svar – JA naturligvis tror jeg det. I øvrigt har jeg selv en datter, og tænker meget på min datters fremtid. Det gør man vel som forældre – modsat visse andre barnløse . . . . . !

  18. Af Uffe Ellemann

    -

    Engang imellem ville det være en fordel for debatten, hvis deltagerne sætter sig ind i, hvad de kloger sig på…. Så kunne vi undgå det vrøvl, du har leveret om Europaparlamentets demokratiske status.

  19. Af k vest

    -

    Hvorfor går jan petersen ikke i spidsen ved at indflette sin adresse og sit tlfnummer i sine indlæg? Men det har han nok ikke lyst til.

  20. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Englænderne skal under ingen omstændigheder have en hjælpende hånd til at bevare gode relationer til EU. Tværtimod. Den ville omgående blive bidt af. Det eneste fornuftige i situationen er det spark bagi, der kan hjælpe til at få dem hurtigt ud – til mindst mulig skade – for EU.

    England har i 40 år obstrueret alt, hvad der kunne obstrueres og set det som deres gode ret, fordi de efter egen mening har reddet europæerne fra et eller andet engang. Vi havde klaret os uden den hjælp, der senere gjorde os til USA’s vasaller.

    Vi bør finde os i alt og være taknemmelige ovenikøbet, mener de. Det mener jeg ikke. Brexit er en logisk følge af britisk presses uhæmmede tilsvining af det europæiske projekt, hvor EU fik skyld for alle ulykker i fortid, nutid og al fremtid. Ingen forestiller sig, at det nogensinde ville stoppe uanset EU’s aktiviteter.

    Danmark har oplevet noget lignende, der heldigvis kun har ført til dannelse af inferiøre mindre partier, der er uden den store opbakning i befolkningen. Det er ikke lykkedes for smudspressen i samme omfang som for den engelske. De er kun generende og skadevoldende i kontrolleret omfang.

  21. Af k vest

    -

    Nå, nu forsvandt mine tre indlæg, afsnit 1, 2 og 3.

  22. Af Jan Petersen

    -

    Jeg har i øvrigt tidligere argumenteret for, at indlæg på blog kommentarspor selvsagt bør indeholde – korrekt navn, adresse – helt analog til gamle traditionelle læserbreve. Men formentlig ret umuligt blandt skaren af “tomhjerner” her. Men hvis blot Berlingske egne retningslinjer blev efterlevet, ville meget vel være opnået !

  23. Af bent jensen

    -

    Nåede lige at se afsnit 1 og 2 af k ve st, og jeg forstår ikke at de blev slettet? Er der kun plads til tamme og tandløse debatter?

  24. Af Per Hirslund

    -

    Hej Uffe Ellemann

    Tak for en skarp og rettidig replik til det aktuelle engelske, politiske teater med de 2 pro Brexit ministres aktuelle afgang fra Mays regering. Din udstilling af de 2 herrer populister svider! Håber for både UK og for resten af os europæere, at Mays regering overlever trods disse seneste tildragelser, så EU ikke ender med at skulle forhandle med sådanne verdensfjerne tåber.

    Det er drømmerne om en for længst svunden UK fortid mod realisterne. Man frygter et UK harakiri, økonomisk såvel som politisk. “Rule Britannia, Britannia rules the waves…..” Et helt (læs: ½!) folk fortabt i fortidens storhed. Kun et kommende generationsskifte over de næste 3-4 årtier kan ændre dette. R.I.P.

    Tak for ordene, Uffe Ellemann.

    bedste hilsener
    Per Hirslund

  25. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Danmark har p.g.a. af Grønland et territorialt, og dermed helt basalt interesse fællesskab med både USA, Canada og England qva Nordatlantiske stater, og dermed ingen interesse i at skifte militær hest fra NATO til EU. Det vil på sigt uundgåeligt undergrave vores mulighed for at fastholde Grønland som dansk territorium. En stats interesse burde dog vel primært være at sikre sit territorium, hvorfor de skiftende regeringers nedprioritering siden 1980’erne af vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser på Grønland, er fatal. I alt fald for konservative, for hvem staten og dermed dennes grænser og territorium forsat er meget væsentlige. USA-Grønland-Danmark er en kæde, som ikke bør brydes blot for at opnå “bedre flæskepriser” i EU.

  26. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos “politisk teater” – så er “May Novichok” vel et glimrende eksempel på en – “fake populist opsat teaterforestilling” . . . . .

  27. Af Christian Engelbrecht

    -

    Vær i kommentarerne opmærksom på mulighedenfor russiske statstrolde, der forpester debatten ovre fra Savushkina Street.

  28. Af Christian Engelbrecht

    -

    Vær i kommentarerne opmærksom på muligheden for russiske statstrolde, der er ansat til at forpeste debatten ovre fra Savushkina Street.

  29. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt kom den kommentar IKKE fra ” Savushkina Street” – MEN derimod her fra Danmark !

  30. Af R.H. Kristiansen

    -

    Svar til . Jan Petersen. Du klager over mit navn.
    Jeg skrev tidl. i mit eget navn. Men trusler fra en person til mig og mine børn ændrede det. Jeg har tidligere modtaget en mail fra Berlingske, med spørgsmålet, om jeg ville politianmelde en person. Det ville jeg ikke på det tidspunkt. Jeg hedder nu R.H. Kristiansen og det bliver jeg ved med. Rosa er mit kaldenavn. Ind imellem er der en der skriver falsk i mit navn. Det gør vedkommende også i andes navne.

  31. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Det er også ukorrekt, som påpeget i både indlæg og flere kommentarer, at Brexit-afstemningen efterlod et resultat uden indikation af, om det var en “hård” eller “blød” udmeldelse, som den engelske befolkning stemte om. Cameron havde jo netop søgt at introducere en mere EU kritisk linje, hvor fokus var at bevare UK’s fortsatte tilknytning til Det Indre Marked, men forsøge en nedbygning af EU’s indblandning i alle andre forholod, end nødvendigt for reguleringen af Det Indre marked. D.v.s. en politik ikke meget forskellig, som den Theresa May nu forsøger sig med. Men Cameron fik som bekendt ikke flertal i befolkningen for sin EU politik, hvor for det er ganske klart, at Brexit-afstemningen faktisk indikere en “hård” udmeldelse. Derfor er de to Konservative ministre udtræden af regeringen båder forståelig og demokratisk set prisværdig. De har udvist personlig integritet, mens de, som nu sidder tilbage, blot er elitære “taburetklæbere”

  32. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt har David Cameron og Boris Johnson samme baggrund (Oxford / Eton) – upper class boys. Jeg har ikke gidet tjekke omkring May, men formentlig samme loge. Eliten er utrolig nem at spotte – i øvrigt mødes de ofte under varemærket “Bilderberg”. Det kender Uffe alt til – har selv deltaget !

  33. Af Flemming Lau

    -

    Inden man begynder at glæde sig for tidligt med Boris afgang, bør man nok snarere forvente en betydelig modstand mod May. Hun er begyndt at fifle med Brexit! Og lur mig om ikke at det bliver et hårdt Brexit. Penge er ikke alt…!

    EU modstand er IKKE lig med EF modstand, tværtimod! Men EU er gået alt for langt ud på overdrevet! Suverænitets hændelsen af EU’s ydre grænser er en parodi, Dublin konventionen har spillet fallit og Merkels selvtægt med Syriens strømmende, på bekostning af nabolandene, har fjernet den sidste legitimitet fra EU! De røde er idag EU støtter. Hvorfor mon…?

  34. Af Flemming Lau

    -

    Suverænitets hævdelsen!

  35. Af Poul Møller

    -

    Hej Uffe,
    Det er egentligt en fin analyse du har om de 2 personer, der nu ‘er løbet fra pladsen’. da problemerne blev ‘lidt større’ end de havde forestillet sig, da de agiterede for Brixit. Sådan er det desværre med politikere, ja nogle.
    May var – så vidt jeg husker – mod Brexit, men da alle fortalere for Brexit ‘er løb fra ansvaret’ har hun prøvet at ’samle op’ på en umulig situation. May burde ikke have udskrevet valget, men
    Men Uffe, der er vel ingen – selv du – der vil påstå at EU med bureaukrati, nepotisme, skatteregler godkendt af Claus Junker etc., Inkompetent i forbindelse med indvandring /migration. Ydre grænser, reelt inkompetent til EU skulle tage sig af, de store linjer, ikke detail regulering i de enkelte lande.
    Uffe: der er brug for at EU – hvis den har en fremtid – kan håndtere de ydre grænser, som EU ikke har evnet, der er brug for at EU administrationen minimeres til det der gælder de ydre grænser.
    Uffe: EU kan gøre det svært for May, det er EU administration nok den største synder. En EU selvforståelse.

  36. Af Niels Larsen

    -

    NIELS PETER LEMCHE – 10. JULI 2018 10:01

    Skal vi ikke lige hæfte ansvaret for de 2 krigskatastrofer i det 20. århundrede på den rette nation: Tyskland.

    Det Tyskland, som nu er fortaler for og ivrig pusher af den vanvittige muhammedanske og afrikanske invasion af Europa.

    Tyskland har gennem de seneste 100 år ødelagt mere for Europa end noget andet gennem de seneste 2000 år.

  37. Af Paul Bischoff

    -

    Ved folkeafstemningen om Storbritanniens medlemskab af EU var ordlyden de stemmeberettigede skulle tage stilling til følgende: “Should the United Kingdom remain a member of the European Union or leave the European Union?”

    Remain skaber vel ikke den store tvivl om hvad det indebærer, hvorimod leave kan gøres på et utal af måder, som befolkningen jo netop ikke bliver spurgt om – folkeafstemningen var desuden kun vejledende, dvs. ikke juridisk bindende ifølge High Court.

    https://en.wikipedia.org/wiki/United_Kingdom_European_Union_membership_referendum,_2016

  38. Af Niels Larsen

    -

    Måske det er EU, som skulle værdsætte USA.

    Vi har nemlig kun USA som allieret – og uendelig lidt rå magt selv.

    Fjolserne i Brüssel overvurderer sig selv og deres herskerinde i Berlin groft.

  39. Af Niels Larsen

    -

    Måske det er EU, som skulle værdsætte USA.

    Vi har nemlig kun USA som allieret – og uendelig lidt rå magt selv.

    Fjolserne i Brüssel overvurderer sig selv og deres herskerinde i Berlin groft.

    https://jyllands-posten.dk/international/ECE10744846/eupraesident-kaere-amerika-vaerdsaet-jeres-allierede-i-har-trods-alt-ikke-saa-mange/

  40. Af Palle Huld

    -

    Det er forstemmende og uhyggeligt, at stort set enhver politiker frit og åbent kan blæse demokratiet et langt stykke, uden at det får konsekvenser.

    Det handler ikke engang om EU, men derimod at nutidens politikere overhovedet ikke respekterer hverken demokratiet eller folket. Det er et kæmpe problem som der skal gøres noget effektivt ved.

  41. Af R.H. Kristiansen

    -

    Det kunne være fornuftigt at samle en Europæisk forsvarsalliance. Det udelukker ikke et samarbejde i Nato. De fly, der overflyver Nordatlanten er nu stationeret i Keflavík på den tidligere amerikanske base, så vidt jeg husker. Keflavík er efterhånden er en international lufthavn, lidt rodet i sin opbygning efter min mening. De førnævnte fly var tidligere stationerede i Europa. Der er tidsmæssig, CO2 besparende og brændstofmæssig fornuftigt, at stationere dem i Island, eller i Grønland.

    Jeg så en serie fra Australien i begyndelsen af min ferie. Lidt fjollet men alligevel interessant. Ligeledes har jeg læst mig til at australske statsborgere af kinesisk afstamning ikke bliver behandlet så godt, fordi de er under anklage for at tjene Kina. Førnævnt serie handlede om Kina versus Australien. Når Trump omtaler de 2%, så skal vi huske på, at USA bruger store summer på forsvar i det Kinesiske hav, samt i Stillehavet. Her har USA store interesser og kineserne prøver at få indflydelse i Australien. Amerikanerne, britterne og New Zealand har tradition for at samarbejde i den verdensdel. USA bruger vist ikke 2.5% af deres Natobudget på nordeuropæiske områder. Derfor må man spørge sig, om europæiske lande bør betale 2% til Nato. Vi har lavet en aftale om de 2%, det er ganske vist. Spørgsmålet er om det Nordatlantiske (North Antlantic Treaty Organization) samarbejde skal betale for USA’s foretagende i Stillehavet og i Asien.

  42. Af Finn Bjerrehave

    -

    Helt rigtigt : vi skal værdsætte USA, først det økonomiske opsving efter Marchalhjælpen, derefter det store opsving under Vietnamkrigen, dernæst ned af bakke med Irak Afghanistan Libyen Syrien, og vægtskålen prøver at finde balancen, og som min kloge moder tit sagde, USA kommer altid når det er for sent, men alligevel tak for hjælp.
    Nu har det militæreindustrielle kompleks taget magten, og vi skal fortsat se fjendebilled i Rusland og opruste Nato, men da det kun er Frankrig og Tyskland der har overfaldet Rusland og ikke omvendt, er vl alle glade for EU, hvor de to krigsliderlige lande er stækket, og Rusland er ikke mere i farezonen, kun politisk ikke militært, men ak jeg som er født 9 mdr efter 4may 1945, er måske kun en naiv person som sætter fred samarbejde højst i livet, og lader andre om dommedag.
    EU Verdens bedste forening. Finn Vig

  43. Af Frul. lise sørensen

    -

    “Af Uffe Ellemann – 10. juli 2018 11:40
    Engang imellem ville det være en fordel for debatten, hvis deltagerne sætter sig ind i, hvad de kloger sig på…. Så kunne vi undgå det vrøvl, du har leveret om Europaparlamentets demokratiske status.”

    JP har endnu aldrig skrevet en emnerelevant kommentar i avisen. Og at bede om det nu, er håbløst. Såvel som forståelsen af et diskuteret emne.

    Og man kan naturligvis godt være russerbotjan betalt i DK, af ruskifjenden…Det er helt normalt. Afvigere og barnløse går de især efter…De opfinder tit fakenewsidentiteter, såsom vi er familiefædre…Kimolsen har påstået samme herinde også? ha ha ..

    “Svar – JA naturligvis tror jeg det. I øvrigt har jeg selv en datter, og tænker meget på min datters fremtid. Det gør man vel som forældre – modsat visse andre barnløse .

    “. . .

    Ja, mange bøsser får børn, via injektioner mv. af venner. Nogen adoptere også nu. !” Kimolsen påstår også han har en datter? Hvem der er mor eller far her??

    Også mange homoseksuelle kom først ud af skabet når de blev lidt ældre, og fik børn før da. Nogen er såkaldte biseksuelle og er til begge sider. Også en mulighed her..

  44. Af R.H. Kristiansen

    -

    Rettelse
    velfortjent ferie hedder det.

  45. Af niels peter lemche

    -

    FINN BJERREHAVE, hvad er det dog for en gang russerbot-propaganda? Det ligner dig ikke, og når man ser på din sidste linje: En lille smule skizofren?

    Afghanistan: Ja, der fik de smidt russerne ud , men tabte freden, som det ofte har været deres problem. De andre steder: Vel, der var vist ikke amerikanerne, der startede, men en irakisk diktator, mere brutal end de fleste, der startede med at invadere et andet land — nå det er jo ikke noget problem for en russer: I nyere tid har de invaderet Finland, Ungarn, Tjekoslovakiet, Afghanistan, Georgien, og nu Ukraine.

    Fjendebillede Rusland er ganske aktuelt og ganske reelt. Der er ikke endnu en varm krig, men en ny udgave af den kolde, den hedder cyber-krig og er i fuld gang, og den lader sig ikke benægte, hvor meget løgnefabrikken så forsøger. Målet er ganske klart at genoprette Sovjetunionen i fuld udstrækning, og at forbinde de europæiske småstater til unionen en for en. NATO er i den sammenhæng helt centralt. Det er fjende n r. 1, der skal ,ægges ned, og det skal ske vha. Putins lakaj, Trump.

    Jeg har flere gange her sagt, som R.H. KRISTIANSEN, at man skal se på de amerikanske krav til europæerne i lyset af deres eventyr i Sydøstasien. De store fladtoppe, skal vi betale for dem? De skal have skiftet hele Nimitz-klassen ud — foreløbig kun en af de nye Gerald Ford, i tjeneste. Det gør økonomisk ondt. Men derfor kunne især tyskerne godt yde mere, og svenskerne, the hush-hush member of NATO, ja, de er helt på ski…en.

  46. Af b jensen

    -

    Det er dybt skuffende, og en smule overraskende, at demokratiet er så ringe agtet, og sandheden er så ilde hørt, på mange af disse blogdebatter, at de fleste saglige og seriøse bloggere forlængst har opgivet deltagelse. Fordi man aldrig tillades at komme i dybden med nogetsomhelst. Hvorimod visse debatsabotører tildeles overdådig plads af diverse blogholdere.

  47. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    B. Jensen og aliasser
    Det er dybt skuffende, at hjernedøde robotkopier som jer, K. Vest, Niels Larsen osv. ikke kan stoppes. Det ville ellers være en udsøgt fornøjelse for ethvert nogenlunde begavet menneske.

  48. Af Kim Kaos

    -

    “…demonstrerede endnu engang, at for Boris er det først om fremmest ham selv, der er i centrum. Ikke nationens endsige regeringens interesser. Og han synes åbenbart tiden er inde til at finde en bekvem plads blandt ”the backbenchers”, hvor han kan råbe op, uden ansvar…”

    Man kan uden besvær erstatte Boris med Uffe

  49. Af A. Bierce

    -

    Så blev Boris afsløret, som den skabsPutinist han er. Alene hans fornavn røber ham som subversivt element; måske er han sjette kolonne for Vladimir? Her er noget guf for FET, PET, CIA, NSA, MI5, MI6, FDM, DSB, Abwehr og Sûreté at snage nærmere i. Vi takker UEJ for årvågenhed og utidig omhu.

  50. Af B. Jensen

    -

    @JØRGEN VILLY MADSEN – 10. JULI 2018 16:20
    “B. Jensen og aliasser
    Det er dybt skuffende, at hjernedøde robotkopier som jer, K. Vest, Niels Larsen osv. ikke kan stoppes. Det ville ellers være en udsøgt fornøjelse for ethvert nogenlunde begavet menneske.”

    JVM har følgelig hermed diskvalificeret sig selv som stopper.

Kommentarer er lukket.